Besvarelse af spørgsmål 387 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 3. juli 2013 efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeriet og/eller ministeren blev op-mærksom på den uenighed om CIBOR-renten, som ifølge Finanswatchden 3. juli 2013 udspillede sig fra 2009 og frem til, at Nationalbankenforlod CIBOR samarbejdet i januar 2011.

Svar:

Den daværende erhvervs– og vækstminister afgav primo september 2012en redegørelse om CIBOR, der bl.a. omhandlede hvorvidt de danske refe-rencerenter CIBOR i specielt 2009-2010 havde været fastsat for højt, ogom de eksisterende rammer var tilstrækkelige til at sikre tillid til fastsæt-telse af referencerenter. Endvidere offentliggjorde Nationalbanken ”Re-degørelse om Nationalbankens deltagelse i CIBOR-fastsættelsen” i au-gust 2012.Som det fremgår af redegørelserne er CIBOR-systemet baseret på en pri-vatretlig aftale mellem de deltagende banker og var oprindelig ikke lov-reguleret.Nationalbanken påtog sig i forbindelse med etableringen af CIBOR i1988 opgaven med at stå for indsamling, beregning og offentliggørelse afCIBOR. Samarbejdet blev formaliseret i en rammeaftale mellem Natio-nalbanken og Finansrådet i september 2008, hvor det blev fastlagt, at Na-tionalbanken i forbindelse med indsamling, beregning og offentliggørelseaf CIBOR skulle sikre passende kontrolprocedurer.Som det fremgår af Nationalbankens CIBOR-redegørelse, havde banken i2009-2010 en løbende dialog med Finansrådet og de involverede bankerom mulige årsager til et højere spænd mellem CIBOR-renterne og sikrederenter i Danmark sammenlignet med tilsvarende spænd i andre lande. Detforegik primært ved møder i CIBOR-komitéen, som – ud over National-banken – havde deltagelse af Finansrådet og de banker, som medvirkedetil fastsættelsen af CIBOR, ligesom temaet blev rejst over for Finansrå-dets formandskab.Nationalbanken igangsatte i den forbindelse i januar 2010 en undersøgel-se af pengemarkedet for kroner. 11 store markedsdeltagende banker ind-samlede deres faktiske pengemarkedsomsætning for april måned 2010 ogindberettede denne i maj 2010. Resultatet af undersøgelsen blev endelig

præsenteret i Nationalbankens Kvartalsoversigt 2010, 3. kvartal. Natio-nalbanken kunne på baggrund af undersøgelsen konstatere, at omsætnin-gen i markedet for usikrede kroneudlån, der danner grundlag for fastsæt-telsen af CIBOR, var faldet i forhold til perioden før finanskrisens ud-brud. Det gjaldt især de længere løbetider, hvor omsætningen stort set varforsvundet. Som beskrevet i redegørelsen var der efter Nationalbankensopfattelse en uforklarlig forskel i afvigelsen mellem den usikrede og densikrede sats i den omhandlede periode. Da omsætningen i markedet varmeget begrænset, var det ikke muligt for Nationalbanken at vurdere kva-liteten af CIBOR. Nationalbanken orienterede på den baggrund Finansrå-det i oktober 2010 om, at Nationalbanken ville trække sig fra den indgåe-de rammeaftale.Nationalbanken meddelte i forlængelse heraf den 4. januar 2011 på, atNationalbanken ville stoppe med at indsamle, beregne og offentliggøreCIBOR pr. 4. april 2011. Af meddelelsen fremgik, at manglende omsæt-ning havde gjort det vanskeligt for Nationalbanken at vurdere de stilledeCIBOR-satser, og at overførelsen af arbejdet til Nasdaq OMX ville har-monisere det danske set-up til international standard, hvor referencerenterfastsættes uden for centralbanken. Nationalbanken ville nedsætte en ar-bejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for en suppleren-de referencerente for det danske pengemarked.Nationalbanken oplyste herudover den 30. marts 2011 i en udtalelse, atNationalbanken havde haft dialog med CIBOR-stillerne om årsagerne til,at det danske spænd mellem usikrede og sikrede renter i 2009 og 2010havde været højere end i udlandet, uden at der var kommet en afklaring.Nationalbanken forklarede endvidere, at det som følge af den begrænsedeomsætning ikke var muligt for banken at vurdere kvaliteten i indberetnin-gerne af CIBOR. Som det i øvrigt fremgår af 2012-redegørelsen fandtNationalbanken, at banken hverken havde belæg for at konkludere, atCIBOR-satserne var retvisende eller at de ikke var.Nationalbanken gentog, at bankens udtræden samtidig var en harmonise-ring til internationale markedsstandarder, hvor referencerenter fastsættesuden for centralbanken. Endeligt oplyste Nationalbanken, at den i begyn-delsen af 2011 havde nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Natio-nalbanken, Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen med detformål at undersøge mulighederne for en supplerende referencerente.Arbejdsgruppen offentliggjorde i juli 2011 sin rapport. Arbejdsgruppensvurdering var, at CITA-renteswaps danner det bedste grundlag for ensupplerende referencerente for det danske pengemarked. Det blev samti-dig annonceret, at arbejdet med at udforme regler og praktik for en sup-plerende referencerente baseret på CITA-renteswaps forventedes afsluttetinden udgangen af 2011, og at Finansrådet ville få det overordnede an-svar for arbejdet.

Det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium havde ikke kendskabtil de drøftelser, som Nationalbanken i 2009-10 førte med Finansrådet ogde banker, som medvirkede til fastsættelsen af CIBOR (CIBOR-stillerne).Ministeriet blev først i slutningen af 2010 orienteret om, at Nationalban-ken ikke længere ville stå for CIBOR-fastsættelsen, der ville overgå tilNasdaq OMX, og at Nationalbanken ville nedsætte den ovenfor omtaltearbejdsgruppe, som skulle se mulighederne for at forbedre systemet gen-nem en supplerende referencerente.Som det fremgår af både redegørelsen fra Danmarks Nationalbank ogErhvervs- og Vækstministeriets CIBOR-redegørelse, orienterede Natio-nalbanken på et møde 30. marts 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen om, at én mulig forklaring på det større pengemarkedsspænd i Dan-mark kunne være et brud på konkurrenceloven. På baggrund af de fore-liggende oplysninger fandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der eruafhængig i vurderingen af konkurrenceretlige sager, ikke, at der vargrundlag for at formode, at bankerne havde indgået aftaler om fastsættel-se af CIBOR i strid med konkurrencereglerne.Erhvervs- og Vækstministeriet foretog i sommeren 2012 en nærmeregennemgang af CIBOR-systemet, og ministeren afgav den ovenfor nævn-te redegørelse. Det skete med henblik på at sikre tilliden til det danskerentereferencesystem. Der blev i en række lande rejst spørgsmål ved ren-tereferencesystemerne ikke mindst på baggrund af den britiske LIBORsag, hvor den britiske bank Barclays i juni 2012 fik en bøde for at havemanipuleret med LIBOR-renterne, og hvor andre store internationalebanker blev undersøgt. Samtidig måtte det konstateres, at der ikke vargennemført en egentlig opfølgning på arbejdsgruppens rapport, der skulleforbedre det danske referencerentesystem.På linje med Nationalbankens redegørelse fandt ministeriet, bl.a. på bag-grund af møder med relevante parter, herunder medarbejdere fra de 6danske banker, som deltog i CIBOR-fastsættelsen, at man ikke kunneafvise, at indberetningerne var afgivet i bedste overbevisning og i denforstand var retvisende, og at der ikke ud fra det foreliggende materialevar fundet indikationer på, at der skulle være manipuleret med CIBOR.På baggrund af Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse er der gen-nemført følgende initiativer med henblik på at genskabe tilliden til refe-rencerentesystemet:For det første indgik erhverv- og vækstministeren aftale med Finansrådetog Realkreditrådet om, at der pr 1. januar 2013 blev etableret en alterna-tiv supplerende referencerente (CITA). Siden primo 2013 har Finansrådetoffentliggjort CITA-referencerenter. Der er dermed skabt et alternativ tilCIBOR, som er baseret på et likvidt marked. Herved undgås den usikker-hed om rentefastsættelsen, som har kendetegnet CIBOR.

For det andet gennemførtes lovgivning, hvorefter Finanstilsynet fra 1.januar 2013 fører tilsyn med de danske referencerenter. Med vedtagelsenaf forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed i december 2012 fikFinanstilsynet hjemmel til at føre tilsyn med rammerne for fastsættelsenaf referencerenter.For det tredje fik Finanstilsynet med vedtagelsen af forslag til ændring aflov om finansiel virksomhed i december 2012 hjemmel til at indsamleinternt materiale fra bankerne vedrørende referencerenter, også forhold,der ligger tilbage i tiden, dvs. i perioden før 1. januar 2013.Finanstilsynet har hermed fået mulighed for bagudrettet at se nærmere påfastsættelsen af CIBOR og at afdække, om der skulle være sket overtræ-delser af gældende lovgivning. Finanstilsynet har over for ministerietoplyst, at tilsynet har gjort brug af hjemlen og har indledt en undersøgelseaf fastsættelsen af referencerenter.Såfremt Finanstilsynet i deres tilsyn vedrørende referencerenter bliveropmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om en overtræ-delse af eksempelvis konkurrenceloven eller straffeloven, overdragessagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller politiet.