BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren vil redegøre for andelshaveres retstilstand i forhold til konkursloven, til ministeren for by-, bolig- og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 67 BYB, alm.del.Spørgsmål nr.67:Ministeren bedes redegøre for andelshaveres retstilstand i forhold til konkursloven, herunder hvordanreglerne er for andelshaverne ved en konkursbegæring, hvis de bliver boende som lejere.Svar:Konkurslovgivningen hører under justitsministeren, som jeg har indhentet bidrag fra. Justitsministerenindhentethar oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:”1. Der kan om spørgsmålet om konkursbehandling af andelsboligforeninger indledningsvis henvisestil Justitsministeriets besvarelse af 15. februar 2013 af spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra By ogBy-Boligudvalget. Som det nærmere fremgår heraf, kan andelsboligforeninger – ligesom andre juridiskepersoner – tages under (rekonstruktions og) konkursbehandling i overensstemmelse med(rekonstruktions-konkurslovens regler.Det fremgår i den forbindelse af konkurslovens § 17, stk. 1, at en insolvent skyldners bo skal tagesdelseunder konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. En skyldner erinsolvent, hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de fforfalder, medmindrebetalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.Derudover gælder der et grundlæggende – ulovbestemt – krav om, at den, der indgiver enkonkursbegæring, skal have en individuel, væsentlig interesse i, at skyldnerens bo tages underinteressekonkursbehandling. En konkursbegæring skal således afvises, hvis den ikke har et fornuftigt ogrimeligt formål.Der kan i den forbindelse også henvises til den kendelse fra Østre Landsret, som er omtalt i dennævnte besvarelse af spørgsmål 23, og hvor landsretten fastslog, at en andelsboligforening ikkeesvarelsehavde en relevant retlig interesse i behandling af en egen konkursbegæring i en situation, hvorforeningens eneste kreditor modsatte sig, at konkursbegæringen blev fremfremmet.

Der er tale om en konkret begrundet afgørelse, der skal ses i sammenhæng med, at formålet med enkonkursbehandling navnlig er at tilgodese fordringshavernes interesser ved at fordele skyldnerensaktiver blandt fordringshaverne på en rimelig måde.Det kan i tilknytning hertil oplyses, at retspraksis også indeholder eksempler på, at der er indledt(rekonstruktions- og) konkursbehandling af andelsboligforeninger.2. I forlængelse heraf bemærkes det, at konkurslovens regler om konkurs finder anvendelse i forholdtil alle skyldnere og således er formuleret generelt. Det er i den forbindelse Justitsministerietsopfattelse, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt i ordlyden af bestemmelserne at tage højdefor alle de mangeartede situationer, som bestemmelserne har til formål at regulere.På den baggrund er det – som på ethvert andet retsområde – op til domstolene at fastlægge denendelige rækkevidde af bestemmelserne, herunder i lyset af en vurdering af hvorvidt en skyldner i detenkelte tilfælde konkret har den fornødne retlige interesse i at blive taget under konkursbehandling.Efter Justitsministeriets opfattelse er konkurslovens regler udformet på en sådan måde, atbestemmelserne – sammen med retspraksis på området – sikrer en tilstrækkelig klar retstilstand, ogsånår det gælder spørgsmålet om mulighederne for at indlede konkursbehandling af enandelsboligforening.Det tilføjes, at indførelse af særregler for konkursbehandling af andelsboligforeninger, herunderforeningernes mulighed for at blive taget under konkursbehandling uanset kreditorernes interesser,efter Justitsministeriets opfattelse vil forrykke den balance mellem skyldnere og deres fordringshavere,som konkurslovens regler er udtryk for. Sådanne særregler om konkursbehandling uansetfordringshavernes interesser vil således f.eks. kunne indebære, at andelsboligforeningensfordringshavere bliver tvunget til at realisere foreningens ejendom på et ugunstigt tidspunkt. Der kanendvidere rejses spørgsmål om rimeligheden af, at en fordringshaver for at undgå et salg tvinges til atovertage ejendommen og hermed til at udleje lejlighederne (til andelshaverne) og agere udlejer medadministration mv. til følge.Der kan endvidere rejses spørgsmål om foreneligheden med konkurslovens formål, hvis reglerne blevudformet sådan, at andelshavere kunne udnytte konkursinstituttet til at få status som lejere undergivetomkostningsbestemt leje.”