Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
1199358_0001.png
1199358_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET19. december 2012Endelig besvarelse af spørgsmål fraErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget tilhandels- og investeringsministeren af 5.december 2012.ERU alm. del – spm. 125 stillet af BennyEngelbrecht (S).ERU alm. del spørgsmål 125Vil ministeren opgøre de totale omkostninger, der har været i forbindelse den tidligere VK-regeringens eksportambassadører, som havde til formål at fremme eksporten til BRIK-landene:Brasilien, Rusland, Indien og Kina, opgjort fra ordningens start i maj 2011 til ordningens ophøri november 2011 og vil ministeren endvidere anskueliggøre de resultater eksportambassadør-ordningen har skabt for den danske eksport til BRIK-landene i perioden og om muligtsammenligne den så kaldet Added Value ved udsending af en eksportambassadør sammenholdtmed at udsende en minister?Svar:I forbindelse med oprettelsen af eksportambassadørordningen i 2011 blev der aftalt enøkonomisk ramme på 28 mio. kr. over en toårig periode fordelt med 7 mio.kr. i 2011, 14 mio.kr. i 2012 og 7 mio. kr. i 2013. Udenrigsministeriet afholdt frem til ordningens ophør 9,3 mio.kr. fordelt med 7 mio. kr. i 2011 og 2,3 mio. kr. i 2012. I forbindelse med aftale om finanslovfor 2012 om Strategier for BRIK-landene og andre højvækstlande blev det aftalt, at deuforbrugte dele af den oprindelige bevilling på 18,7 mio. kr. medgik til finansiering af denøkonomiske ramme på i alt 50 mio. kr. over en toårig periode til gennemførelse af regeringensstrategier for BRIK-landene og andre højvækstlande.Ved regeringens tiltrædelse blev eksportambassadørordningen nøje overvejet. Regeringenkonkluderede, at dansk erhvervsliv kunne bistås bedre ved udnævnelse af en selvstændighandels- og investeringsminister og ved at anvende de afsatte midler til mere direkte initiativertil gavn for de danske eksportvirksomheder.Et særligt vigtigt element i overvejelserne var, at en slagkraftig indsats på vækstmarkedernehandler om at opbygge tætte politiske relationer til myndighederne på markeder, hvor denstatslige rolle er forholdsvis stærk. På mange af disse markeder kan det gøre en afgørendeforskel, at konkrete handels-, eksport- og investeringsfremmeaktiviteter er ledet af en minister.
Siden min tiltrædelse har jeg haft et stort antal møder med ministre på vækstmarkederne. Blandtandet har jeg haft fire møder med den kinesiske handelsminister. Under disse møder har jegtaget konkrete sager op på vegne af dansk erhvervsliv og danske virksomheder.Det er ikke muligt at gennemføre en egentlig evaluering eller måling af eksportambassadørerneskonkrete resultater. Men det er min klare vurdering, at vi er kommet længere med de konkretetiltag, som vi nu har igangsat, herunder med udnævnelsen af en selvstændig minister påområdet, end vi ville være, hvis vi havde holdt fast i den tidligere eksportambassadørordning.