Besvarelse af spørgsmål 157 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 20. december 2012 efter ønske fra Kim

Andersen (V).

Spørgsmål:

Overvejer ministeren i udformningen af den bebudede lovgivning omfinansielle rådgivere at hente inspiration i den nye engelske lovgivning påområdet? Her tænkes specifikt på den engelske lovgivnings forbud modat alle rådgivere/sælgere af finansielle produkter modtager en løbendeprovision i forbindelse med produktsalget. I stedet skal forbrugerneoplyses om og betale et rådgivningshonorar i forbindelse med den givnerådgivning. Et sådant forbud ville i en dansk sammenhæng omfattebankernes salg af og efterfølgende modtagelse af kommission iforbindelse med salg af investeringsforeningsbeviser og realkredit-produkter.

Svar:

Det udkast til lovforslag, som har været i høring, fastlægger betingelsernefor, at en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen uafhængig ellertilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yderuafhængig rådgivning.Virksomheder omfattet af lovforslaget, der betegner sig som uafhængige,må ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, dertilbyder eller formidler finansielle produkter. For finansielle rådgivere,der anvender betegnelsen uafhængig, vil der derfor gælde etprovisionsforbud, fordi det at modtage provision er uforeneligt medbetegnelsen uafhængig. Det følger endvidere af lovforslaget, at for såvidt angår finansielle rådgivere, der ikke er uafhængige, skalvirksomheden oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for eneventuel provision eller andet vederlagLovforslaget vil derimod ikke indeholde et provisionsforbud forbankrådgivere, da det allerede følger af god skik bekendtgørelsen, atsåfremt en rådgiver i en finansiel virksomhed i rådgivningssituationen haren særlig interesse i rådgivningens resultat udover den almindeligeindtjening, skal virksomheden inden rådgivningen informere kunden omarten og omfanget af den særlige interesse. Dertil kommer at såfremt denfinansielle virksomhed modtager provision eller andet vederlag som følgeaf formidlingen af produkter eller ydelser, skal kunden tillige gøresopmærksom herpå. Det samme gælder, hvis den ekspederendemedarbejder/rådgiver modtager provision eller andet vederlag, og der eren direkte sammenhæng mellem konkrete salg af ydelser eller produkterog vedkommendes aflønning.

Jeg er enig i, at kunderne skal modtage den relevante information omomkostninger og provisioner, så de får et bedre sammenligningsgrundlagog kan træffe en oplyst investeringsbeslutning. Derfor er jeg også gladfor, at brancheaftalen mellem Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforeningog Finansrådet fra foråret 2012, som sikrer at forbrugernes årligegebyroversigt eller depotoversigt udbygges med en angivelse af ÅOP forinvesteringer i danske UCITS, dvs. kollektive investeringsordninger sommodtager midler fra en videre kreds af investorer eller offentlighedensom fx investeringsforeninger, og danske non-UCITS i form af etstatusbillede for kundens beholdning, netop er trådt i kraft ved årsskiftet.Aftalen betyder, at detailkunder, som får rådgivning om køb af danskeinvesteringsforeningsbeviser, oplyses om, hvorvidt banken modtagerprovision, og den præcise procentsats for provisionen, og skaber dermedstørre klarhed om omkostninger og provisionsbetalinger.Derudover indebærer aftalen, at kunderne hvert år får tilsendt enopgørelse over, hvad kunden betaler i omkostninger og provisioneropgjort i procent for de investeringsforeningsbeviser, der er i kundensbeholdning. Det vil også fremgå, hvad provisionssatsen er for andreinvesteringsforeninger, som banken tilbyder handel med. Dermed bliveromkostningerne og rådgiverens incitamenter mere synlige for kunden, ogkunden kan bedre forholde sig kritisk til de investeringsforslag,rådgiveren foreslår.