BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm. om, hvordan reglerne er for privat vagtværn, når der er enkelte boligejere, som er imod ordningen, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 63, BYB, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 63:Ministeren bedes redegøre for, hvordan reglerne er for privat vagtværn, når der er enkelte boligejere,som er imod ordningen samt hvorvidt vagtværnet har ret til at betræde alle matrikler eller hvordan erreglerne på området.Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet, som jegkan henholde mig til:”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der er tale om en situation, hvor nogle, menikke alle, boligejere i et nærmere afgrænset område har indgået aftale med et privat vagtværn ompatruljering af det pågældende område.Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at der ikke i lovgivningen på Justitsministeriets områdeanledninger tillagt private vagtværn nogen særlig adgang til myndighedsudøvelse. Private vagtværn vil derfor igivet fald bl.a. skulle overholde straffelovens § 264, stk. 1, som har følgende ordlyd:”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.”For så vidt angår et privat vagtværns adgang til en boligejers private grund, forudsætter dette såledesværnssom udgangspunkt den pågældende boligejers samtykke.Samtykke vil dog f.eks. ikke være påkrævet, hvis der eksempelvis er tale om at iværksætte en lovligpågribelse, jf. straffelovens § 13, stk. 3.Reglerne om privates adgang til at foretage anholdelse findes i retsplejelovens § 755, stk. 2. Efterdenne bestemmelse kan enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen afet strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, anholde den pågældende, såfremt anholdelsemå anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre den pågældendes