ERU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om en redegørelse for ministerens indstilling til dagsorden får rådsmødet (ØKOFIN) d. 12/2-13, til økonomi- og indenrigsministeren

2. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011På ECOFIN den 12. februar forventes Revisionsretten at vedtage sin henstilling tilEuropa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførel-sen af budgettet for 2011.Det er Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge, hvilket forventes at ske iførste halvdel af maj 2013. Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets be-slutningsgrundlag.Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberetningom budgetgennemførelsen i 2011. I udkastet til henstilling anbefaler Rådet, at dermeddeles Kommissionen decharge for gennemførelse af budgettet. Henstillingen in-deholder derudover en lang række anbefalinger og bemærkninger af såvel generelsom sektorspecifik karakter.Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærk-ningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anførerRevisionsretten, at regnskabet i alt væsentlighed giver et retvisende billede af EU’sindtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er for femte år i træk tale om enpositiv erklæring uden forbehold.Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for regnska-bet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæring for alle de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed - og dermed for betalin-gerne som helhed.Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelsersamt betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand ogudvidelse”, samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområdervurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, dvs. med fejl i under 2 pct. af betalin-gerne.Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de resterendefem udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvik-ling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”;”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt”Forskning og andre interne politikker”.På disse budgetområder skønner Retten, at der er fejl i over 2 pct. af betalingerne,hvorved fejlforekomsten ligger over det af Retten definerede acceptable niveau. Pådenne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingernesom helhed er steget en smule fra 3,7 pct. i 2010 til 3,9 pct. i 2011. Halvdelen af stig-ningen på 0,2 pct.-point, altså 0,1 pct.-point, skyldes, at Retten har foretaget en udvi-delse af revisionens omfang på landbrugsområdet. Sammenfattende konkluderer Re-visionsretten, at skønnet for 2011 over fejlforekomsten i betalingerne som helhed stortset er uændret i forhold til året før.Revisionsretten har endvidere ved flere lejligheder betonet, at fejl ikke kan fortolkessom tegn på svig, ligesom Retten gennem årene kun er stødt på ganske få sager omformodet svig.Revisionsrettens årsberetning indeholder flere kritiske bemærkninger om Danmark.Det drejer sig om en række svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemerne pålandbrugsområdet, som Retten konstaterede under et revisionsbesøg i 2011. I Dan-mark er det Fødevareministeriet, der står for gennemførelsen af EU’s landbrugsstøt-teordninger. Fødevareministeriet har oplyst, at man siden Rettens systemundersøgel-se har gennemført en lang række foranstaltninger, som skal forbedre forvaltningen ogkontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere tiltag er ved at blive iværksat.Som beskrevet har Retten for femte år i træk afgivet en positiv erklæring uden forbe-hold om Kommissionens regnskabsaflæggelse. Dette finder regeringen tilfredsstillen-de.Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en positiverklæring om de underliggende transaktioner eller betalinger vedrørende EU’s egneindtægter og udgiftsområderne ”Eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder er uden væsentligfejlforekomst, idet der skønnes at være fejl i under 2 pct. af betalingerne.Det er imidlertid utilfredsstillende, at Retten igen har måttet afgive en negativ erklæ-ring om betalingerne på de store udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellemKommissionen og medlemsstaterne.Der er dog grund til at glæde sig over, at den mest sandsynlige fejlprocent i betalin-gerne som helhed i de senere år har udvist et betragteligt fald fra over 7 pct. i 2006 tilunder 4 pct. siden 2009. Denne udvikling afspejler - også efter Revisionsrettens opfat-telse - væsentlige forbedringer i budgetgennemførelsens kvalitet.Denne hovedtendens giver grundlag for en fortsat vis optimisme, når det gælder mu-ligheden for at opnå en revisionserklæring med gradvist færre forbehold fra år til år.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstil-ling, der anbefaler Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen for gen-nemførelsen af budgettet for 2011.Det skyldes først og fremmest, at der i de senere år kan konstateres en række mærk-bare fremskridt i gennemførelsen af EU-budgettet. Dertil kommer det vigtige forhold,at de danske synspunkter og anbefalinger i tilfredsstillende omfang er afspejlet i Rå-dets henstilling til Parlamentet.Danmark har under behandlingen af Revisionsrettens årsberetning sat fokus på EU-merværdibegrebet. Regeringen finder det positivt, at der bl.a. på dansk foranledninger blevet indsat tekst i rådshenstillingen, som klargør, at de vejledende principper ifastlæggelsen af EU-programmernes mål bl.a. skal være følgende: optimal anvendel-se af midler, effektivitet, subsidiaritet og synergieffekter. Teksten understreger endvi-dere vigtigheden af, at alle aktører udvikler en bedre og klarere forståelse af EU-merværdibegrebet. Det synes regeringen er positivt og vil derfor tage samme emne oppå ECOFIN den 12. februar 2013.Regeringen giver høj prioritet til sagen vedr. Rådets henstilling til decharge, og Fi-nansministeriet vil efter mødet i ECOFIN søge at bidrage til, at de enkelte elementer iRådets henstilling om decharge for regnskabsåret 2011 udmøntes bedst muligt.

4. Forberedelse af G20-ministermøde den 14.-16. februar 2013ECOFIN skal vedtage en fælles EU-holdning til G20-mødet for økonomi- og finansmi-nistre samt centralbankchefer den 14.-16. februar 2013. EU vil på mødet være repræ-senteret ved det irske EU-formandskab og Kommissionen.G20-mødet ventes at fokusere på den aktuelle økonomiske situation, implementerin-gen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regu-lering og tilsyn, finansiering af investeringer, IMF-relaterede emner samt bæredygtig-hed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering.Der ventes enighed om en EU-holdning, der bl.a. lægger vægt på:a) At EU har gjort yderligere fremskridt i krisehåndteringen. Fremskridtene inkludererenighed i Rådet i december 2012 om en fælles tilsynsmekanisme, godkendelse af 2.udbetaling under låneprogram nr. to til Grækenland og implementeringen af program-met til rekapitalisering af de spanske banker.b) At det er afgørende at fortsætte reformer, der adresserer ubalancer i alle G20-landeog arbejdet med at udvikle indikatorer til at vurdere fremskridt ift. implementering af-strukturreformer.d) At G20 skal fastholde en ambitiøs dagsorden ift. styrkelse af finansiel regulering ogtilsyn.

5. Rådskonklusioner om Vækstundersøgelsen 2013ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner på grundlag af Kommissionens vækstunder-søgelse for 2013.Konklusionerne er et input til de overordnede økonomisk-politiske anbefalinger, somskal vedtages af DER på forårstopmødet den 14.-15. marts, og som landene ventes attage højde for i deres nationale reformprogrammer samt stabilitets- og konvergens-programmer i april.Konklusionsudkastet understreger, at EU-landene fortsat står over for væsentligevækst- og gældsudfordringer, og at styrkelse af tillid og fornyet vækst, sikring af sundeog holdbare offentlige finanser, forbedret konkurrenceevne samt udvikling af optimalebetingelser for holdbar vækst og jobskabelse på længere sigt er hovedprioriteterne iden aktuelle situation.Konklusionerne peger også på, at landene bør prioritere vækstskabende områder,såsom uddannelse, forskning og innovation, samt arbejdsmarkedsreformer, så derkan blive skabt flere jobs, især for unge. Indsatsen på europæisk niveau skal ogsåbidrage til vækst og jobskabelse, blandt andet gennem en bedre udnyttelse af potenti-alet i det indre marked.Konklusionerne udgør et godt input til forårstopmødet, som regeringen støtter.

6. Makroøkonomiske ubalancer: scoreboardrapport 2013Kommissionens scoreboardrapport udgør grundlaget for makroubalanceproceduren.Rapporten lægger op til dybdegående analyser af 14 lande, herunder Danmark.Kommissionen vurderer, at disse lande potentielt har ubalancer.Rapporten peger generelt på fortsatte udfordringer i EU-landene, særligt mht. højgældssætning og landenes betalingsbalance- og konkurrenceevnepositioner. Kom-missionen vurderer samtidig, at en tilpasning er i gang, særligt i lande med de væsent-ligste udfordringer.Hvad angår Danmark peger Kommissionen igen i år på dels konkurrenceevnen ogdels den private bruttogæld som mulige ubalancer. Kommissionen bemærker i imidler-tid, at der er forbedringer på begge områder.ECOFIN forventes at vedtage konklusioner om rapporten som input til Kommissionensanalyser af de 14 lande. Analyserne ventes at foreligge i marts, hvorefterECOFIN vilvende tilbage til sagen. Udkastet til konklusioner siger bl.a., at Rådet:•••Noterer sig, at mange landes økonomier fortsat er væsentligt udfordre-de af ubalancer, men at en tilpasning er i gang.Tilslutter sig Kommissionens udpegning af 14 lande til dybdegåendeanalyser.Understreger behovet for en fokuseret og effektiv gennemførelse afmakroubalanceproceduren, hvor der skelnes mellem lande med for-skellige udfordringer.

Regeringen støtter generelt det foreliggende udkast til konklusioner, som støtter oglægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af de reformerede regler idet økonomiske samarbejde.Regeringen indforstået med nærmere analyser af Danmarks udfordringer. Regeringener som bekendt enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er ambi-tionen at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet. Regeringenmener ikke, at den private bruttogæld udgør en risiko for den finansielle stabilitet, idetbruttogælden modsvares af store formuer i form af boliger, finansiel opsparing ogpensionsordninger. Det er også vurderingen, at Danmark har taget en del af tilpasnin-gen i den private gældssætning, som steg væsentligt i årene forinden krisen.

7: Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012ECOFINforventes at vedtage rådskonklusioner om den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser på grundlag af Kommissionens holdbarhedsrapport. Rap-porten vurderer størrelsen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendi-ge for at adressere holdbarhedsudfordringerne, givet de aktuelle underskud, gældsni-veauer og demografiske ændringer.Rapportens centrale analyse vurderer den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.Analysengiver bl.a. et skøn for den permanente forbedring af den primære strukturellesaldo, som er nødvendig for at balancere (nutids)værdien af fremtidige offentlige ind-tægter og udgifter, og dermed stabilisere gældskvoten på lang sigt.Forudsætningerne bag rapportens beregninger er de fremtidige stigninger i de alders-relaterede udgifter, den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde samt denstrukturelle saldo i 2014.Det gennemsnitlige holdbarhedsgab i EU peger på, at EU-landene skal stramme fi-nanspolitikken med ca. 2,6 pct. af BNP for at sikre den langsigtede holdbarhed. Lan-denes reformer har trukket i retning af at mindske gabet siden seneste rapport.Rapporten peger på, at Danmark har et holdbarhedsgab på ca. 2,6 pct. af BNP (liggennemsnittet).Den EU-beregnede struktursaldo, der ligger til grund for beregningerne, er ikke erretvisende for Danmark. Regeringens egne vurderinger peger på, at de offentlige fi-nanser er holdbare på lang sigt, ligesom fx DØR’s vurderinger.Rapporten er imidlertid et vigtigt bidrag til at styrke analysen af landenes holdbar-hedsudfordringer og understøtter fokus på at landene gennemfører reformer, der i tidehåndterer de finanspolitiske udfordringer.Rådskonklusionerne lægger vægt på det fortsatte behov for reformer på pensions-,ældrepleje og sundhedsområdet. Mange lande har fortsat brug for reformer, der for-længer arbejdslivet, fx ved at livstidsregulere pensionsalderen. Der skal større fokuspå de voksende sundhedsudgifter, samtidig med at der fortsat sikres universeladgangtil sundheds- og plejeydelser. Konklusionerne opfordrer derfor landene til at fremlæg-ge holdbarhedsstrategier i deres kommende stabilitets- og konvergensprogrammer.Regeringen støtter konklusionerne og vurderer, at Danmark er blandt de lande, derhar gjort og gør en stor indsats for at sikre finanspolitisk holdbarhed.