Besvarelse af spørgsmål 145 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 17. december 2012 efter ønske fra Frank Aaen

(EL).

Spørgsmål:

Hvad kan ministeren oplyse om overvejelserne i EU-lande, USA og andrelande om opdeling af store banker og håndteringen af systemisk vigtigebanker?

Svar:

Det kan oplyses, at der særligt arbejdes med regulering og håndtering afstore systemiske banker i USA, Storbritannien og EU. I det følgendegennemgås udvalgte dele af disse forslag til ny regulering.USA – Dodd-Frank Wall Street reformenSom reaktion på finanskrisen blev den meget omfattende ”Dodd-FrankWall Street reform” vedtaget den 21. juli 2010. Formålet med loven er atsikre et mere stabilt finansielt system med bedre forbrugerbeskyttelse ogen klarere udskillelse af meget risikofyldte aktiviteter med henblik på atundgå, at skatteyderne kommer til at betale for uansvarlige bankersadfærd. Reformen vedrører i udgangspunktet alle banker i USA, men derer dele af reformen, som primært retter sig mod de større banker.Reguleringen har i den forbindelse blandt andet til opgave at begrænsedet samlede omfang af aktiviteter i de største finansielle institutioner ogat begrænse hvilke typer af aktiviteter, visse finansielle institutioner kanudføre (den såkaldte Volcker Rule). Der reguleres således i mulighedenfor at investere ”for egen regning” (altså foretage investeringer, der ikkeer på vegne af kunder men for bankens egne penge) samt forfølgelse afinvesteringsstrategier med stor iboende risiko.Reguleringen er aktuelt i gang med at blive udmøntet i et størreunderliggende lovkompleks.Storbritannien - Independent Commission on Banking (ICB)Den uafhængige kommission, Independent Commission on Banking -ICB, nedsat af den britiske regering som opfølgning på finanskrisen,foreslog i september 2011 en tostrenget model for at gøre de systemiskebanker i Storbritannien mere sikre og lettere at afvikle.For det første blev der foreslået strammere kapitalkrav og krav til gæld,der kan konverteres til egenkapital. For det andet blev der foreslået enmodel for funktionel adskillelse af detailbankforretningen fra de øvrigedele af banken.

Den grundlæggende idé er at isolere detail-bankaktiviteterne (”ringfencing”), der er essentielle for samfundsøkonomien, og gøre disseaktiviteter mere robuste under en finansiel krise uden støtte fra staten.Samtidig vil denne adskillelse begrænse den statslige implicitte såvel someksplicitte garanti, der kan være forbundet ved handelsdelen i størrebankkoncerner generelt set.Den britiske regering har i juni 2012 givet udtryk for, at større bankerskal omfattes af disse regler og vil i foråret 2013 fremsætte et endeligtlovforslag. Det er planen, at reformen skal være endeligt på plads i 2019.EU – Liikanen rapportenDen 2. oktober 2012 offentliggjorde en ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionen en rapport om reformation af strukturen i den europæiskebanksektor - den såkaldte Liikanen-rapport.Rapporten konkluderer bl.a., at der ikke var én enkelt forretningsmodel,der klarede sig bedre eller dårligere end andre. Derimod viser analysernei rapporten en alt for høj risikovillighed - ofte inden for handel medkomplekse instrumenter samt ejendomsudlån - og for stor afhængighed afkortfristet finansiering i perioden op til den finansielle krise.Liikanen-rapporten anbefaler på den baggrund en juridisk adskillelse afsærlig risikofyldte investeringsaktiviteter fra den almindeligebankvirksomhed i banker, der modtager indlån.Opsplitningen skal vedrøre de dele af koncernens forretninger, som udgørden mest risikable del af bankens investeringsaktiviteter, og hvorpositionerne hurtigst kan ændre sig. Der argumenteres i rapporten for, atopsplitningen vil gøre bankkoncerner mindre sårbare over forhandelsaktiviteter og dermed tjene samme formål som de kommenderegler i Storbritannien. Herudover vil en adskillelse gøre bankkoncernermere enkle og mere transparente.Det er forventningen, at Kommissionen som reaktion på Liikanen-rapporten inden for de kommende år vil fremsætte forslag til reguleringmed henblik på at indføre alle eller dele af rapportens anbefalinger i EU.Både den danske regering og Danmarks Nationalbank har afgivetbemærkninger til rapporten, der vedlægges.I bemærkningerne fra regeringen fremgår det bl.a., at danske erfaringerfra den finansielle krise peger på, at det i en dansk kontekst særligt varkreditrisici, der var afgørende snarere end risici fra handelsrelateredeaktiviteter. I den forbindelse fremgår det endvidere, at den juridiskeadskillelse foreslået i Liikanen-rapporten bør undersøges nærmere. Der eri særdeleshed et behov for en grundig yderligere analyse af mulige

effekter, før konkrete initiativer sættes i værk. Bl.a. Tyskland og Frankrighar ligeledes fremhævet, at konsekvenserne af rapportens anbefaling om”ring fencing” bør analyseres nærmere.Systemisk vigtige kreditinstitutterFor så vidt angår systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer), kan jegoplyse, at G20 i forlængelse af den finansielle krise har igangsat etarbejde i regi af Financial Stability Board (FSB) og Basel-komitéen forbanktilsyn (BCBS) for at udvikle et fælles internationalt regelsæt forSIFIer. Det nye regelsæt skal bidrage til at mindske risikoen for, at SIFIerfremadrettet kommer i problemer, samt til at sikre, at SIFIer, der måttekomme i problemer, så vidt muligt kan håndteres, uden at staten ogdermed skatteyderne skal bære omkostningerne. På den baggrund harFSB og BCBS udarbejdet internationale standarder for krav til ogkrisehåndtering af både globale systemisk vigtige kreditinstitutter ognationale systemisk vigtige kreditinstitutter.I EU-regi drøftes krav til kreditinstitutter i regi af forhandlingerne omrevision af kapitalkravsdirektivet og forslag til direktiv om genopretningog afvikling af kreditinstitutter. Dette omfatter også i betydelig gradimplementering af FSB’s og BCBS’ standarder for SIFIer i EU-regi.Der er i enkelte EU-lande og andre lande, parallelt med de internationaleinitiativer, igangsat og gennemført initiativer omkring krav til ogkrisehåndtering af SIFIer.I Schweiz er Credit Suisse og UBS på FSB’s liste over globale SIFIer, ogdisse er ligeledes udpeget som nationale SIFIer. I Schweiz skal SIFIerneallerede i dag leve op til et ekstra kapitalkrav på 3 pct. egentligkernekapital. I Schweiz stilles endvidere krav om, at SIFIerne haryderligere 9 pct. kapital i form af betingede konvertible obligationer.Heraf konverteres de 3 pct., når den egentlige kernekapital falder til 7 pct.(med henblik på genopretning af banken), mens de resterende 6 pct.konverteres ved et fald til 5 pct. (med henblik på kontrolleret afvikling). ISchweiz har tilsynsmyndigheden fra 1. november 2012 fået udvidedebeføjelser i forhold til krisehåndteringen af nødlidende pengeinstitutter,herunder mulighed for at konvertere gæld til egenkapital (bail-in) i enrestrukturering af et institut.I Storbritannien er de største kreditinstitutter – Barclays, HSBC, Lloydsog Royal Bank of Scotland – udpeget som globale SIFIer af FSB. Det erforventningen, at de afskærmede (”ring-fencing”) institutter, jf. ovenfor,vil udgøre de nationale SIFIer i Storbritannien. Det er forventningen, atSIFIerne vil blive pålagt et kapitalkrav på 3 pct. af de risikovægtedeposter i egentlig kernekapital smat en såkaldt afviklingsbuffer beståendeaf almindelig usikret gæld på 7-10 pct. af de risikovægtede poster. Kraveneforventes at være fuldt indfaset i 2019. Det er forventningen, at ennødlidende SIFI i udgangspunktet vil blive håndteret ved en

gældsnedskrivning (bail-in).I Sverige har myndighederne indtil videre udpeget de fire største svenskekreditinstitutter – Nordea, Skandinaviska Enskilda Banken (SEB),Handelsbanken og Swedbank – som SIFIer. Nordea er endvidere udpegetsom global SIFI af FSB. Det er planen, at SIFIerne skal pålægges etekstra kapitalkrav på 5 pct. af de risikovægtede poster i egentligkernekapital gældende fra 2015. Den svenske regering har endvidereindført en ordning, hvorefter der kan gives statslig støtte i form afkapitalindskud, garantier e.l. i forbindelse med krisehåndteringen afnødlidende kreditinstitutter. I den forbindelse er der etableret enstabilitetsfond finansieret af sektoren, som skal finansiere krisehåndteringaf nødlidende institutter. Målet er, at fonden skal opbygges til at udgøre2,5 pct. af BNP i 2023 svarende til ca. 87 mia. svenske kr.I Holland trådte et nyt afviklingsregime i kraft i 2012, hvor de hollandskemyndigheder skal udarbejde afviklingsplaner for de hollandske SIFIer.Afviklingsplanerne skal gøre det muligt for de hollandske myndigheder atvidereføre driften af kritiske funktioner i en nødlidende SIFI, mens øvrigedele afvikles. Ejere og kreditorer vil tage tab svarende til de tab, de villehave oplevet i en almindelig likvidationsproces.Jeg forventer, at det SIFI-udvalg, som jeg nedsatte i 2012, vil afgive sinrapport senest ved udgangen af februar 2013. Rapporten vil bl.a. vedrøreidentifikation af, krav til og håndtering af SIFIer i Danmark. Regeringenvil på den baggrund tage stilling til, hvordan danske SIFIer skal reguleres.