Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Møde i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2012vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december2012.[Indledning]
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende råds-møde for konkurrenceevne den 10. december 2012.
Jeg vil i alt forelægge 5 forhandlingsoplæg samt 3 sager til ori-entering.
De øvrige 3 sager på dagsordenen, vil jeg ikke nævne i minindledende tale, men jeg svarer gerne på spørgsmål vedrørendede 3 sager.
Jeg vil derefter særskilt forelægge dagsordenen for rådsmødetom telekommunikation den 20. december 2012.
Jeg vil først forelægge de 5 forhandlingsoplæg, som er punk-terne 2-6 på dagsordenen.
2/16
[Forslaget om revision af udbudsdirektiverne]
Den første sag jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er sagenom revision af udbudsdirektiverne.
Kommissionen fremsatte den 20. december 2011 sin udbuds-pakke, der indeholder tre forslag, som jeg vil forelægge til for-handlingsoplæg. Det er:- forslag til nyt udbudsdirektiv- forslag til nyt direktiv om forsyningsvirksomhed- forslag til et direktiv om koncessioner
Sagerne er på rådsmødet til generel indstilling.
Jeg vil starte med at gennemgå det generelle udbudsdirektiv ogdirektivet om forsyningsvirksomhed samlet, da de to direktiverer opbygget ens. Lad mig starte med at sige, at udbudsdirekti-verne er procesregler.
Formålet med revisionen af udbudsdirektivet og direktivet omforsyningsvirksomhed, er at øge effektiviteten i offentlige ind-køb ved at gøre reglerne mere enkle og fleksible.
Dermed sænkes transaktionsomkostningerne i forbindelse medoffentlige udbud for både offentlige myndigheder og for virk-somhederne.
3/16
Dette skulle blandt andet gerne betyde, at danske virksomhedervil få lettere ved at deltage i offentlige udbud i resten af EU.
Revisionen skal også gøre det lettere at anvende den offentligeefterspørgsel til at forfølge forskellige hensyn som for eksem-pel miljøbeskyttelse, innovation og social inddragelse.
Der er tale om en meget omfattende revision af udbudsdirekti-vet, der ændrer de tekniske regler på en lang række områder.
Lad mig kort nævne nogle af hovedelementerne i forslaget.
Kommissionen foreslår at give øget adgang til dialog for at gø-re udbudsprocessen mere omkostningseffektiv.
Der lægges konkret op til at udvide adgang til såkaldt konkur-rencepræget dialog og forhandling med forudgående udbuds-bekendtgørelse.
Samtidig indføres en ny procedure kaldet innovationspartner-skab, der gør det muligt for offentlige ordregivere at indgå i tætsamarbejde med en leverandør om nyudvikling og innovation iforbindelse med en anskaffelse.
Der lægges endvidere op til at forskellen mellem såkaldte A-og B-tjenesteydelser ophæves.
4/16
I dag er B-tjenesteydelserne underlagt mindre strenge procedu-rekrav end andre ydelser.
Ifølge forslaget skal alle tjenesteydelser fremadrettet behandlesens, bortset fra undtagelsestilfælde på det sociale område samtindenfor sundheds- og uddannelsesområdet.
Det kan betyde, at nogle af de områder, der tidligere var undta-get, nu underlægges direktivets procedurekrav. Omvendtkommer der klarhed om, hvornår noget skal udbydes.
Derudover lægges der op til en effektivisering af de offentligeindkøb gennem:- e-udbud- sænkning af tidsfristerne for modtagelse af tilbud- øget valgfrihed, hvilket betyder, at indkøberne må vur-dere tilbuddene i henhold til tildelingskriterierne, førman vurderer dokumentationen for tilbuddet.
Det er regeringens opfattelse, at der er tale om to gennemar-bejdede forslag. Der er stadig punkter, som kunne være bedre,men de to nuværende forslag er baseret på et solidt kompro-mis, som finder støtte blandt størstedelen medlemsstaterne.
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens bestræbelser påat forenkle og simplificere udbudsreglerne, selvom vi godtkunne tænke os at man var gået endnu videre med forenkling.
5/16
Vi skal også huske, at selvom udbudsreglerne i Danmark kanopleves som bureaukratiske, så er de er et meget vigtigt værnimod nepotisme og korruption.
Det er regeringens holdning, at procedurerne skal forenkles, såbåde ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved ud-bud.
Regeringen kan også støtte ønsket om at gøre det lettere atbruge offentlige indkøb til at forfølge forskellige hensyn, somfor eksempel miljøbeskyttelse, innovationsfremme og socialinddragelse, når det offentlige køber ind.
Regeringens støtter endvidere, at der gives mulighed for størreadgang til forhandling mellem parterne i udbudsprocessen.
Det er regeringens holdning, at e-udbud indeholder et potentia-le for forenkling og effektivisering af den praktiske gennemfø-relse af udbud.
Endelig lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikkeer til hinder for fortsat anvendelse af arbejdsklausuler i udbud.
Brugen af arbejdsklausuler er et centralt element i den danskeregerings politik, og det er regeringens vurdering, at forslaget,som det foreligger i sin nuværende form, gør det muligt fortsatat anvende arbejdsklausuler fremadrettet, når det offentlige kø-ber ind.
6/16
[Koncessioner]
Jeg vil nu forelægge den sidste del af udbudspakken, nemligdirektiv om tildeling af koncessionskontrakter. Der er tale omet helt nyt direktiv.
Formålet er at skabe en passende ramme for tildeling af kon-cessioner, som sikrer en effektiv og ikke-diskriminerende ad-gang til markedet.
Forslaget indebærer for det første en tydeliggørelse af definiti-onen på koncessioner. I en koncessionsaftale består betalingentil koncessionshaveren af en ret for denne til at udnytte konces-sionen. Forslaget klarlægger navnlig, hvornår koncessionsha-veren kan anses for at bære risikoen.
Dernæst indebærer forslaget, at størstedelen af de forpligtelser,der i dag gælder for koncessioner om bygge- og anlægsarbej-der, også kommer til at gælde for koncessioner om tjeneste-ydelser. Endelig udvides anvendelsesområdet til koncessions-kontrakter i forsyningssektoren.
Regeringen kan generelt støtte en samordning af medlemssta-ternes regler for indgåelse af koncessionskontrakter, der er af-passet de særlige forhold, der gør sig gældende på dette områ-de, som for eksempel at leverandøren påtager sig en større risi-ko.
7/16
Regeringen støtter også tydeliggørelsen af, hvad der må beteg-nes som en koncession, idet det øger retssikkerheden for såvelordregivere som tilbudsgivere.
Endelig støtter regeringen gennemsigtighed i forbindelse medindgåelse af koncessionskontrakter.
Gennemsigtighed i indkøbet kan føre til betydelige besparelserog bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndighederog i sidste ende de europæiske skatteydere til gode.
På den baggrund kan regeringen tilslutte sig alle 3 forslag i ud-budspakken.
[EU-toldkodeksen]
Den næste sag jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er denforeslåedeændringafEU-toldkodeksen.Sagenerpå
dagsordenen for rådsmødet til orienterende debat.
EU-toldkodeksen udgør grundstammen i toldmyndighedernesarbejde i EU.
EU-toldkodeksen skal tilpasses Lissabontraktaten, og der erbehov for en realistisk tidsplan for indfasningen af de IT-systemer, der skal understøtte EU-toldkodeksen.
Forslaget indeholder bl.a. en udskydelse af anvendelsesdatoenfor en række af de IT-systemer, der skal udvikles som følge af
8/16
EU-toldkodeksen, så alle systemer skal være færdigudvikledeved udgangen af 2020. Det støtter vi fra regeringens side, så vifår etableret korrekte og anvendelige systemer til gavn for bådeerhvervslivet og toldmyndighederne.
Fra regeringens side har det vigtigste været, at den danskesikkerhedsstillelsesordning, hvor importører betaler 2,5 procentaf det skyldige toldbeløb til SKAT, kan bevares. SKAT brugerdisse indbetalinger til at dække eventuelle manglende betalingeraf told. Det er muligt ifølge det seneste kompromisforslag.
Fra regeringens side arbejder vi også for omkostningseffektiveløsninger, der minimerer de administrative omkostninger forvirksomhederne.
Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.
[Told 2020-forslaget]
Den tredje sag jeg vil nævne til forhandlingsoplæg er Told 2020-forslaget.
Det er et finansieringsprogram, hvis overordnede mål er at styrkedet indre marked gennem en effektiv og virkningsfuld toldunion.
Målet skal nås ved at støtte IT-kapacitetsopbygningen af deeuropæiske informationssystemer, så man fremmer udvekslingaf information og adgang til fælles data.
9/16
Regeringen er positiv over for forslaget, da Told 2020programmet bidrager til finansiering og digitalisering aftoldområdet over hele EU.
Det er vigtigt for at sikre, at toldmyndighederne kan levere enmoderne og effektiv toldbehandling, der bidrager til en smidigog enkel handel for erhvervslivet.
Budgettet for programmet fastlægges som en del af EU’sflerårigefinansielleramme,ogregeringenharunder
forhandlingerne lagt vægt på, at det af Kommissionen foreslåedebudget bør reduceres.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget.
[Revision af anerkendelsesdirektivet]
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er revisionen af an-erkendelsesdirektivet.
Vi er fortsat tidligt i forhandlingerne.
Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirekti-vet er at gøre det nemmere for fuldt kvalificerede EU-borgere atudøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager ien anden medlemsstat.
Direktivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser,beskæftiger sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke
10/16
ansættelsesforhold, herunder lønforhold i medlemsstaterne og hel-ler ikke udstationeringsforhold.
Revisionen af direktivet har således udelukkende til formål at gø-re det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at ud-øve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i etandet medlemsland i EU.
Fuldt kvalificerede erhvervsudøvere kan være vigtige for at un-derstøtte vækst og beskæftigelse i hele EU, men særligt hvis de letkan flytte derhen, hvor der er brug for kvalificeret arbejdskraft.Det kræver, at deres kvalifikationer kan anerkendes i EU på enenkel og pålidelig måde.
Interessenterne
i
Danmark
har
grundlæggende
haft
3
bekymringer, som jeg gerne kort vil adressere.
Den første vedrører princippet om delvis anerkendelse.
Delvis anerkendelse betyder, at man som EU-borger under visseforudsætninger kan få adgang til at udføre en del af et erhverv ien anden medlemsstat under visse forudsætninger.
Der kan fx være tale om en fuldt kvalificeret lærer fra fxTyskland, som har undervisningskompetence i den tyskegrundskole i matematik og tysk. I dette tilfælde vil revisionen afdirektivet om den delvise anerkendelse betyde, at ansøgeren vil
11/16
kunne få godkendelse til at undervise i den danske folkeskole ifaget tysk, men ikke i matematik.
Jeg vil gerne understrege, at anerkendelsesdirektivet ikke berørermedlemslandenes kompetence til at indrette deres egetuddannelsessystem eller arbejdsgivers ret til at ansætte den bedstkvalificerede ansøger.
Den anden bekymring drejer sig om sprogkrav.
Forslaget præciserer, at anerkendelsesprocessen ikke må blandessammen med en kontrol af sprogkompetencer, i det der netop ertale om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Arbejdsgiveren har således, præcis som i dag, ret til at ansætteden ansøger, der er bedst egnet til det annoncerede stillingsopslagog kan afvise jobansøgere med henvisning til manglende sprog-kundskaber eller uegnet faglig profil.
Den sidste bekymring er spørgsmålet om forhåndskontrol af er-hvervsmæssige kvalifikationer.
Direktivets regler gør, at der som hovedregel kan foretageskontrol af erhverv, hvor udøvelsen kan have konsekvenser forden offentlige sundhed og sikkerhed.
12/16
Der kan dog ikke foretages kontrol af de erhverv, der er omfattetaf automatisk anerkendelse, herunder visse håndværkserhverv.Dette element præciseres med revisionen.
Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at anerkendelsesdirektivetikke fastsætter regler om sikkerhed på arbejdspladser og ikkebeskæftiger sig med arbejdsmiljøforhold.
Regeringen finder det vigtigt, og arbejder for i forhandlingerneat få klarlagt, hvilke erhverv, der kan og ikke kan foretagesforhåndskontrol af.
Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at revisionen af an-erkendelsesdirektivet kan effektivisere proceduren for anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU.
Regeringen støtter desuden indførelsen af et frivilligt europæiskerhvervspas, og arbejder for, at der fastsættes realistiske tidsfristerfor sagsbehandlingen relateret til erhvervspasset.
Regeringen vil i de videre forhandlinger lægge vægt på, at aner-kendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opgaver,der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har enhøj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig er-hvervsudøvelse.
[Patentpakken]
13/16
Den næste sag jeg vil nævne til orientering, er den europæiskepatentreform. Sagen er på rådsmødet til politisk godkendelse.Den europæiske patentreform indeholder:- Forordningsforslaget om enhedspatentbeskyttelse, den- tilhørende oversættelsesforordning, og den- mellemstatsligeaftaleometfælleseuropæisk
patentdomstolssystem.
Rådet vedtog den 27. juni 2011 en generel indstilling til de toforordningsforslagomenhedspatentbeskyttelseogden
tilhørende oversættelsesordning.
Sagen var højt prioriteret under det danske EU-formandskab, ogdet lykkedes at nå til enighed om det sidste udestående omplaceringen af sædet for den centrale afdeling af førsteinstansenpå mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni 2012, således athovedsædet er placeret i Paris med underafdelinger i Münchenog London.
Det Europæiske Råd anbefalede samtidig, at artikel 6 til 8 iforordningen om enhedspatentbeskyttelse skulle slettes for atsikre, at patentretsagerne afgøres i det nye domstolssystem ogikke også i EU-domstolen. Dette forslag er det cypriotiske EU-formandskab blevet enige med Europa-Parlamentet om.
Derudover har det cypriotiske EU-formandskab finpudsetaftaleteksten om patentdomstolssystemet.
14/16
Regeringen støtter etableringen af et fælles europæisk dom-stolssystem med udgangspunkt i det fremlagte udkast til afta-lekompleks.
Sagen har været drøftet af flere omgang her i udvalget.
Jeg forventer, at de 2 forordningsforslag er endeligt vedtagetinden årets udgang.
Jeg forventer endvidere, at den mellemstatslige aftale om dom-stolssystemet endeligt underskrives den 18. februar 2013. Der-efter vil ratifikationsprocessen i de forskellige lande begynde.
Det er den umiddelbare forventning, at tilslutningen i Danmarkforudsætter brug af proceduren efter grundlovens § 20, men detkræver, at Justitsministeriet får adgang til at analysere en ende-lig aftaletekst.
Jeg vil snarest tage kontakt til Folketingets partier for at sikreden nødvendige opbakning.
[Modernisering af statsstøttereglerne]
Den sidste sag jeg vil nævne til orientering er modernisering afEU’s statsstøtteregler.
Kommissionen har igangsat en samlet statsstøttereform.
15/16
Formålet er, at modernisere og forenkle statsstøttereglerne, såden konkurrenceforvridende statsstøtte i medlemsstaternereduceres og den støtte, der ydes, fremmer vækst ogbeskæftigelse, herunder omstilling til grøn økonomi.
Reformen indeholder 37 forslag, der søges gennemført indenudgangen af 2013.
Det er min vurdering, at sagen vil blive genstand for grundigedrøftelser på rådsmødet.
Regeringen støtter Kommissionens indsats for at moderniserestatsstøttereglerne, så fokus flyttes mod at fremme reeløkonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på eteffektivt, åbent og velfungerende indre marked.
Regeringen støtter samtidig Kommissionens indsats for atensrette statsstøttereglerne og effektivisere Kommissionensstatsstøtteprocedure.
Der arbejdes for, at reformen fører til en forenkling afstatsstøtteområdet, så regler og procedurer bliver let forståeligeog ikke mindst brugervenlige for virksomhederne og denationale administrationer.
16/16
Statsstøttepolitikken skal fremover i højere grad understøttebudgetdisciplin og effektiv anvendelse af de offentligeressourcer.
Regeringen er tilhænger af, at statsstøtte alene tildeles, når det ernødvendigt på grund af identificerede markedsfejl, og finder, atden statsstøtte der skal ydes, skal være proportional, udgøre detnødvendige minimum, have en afklaret incitamentseffekt ogvære tidsbegrænset.
Jeg forventer, at vi vil få lejlighed til at drøfte sagen igen her iudvalget i løbet af næste år.
