Besvarelse af spørgsmål 187 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 4. februar 2013 efter ønske fra Hans Christian

Schmidt (V).

Spørgsmål:

I forlængelse af ministerens svar på ERU alm. del - spørgsmål 87 bedesministeren oplyse, hvorledes mælkekvoter indgår i Finanstilsynets værdi-ansættelse af staldanlæggene.Hvordan opgøres værdien af mælkekvoterne, og hvorfor angiver manikke et særskilt beløb for mælkekvoterne?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,som jeg kan henholde mig til:”Ved kreditvurderingen af et pengeinstituts kunder indgår en vurdering afkundens aktiver. Hvis der er tale om en mælkeproducent, indgår værdian-sættelse af dennes staldanlæg i kreditvurderingen.Når Finanstilsynet opgør værdien af en koplads i staldanlægget, forudsæt-tes det, at mælkeproducenten har den nødvendige mælkekvote, idet detsom hovedregel er tilfældet. Værdien af mælkekvoten indgår således iværdien af en koplads.Ved en literpris på 0,77 kr. kan kvoteværdien pr. koplads opgøres til ca.7.000 kr. for en normaltydende ko med en årsydelse på 9.000 liter mælk.Finanstilsynet har på 4 nylige inspektioner i mange tilfælde værdiansatkopladser i spændet 30-40.000 kr. Afhængig af alder og stand kan værdi-ansættelserne dog være både højere og lavere. Den laveste værdi, der erblevet anvendt på disse 4 inspektioner, er 20.000 kr. pr. koplads. Værdienaf mælkekvoten som andel af kopladsen kan derfor ligge i spændet 15-35pct.Finanstilsynet har meldt ud, at pengeinstitutterne kan anvende en tilgang,hvor kvote og koplads værdiansættes separat, men at dette i sagens naturikke kan føre til en samlet højere værdiansættelse.Det skal bemærkes, at ovenstående værdier er udgangspunktet for vurde-ringen af, hvor meget der skal reserveres til tab på økonomisk svage ellernødlidende landmænd. Værdierne er således ikke til hinder for, at derlånes ud til økonomisk sunde landmænd, der køber eller opfører staldan-læg til en højere værdi end nævnt ovenfor.”