Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:ERU den 8. november 2012
Tid og sted: Kl. 13:35-14:05, lokal 1-133
IndledningSagerne forelægges til orientering.
Jeg har ingen kommentarer til punkt 1 om forslag til forordningervedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”), punkt 6 vedrørendeDet Europæiske Råd, udover sagen om et fælles tilsyn, som er etsærskilt punkt på dagsordenen, punkt 8 om klimafinansiering,punkt 9 vedr. EU-statistikken og punkt 10 om statsstøtte.
Jeg henviser til samlenotatet for sagernes nærmere indhold.
2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD-IV)Det cypriotiske formandskab har fortsat forhandlingerne medEuropa-Parlamentet på basis af det danske formandskabs aftale iRådet. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet erintensiveret, men det er fortsat uklart, hvornår det vil være muligtat nå en endelig aftale. Formandskabetvil på det kommendeECOFIN orientere om forhandlingerne. Der foreligger aktuelt ikkeet nyt kompromisforslag, og der er ikke lagt op til beslutning isagen.
De mest centrale uenigheder mellem Rådet og Europa-Parlamentet vedrører fortsat de spørgsmål, jeg nævnte forud forECOFIN 9. oktober, herunder især loft over bonusser, og krav omkønskvoter.
Af særlig interesse for Danmark er et udestående vedr.likviditetsreglerne,navnligdemuligereglervedr.”stabil
finansiering”, NSFR (Net Stable Funding Ratio). NSFR skal sikreen bedre overensstemmelse mellem låns løbetid og finansiering.Formålet er, at bankerne fremadrettet i mindre grad skal finansierelangsigtede udlån med kortvarige indlån og gældsudstedelser,som kan øge bankens sårbarhed over for markedsuro. Rådetfandt, at et sådant krav i givet fald skulle vurderes nærmere medhenblik på at tage politisk stilling til sagen om nogle år, menParlamentet synes, at Kommissionen skal kunne indføre kravetvia en delegeret retsakt.
Som følge af den betydning, et sådantkrav kan få for de danskerentetilpasningslån, som jo netop er lange udlån finansieret medkorte obligationer, lægger vi fra dansk side vægt på en politiskbeslutning. Det er ligeledes fortsat ECOFIN’s position.
2
Mht. andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkrediter der ikke nogen væsentlig udvikling. Der er aktuelt ikke noget,der tyder på, at vores oprindelige største bekymring vilmaterialisere sig – nemlig at danske realkreditobligationer udenvidere skulle kategoriseres som mindre likvide end andre aktiver,navnlig statsobligationer. Det gælder fortsat, at vurderingen afaktivers likviditet baseres på objektive kriterier. Opgaven er nu atfastholde denne løsning. Vi holder løbende snor i denne sag.
Vi vil vende tilbage til sagen om kapitalkrav, når der er et konkretkompromisforslag, som vi skal tage stilling til.
3
3. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdetPå ECOFINvil der blive gjort status for forslaget om et fællesbanktilsyn. Formandskabet lægger op til en beslutning i sagen påECOFIN den 4. december forud for mødet i Det Europæiske Råd,ogjeg vil vende tilbage til sagen her i udvalget inden da.
Siden ECOFIN den 9. oktoberhar en rådsarbejdsgruppe fortsatsine forhandlinger, og Det Europæiske Råd har givet nogleretningslinjer i sine konklusioner fra topmødet den 19. oktober.
DER opfordrede til, at der opnås enighed om den juridiske rammefor forslaget senest 1. januar 2013 med henblik på gennemførelsei løbet af 2013. DERlagdeogså vægt på, at deltagelse i tilsynet ogandre elementer af en ”bankunion” så vidt muligt skal være åbenfor alle EU-lande, der ønsker at deltage. Specifikt nævnes, at derskal være en retfærdig repræsentation af lande både i og uden foreuroområdet, der deltager i det fælles tilsyn.
DER lagde også vægt på lige vilkår i det indre marked for landehhv. inden for og uden for det fælles tilsyn. Specifikt nævnesbehovet for ikke-diskriminerende og effektiv beslutningstagning iEU-banktilsynsmyndigheden EBA i forhold til stemmeregler m.v.
DER har således også fokus på de hensyn, som vi bl.a. læggervægt på fra dansk side.
Spørgsmålet om ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn vilfortsat stå centralt i drøftelserne på både politisk og tekniskniveau. Udfordringen er, at det ifølge forslagets hjemmel (artikel127, stk. 6 i traktaten) skal være ECB, der har tilsynsansvaret, ogat lande uden for euroen ikke er repræsenteret i ECB’sstyrelsesråd,somerECB’søverstebesluttendeorgan.
4
Forslagetetablerer et særligt tilsynsråd i ECB, som vil kunne fådeltagelse af lande både i og uden for euroen, og som i praksis vilkunne varetage tilsynsarbejdet, men det ændrer ikke umiddelbartpå, at styrelsesrådet er ECB’s øverste besluttende organ, ogsånår det gælder tilsynsopgaver. Den nærmere arbejdsdelingmellem dette tilsynsråd og ECB’s styrelsesråd er fortsat til debat. Iden forbindelse vil det også være centralt at sikre klar adskillelsemellem ECB’s nye tilsynsopgaver og ECB’s pengepolitiskeopgaver.
Derudover
vedrører
drøftelserne
fortsat
den
nærmere
arbejdsdeling mellem ECB og de nationale tilsyn og ECB,tidsplanenforindfasningenafdetfællestilsynsamt
stemmereglerne i EBA.
Jeg redegjorde for regeringens tilgang forud for ECOFIN 9.oktober. Vi har en interesse i, at der sikres et sundt og effektivttilsyn i euroområdet, men også at døren står åben for, at Danmarkkan deltage på ligeværdige vilkår, hvis vi måtte ønske det. Det erogså vigtigt, at særlige forretningsmodeller, som f.eks. det danskerealkreditsystem, vil kunne rummes i et fælles tilsyn. Endelig måetfællestilsynikkeforvridekonkurrenceog
beslutningskompetencer i det indre marked for finansielletjenesteydelser, som jo er et anliggende for alle EU-lande.
Dansk stillingtagen vil bl.a. afhænge af den endelige model fordels tilsynet og dels de andre elementer i en bankunion, særligteventuelle fælles ordninger for afvikling af nødlidende banker. Deaktuelle drøftelser handler om tilsyn og endnu ikke andreelementer. Fra dansk side vil vi især have fokus på, omkommendeafviklingsforslagopfylderdeprincipperom
sektorfinansiering mv., som vi arbejder efter herhjemme.
5
4. Afgift på finansielle transaktioner(FTT)På senesteECOFIN var der en statusdrøftelse om det forstærkedesamarbejde i sagen om en finansiel transaktionsafgift. Drøftelsenviste, at et tilstrækkeligt antal lande støtter et sådant samarbejde, ialt 11 lande.
Kommissionen har den 23. oktober fremsat forslag til Rådet ombemyndigelse til, at de interesserede lande går videre medforstærket samarbejde. Kommissionen vurderer, at kriterierneherfor er opfyldte. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages af allelande i Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen ventes drøftet igen på det kommende ECOFIN, hvorKommissionen ventes at præsentere forslaget til bemyndigelse.Forslaget ventes efterfølgende behandlet på teknisk niveau medhenblik på, at Rådet kan vedtage bemyndigelsesforslaget påECOFIN den 4. december.
Kommissionen har tilkendegivet, at man hurtigst muligt vilfremsætte forslag til det konkrete indhold af samarbejdet. Kun delande, som deltager i det forstærkede samarbejde, stemmerherom. Processen for behandlingen af et sådant forslag er endnuuklar.
Ifølge Kommissionen vil forslaget til indholdet af det forstærkedesamarbejdeidetstoreheleblivebaseretpå
Kommissionensoprindelige FTT-forslag (fra september 2011).
Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværendetidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.
6
Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentligeudfordringer, der er forbundet med at indføre en finansieltransaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.
Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sageni lyset af de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.
7
7. Opfølgning på IMF’s årsmøde den 11.-14. oktober og G20-mødetforøkonomi-ogfinansministresamt
centralbankchefer den 4.-5. november
Formandskabet og Kommissionen forventes at afrapportere fraIMF’s årsmøde den 12.-14. oktober og fra G20-mødet forøkonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 4.-5.november.
Fokus på IMF-årsmødet var som ventet på de store økonomiskeudfordringer, som en række lande står over for. Det gælder deeuropæiske lande, men også USA og Japan, som har betydeligefinanspolitiskeudfordringer,ogdetgælderflerenye
vækstøkonomier (emergingmarket lande), som oplever aftagendevækst.
Der var en vis anerkendelse af, at man i Europa har truffet vigtigebeslutninger, herunder at ECB’s seneste tiltag har skabt etpusterum. Der var også enighed om at yderligere fremskridt ernødvendige, bl.a. i forhold til at sikre en effektiv bankunion og øgetfinanspolitisk integration i euroområdet.
Der var derudover enighed om, at USA hurtigst muligt efterpræsidentvalget bør sikre en aftale, så man undgår en kraftigopbremsning i den økonomiske aktivitet pga. den potentiellefinanspolitiske stramning og derudover fastlægge en troværdigmellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan.
Implementeringen af de aftalte reformer af IMF fra 2010 udestårfortsat, og på årsmødet blev der lagt vægt på, at de resterendelande ratificerer omgående. Der var også bred enighed om atsikre fremskridt i de videre IMF-reformer, og at de forestående
8
svære diskussioner herom skal være fuldt forankret i IMF, hvoralle er repræsenteret, og ikke i G20.
Der blev afholdt G20-ministermøde den 4. og 5. november. Herdrøftedes blandt andet G20-landenes implementering af dekonkrete forpligtelser, som de nåede til enighed om på G20-topmødet i juni. Der var enighed om at sikre en finanspolitiskkonsolidering, der bringer de offentlige finanser tilbage på etholdbartsporogsamtidigunderstøtterdenøkonomiske
genopretning. Det er vigtigt for håndteringen af de globaleubalancer og sikringen af holdbar global vækst, at G20-landenegennemfører den nødvendige finanspolitiske tilpasning i deavancerede lande og de nødvendige strukturelle reformer i de nyevækstøkonomier.
G20 drøftede endvidere status for implementeringen af de aftaltereformer til styrkelse af finansiel regulering og tilsyn, initiativerne tilstyrkelse af gennemsigtigheden på råvaremarkederne samtlandenes tiltag til udfasning af subsidier på fossile brændstoffer.
ECOFIN forventes at tage afrapporteringen til efterretning.
9
