Besvarelse af spørgsmål 349alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 10. juni 2013 efter ønske fra Henning Hyllested

(EL).

Spørgsmål:

Idet der henvises til artiklen i Ingeniøren den 7.juni 2013 "Storpolitiskstrid forhalersikkerhedsregler for polarsejlads" bedes ministeren redegørefor, hvorvidt IMO iforhandlingerne om en ny polarkode opererer med entredelt kategorisering afkravene til isforstærkning, hos de skibe, som skalbesejle polare farvande –herunder grønlandsk søterritorium. Skulle dettevære tilfældet bedes ministerenoplyse, hvilke kategorier der er tale om,og hvordan de harmonerer medeksisterende danske og udenlandske krav.

Svar:

Søfartsstyrelsens har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til:”I forhandlingerne i FN’s søfartsorganisation, IMO, om udarbejdelse afen ny Polarkode indgår tre kategorier af skibe. Kategori A er skibe, derkan sejlei områder med store istykkelser, kategori B er skibe, der kansejle i mindre istykkelser, og kategori C er skibe, der kan sejle i områder,der er isfri eller med meget lidt is. Der drøftes fortsat, hvilke krav der skalstilles til de tre kategorier af skibe.De konkrete krav til isklasseforventes at føre til, at skibene skal have etisforstærket skrog (isklasse), der modsvarer den is, de skal sejle i. Somudgangspunkt ventes skibe i kategori A at skulle have en høj isklasse(polarklasse 1 til 5), skibe i kategori B en mindre isklasse (polarklasse 6og 7), mens skibe i kategori C ventes at kunne sejle uden isklasse.Som det fremgår af svarene på spørgsmål 7 og 21 ad L 154 stillet af Er-hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 3. maj 2013, har de fleste landederes egne benævnelser og krav i forhold til de forskellige isklasser.De canadiske og russiske regler tager udgangspunkt i konkrete farvands-områder, hvor der for de enkelte farvandsområder er fastsat krav om be-stemte isklasser uafhængig af den aktuelle situation.De eksisterende danske reglertager udgangspunkt i, at skibene skal haveet isforstærket skrog, der modsvarerden is, som de skal sejle i.Dervedadskiller de danske regler sig fra de forventede krav i Polarkoden, hvorder ventes stillet krav om fast definerede isklasser som beskrevet.Efter vedtagelsen af L 154 er det imidlertid hensigten, at de fremtidigedanske regler vil præcisere, hvilke nærmere defineredeisklasser der kræ-