BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 64: MFU spm. om ministeren vil redegøre for kriterierne for fordelingen af byfornyelsesmidlerne på 182 mio. kr., og i forlængelse heraf hvorfor Københavns Kommunes udgiftsramme vurderes at udgøre 80 mio. kr., til ministeren for by- bolig- og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 64BYB alm. del.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Thomas Danielsenmedlem(V).Spørgsmål nr. 64:Ministeren bedes redegøre for kriterierne for fordfordelingen af byfornyelsesmidlerne på 182 mio. kr., og iforlængelse heraf hvorfor Københavns KommrafKommunes udgiftsramme vurderes at udgøre 80 mio. kr dvs.kr.,næsten halvdelen af den samlede ramme for byfornyelse. Ministeren bedes derudover redegøre for,Ministerenhvordan den enkelte kommunes byfornyelsesbebyfornyelsesbehov bliver vurderet på objektiv visvis.Svar:I henhold til byfornyelsesloven meddeler mministeren for by, bolig og landdistrikterhvert år envejledende udgiftsramme til de kommun som har anmodet om at få del i den på finansloventsrammekommuner,fastsattestatslige udgiftsramme til byfornyelsesformålbyfornyelsesformål.Kommunernes vejledende udgiftsramme er beregnet som summen af to elementer, en grundfordelingiftsrammeog en overudmelding. Grundfordelingen angiver kommunens andel af den samlede statsligeudgiftsramme. En del kommuner udnytter erfaringsmæssigt ikke de tildelte rammer i grundfordelingen.For at sikre en så høj grad af fleksibilitet som muligt foretages derfor en overudmelding. Administrativeorkontroller sikrer, at kommunernes samlede træk på byfornyelsesrammen ikke overstiger den samledestatslige udgiftsramme. I praksis betyder det, at byfornyelsestilsagn, der falder meget sent på året kanbyfornyelsestilsagn,blive afvist af systemet.Den vejledende udgiftsramme, som tildeles en kommune,er udtryk for den statslige støtte, som,kommune,erkommunen i det pågældende år kan påregne at kunne meddele tilsagn inden for.Den samlede statslige udgiftsramme fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektivefordelingstal, der afspejlerhver enkelt kommunes byfornyelsesbehov.hverMinisteriets beregning af kommunerkommunernes byfornyelsesbehov er baseret på opgørelser over antallet afprivate udlejningsboliger, ejerboliger, andelsboliger og forsamlingshuse i hver enkelt kommunekommune.Kildentil opgørelserne er primært Bygnings og Boligregistret BBR. Boligernes aldersfordeling og omfang afBygnings-installationsmangler indgår i opgørelseopgørelserne, ligesom der indgår oplysninger om fredede og

bevaringsværdige bygninger.Dertil kommer et skøn over antallet af særligt dårlige boliger ilanddistrikter, et skøn over antal boliger med behov for energirenovering samt en beregning over deenkelte kommuners behov for friarealforbedring.Med udgangspunkt i ovennævnte opgørelser beregnes kommunernes behov for statslig udgiftsrammeved brug af data vedrørende tidligere års gennemsnitlige udgifter til istandsættelser, udbedring afinstallationsmangler, nedrivning, friarealforbedringer og støtteomfang. Disse data er først og fremmesthentet fra ministeriets administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet.Københavns kommune er i 2013 berettiget til 31,8 pct. af nettorammen på 181,9 mio. kr., svarende tilen grundfordeling på 57,8 mio. kr. Dertil kommer en overudmelding, som i 2013 udgør 23,1 mio. kr. forKøbenhavns kommunes vedkommende.Den samlede overudmelding for alle kommuner er på 72,8mio. kr. i 2013. Københavns kommunesvejledende udgiftsramme udgør således80,9 mio. kr. i 2013.Det bemærkes, at byfornyelsesloven giver mulighed for, at kommuner, som ikke ønsker– eller ikke harbudget til– at anvende hele eller en del af sin udgiftsramme,kan overdrage den uforbrugte del afudgiftsrammen til andre kommuner, som ønsker at anvende flere midler, end kommunen har fåettildelt. Denne fleksibilitet benyttes i udstrakt grad af kommunerne og sikrer sammen medoverudmeldingssystemet, at midlerne anvendes uden, at der er behov for en bureaukratiskomfordeling i slutningen af finansåret.