Besvarelse af spørgsmål 410 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 16. august 2013 efter ønske fra Frank Aaen

(EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de danske regler for private selskabers del-tagelse på traditionelt offentlige velfærdsområder, og om det efter de dan-ske regler er muligt for f.eks. kapitalfonde og andre investorer at tjenepenge på:1) at drive plejehjem2) at drive skoler og ungdomsuddannelser3) at levere hjemmehjælp og sygepleje4) at drive børnehaver og vuggestuerOg i så fald hvor store profitter private selskaber gennem de seneste århar tjent hjem på disse velfærdsområder.

Svar:

For så vidt angår de generelle rammer for private selskabers deltagelse ipå traditionelt offentlige velfærdsområder gælder der følgende:Når den offentlige sektor skal have løst en udbudsegnet opgave, er det optil den enkelte myndighed at træffe beslutning om, hvorvidt opgaven skalløses af det offentlige selv eller af en privat leverandør.Hvis en offentlig myndighed vælger at sende en opgave i udbud, skalprocedurereglerne i EU’s udbudsdirektiv (implementeret ved bekendtgø-relse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskon-trakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og an-lægskontrakter) og den danske tilbudslov følges afhængig af hvilken typeog hvilken størrelse opgave, der er tale om.Herudover er alle forvalt-ningsmyndigheder underlagt grundlæggende forvaltningsretlige princip-per, der skal iagttages, også når en opgave sendes i udbud. Det indebærerblandt andet et krav om forsvarlig økonomisk forvaltning.Når en offentlig myndighed vælger at sende en opgave i udbud, skalop-gaven tildeles den leverandør, der har afgivet et konditionsmæssigt tilbud,der enten er det billigste eller det økonomiske mest fordelagtige. I denforbindelse har det ikke betydning, om en eventuel private leverandør fxer ejet af en kapitalfond.Når en opgave er udbudsegnet, kan det i mange tilfælde være en god idéat skabe konkurrence om opgaven. Det kan være med til at sikre, at opga-

verne løses effektivt og dermed, at samfundet får mest muligt ud af deoffentlige ressourcer. Samtidig kan et godt samarbejde mellem det offent-lige og det private føre til, at der udvikles innovative og kvalitetsmæssigtbedre løsninger. Det gavner borgerne og kan være med til at skabe nyeeksportmuligheder for dansk erhvervsliv, og dermed bidrage til at skabevækst. Der er ikke noget til hinder for, at private virksomheder kan løseen opgave bedst til prisen og samtidig opnå en god forrentning i form afet overskud.Udover at deltage i konkurrencen om de offentlige opgaver, kan privatevirksomheder på en række områder etablere private tilbud, som den en-kelte borger kan anvende efter forgodtbefindende.For så vidt angår drift af plejehjem har jeg indhentet bidrag fra Social-,Børne- og Integrationsministeriet, der oplyser følgende:”Private virksomheder kan drive plejehjem, hvis kommunalbestyrelsenvælger at udbyde driften af et plejehjem i en afgrænset periode til privatevirksomheder. I så fald fastsættes den betaling, som den private virksom-hed modtager fra kommunen ved kontraktindgåelsen.Herudover kan pri-vate virksomheder og selvejeende institutioner nedsætte sig som fripleje-boligleverandør efter certificering. Kommunalbestyrelsen afregner friple-jeboligleverandørens levering af ydelser efter serviceloven efter taksterfastsat i medfør af lov om friplejeboliger.”For så vidt angår drift af skoler og ungdomsuddannelser har jeg indhentetbidrag fra Undervisningsministeriet, der oplyser følgende:”Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkeskolelovens § 2og § 20. Folkeskoleloven indeholder ikke hjemmel til, at kommunalbesty-relsen kan udlicitere driften af folkeskolen.Den øvrige lovgivning på Undervisningsministeriets område giver endvi-dere ikke adgang til, at private selskaber driver skoler og ungdomsuddan-nelser, som modtager statstilskud, idet det efter lovgivningen er et krav,at uddannelserne udbydes af selvejende institutioner, bortset fra særligeområder, hvor der kan være private udbydere.Særligt for så vidt angår friskoler og private grundskoler fastsætter § 36 ai lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013 bl.a. at en fri grundskole har rettil at oprette en privatinstitution til pasning af børn fra 2 år og 6 månederog opefter i overensstemmelse med reglerne i dagtilbudsloven. Imidlertidmå frie grundskoler, der modtager statstilskud, ikke drives med profit forøje eller i øvrigt på erhvervsmæssig basis. Det må derfor lægges til grund,at et evt. overskud i en sådan privatinstitution alene kan komme frisko-lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. lovens § 5, stk. 2.

Friskoleloven giver ikke i øvrigt adgang for kapitalfonde og private sel-skaber til at drive skoler, der modtager statstilskud, idet skolerne skalvære (almennyttige) selvejende institutioner.For så vidt angår udbud af erhvervsrettet uddannelse kan andre aktører(dvs. andre uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksomhe-der)end de selvejende uddannelsesinstitutioner godkendes til at udbydebestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannelser-ne, såfremt de lever op til en række specificerede krav i lov om institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse.For så vidt angår lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligttil uddannelse, beskæftigelse m.v., og lov om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov er der mulighed for, at kommunalbestyrelsenkan indgå overenskomst/aftaler med private om at varetage visse opgaverpå de respektive områder. Disse aftaler og overenskomster indgås lokalt,og Undervisningsministeriet har derfor ikke noget kendskab til indholdetaf dem. Da kommuner er underlagt stram økonomisk styring, er der ikkegrund til at antage, at de vil indgå aftaler/overenskomster, som er økono-misk ufordelagtige for dem.”For så vidt angår hjemmehjælp og sygepleje, har jeg indhentet bidrag fraSocial-, Børne- og Integrationsministeriet, der oplyser følgende:”Modtagere af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 harfrit valg af leverandør. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for atmodtagere kan vælge mellem 2 eller flere leverandører. Kommunalbesty-relsen kan vælge, om pligten opfyldes ved at indgå kontrakt med 2 ellerflere leverandører, der kan varetage hjælpen efter § 83 eller/og ved attilbyde modtageren af hjælpen et fritvalgsbevis, der giver modtagerenadgang til selv at indgå en aftale med en CVR-registreret virksomhed omhjælpens udførelse.Når en leverandør fastsætter sin pris og giver kommunalbestyrelsen ettilbud om udførelsen af personlig og praktisk hjælp, gør den det ud fra dekrav herunder kvalitetskrav, som den får fra kommunen. Anvender kom-munalbestyrelsen en godkendelsesmodel, hvormed der ikke er priskon-kurrence, fastsættes markedsprisen på baggrund af de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved atproducere og levere tilsvarende hjemmehjælpsydelse. Den private leve-randør er forpligtet til at levere ydelserne i overensstemmelse med kom-munens kvalitetskrav. Såfremt den private leverandør har overskud pådriften kan dette udtages.”For så vidt angår drift af børnehaver og vuggestuer har jeg indhentet bi-drag fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der oplyser følgende:”Private selskaber kan drive daginstitutioner som enten udliciterede dag-

institutioner eller privatinstitutioner. Udliciterede daginstitutioner drivesefter aftale med den enkelte kommune, mens privatinstitutioner etableresog drives efter godkendelse fra den enkelte kommune. Private leverandø-rer, som driver udliciterede daginstitutioner eller driver privatinstitutionerkan anvende det kommunale driftstilskud til andet end drift af daginstitu-tionen, og kan således også vælge at trække et eventuelt overskud ud afdriften.For private leverandører på både ældreområdet og dagtilbudsområdetgælder, at de skal leve op til centrale og eventuelle lokale krav til de til-bud, de driver.”For så vidt angår hvor store profitter private virksomheder har optjent iforbindelse med, at de har løst opgaver på de nævnte velfærdsområder foroffentlige myndigheder, er jeger ikke bekendt med samlede opgørelserherover.Social-, Børne- og Integrationsministeriet oplyser desuden, at deikke indsamler opgørelser over, i hvilket omfang de enkelte plejehjem,leverandører og daginstitutioner er etableret som virksomheder eller sel-skaber og ikke har oplysninger om de enkelte plejehjem, leverandører oginstitutioners regnskaber.