Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 2. decem-ber 2012 fra AB Duegården vedr. konkurslovgivningen og an-delsboliger, jf. BYB alm. del - bilag 25.”

Svar:

1.

Den omtalte henvendelse angår domstolenes behandling af Andelsbolig-foreningen Duegårdens egen konkursbegæring i tilknytning til en rekon-struktionsbehandling. Der gives udtryk for kritik af bl.a. skifterettens be-handling af den konkrete sag og af rekonstruktørens dispositioner. I hen-vendelsen berøres endvidere spørgsmålet om andelsboligforeningens mu-lighed for at blive taget under konkursbehandling.Justitsministeriet kan af principielle grunde ikke udtale sig om behandlin-gen af konkrete sager ved domstolene, herunder spørgsmålet om en be-stemt andelsboligforenings mulighed for at blive taget under konkursbe-handling.

2.

Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at andelsboligforeninger –ligesom andre juridiske personer – kan tages under (rekonstruktionsbe-handling og) konkursbehandling i overensstemmelse med konkurslovensregler.Når en skyldner er taget under rekonstruktionsbehandling, vil skyldnerensbo som udgangspunktet straks blive taget under konkursbehandling, nårrekonstruktionsbehandlingen ophører. Dette gælder dog ikke i de tilfælde,hvor rekonstruktionsbehandlingen ophører efter stadfæstelse af et rekon-struktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller afden grund at skyldnerens bo ikke er insolvent, jf. konkurslovens § 15, stk.3.Formålet med en konkursbehandling er navnlig at fordele skyldnerens ak-tiver blandt fordringshaverne på en rimelig måde. Det fremgår i den for-bindelse af konkurslovens § 17, stk. 1, at en insolvent skyldners bo skal ta-ges under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en for-dringshaver. En skyldner er insolvent, hvis skyldneren ikke kan opfyldesine forpligtelser, efterhånden som de forefalder, medmindre betalings-udygtigheden må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens § 17,stk. 2.2

Derudover gælder der et grundlæggende – ulovbestemt – krav om, at den,der indgiver en konkursbegæring, skal have en individuel væsentlig inte-resse i, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. En konkursbe-gæring skal således afvises, hvis den ikke har et fornuftigt og rimeligt for-mål.Der kan i den forbindelse henvises til Øste Landsrets kendelse af 27. april2012 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 2522), hvor (skifteret-ten og) landsretten fastslog, at en andelsboligforening ikke havde en rele-vant retlig interesse i behandling af en egen konkursbegæring i en situati-on, hvor foreningens eneste kreditorer modsatte sig, at konkursbegæringenfremmes. Andelsboligforeningen ejede alene ét aktiv (den faste ejendom),og en konkursbegæring ville ikke kunne bidrage kreditor yderligere mid-ler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at foreningens medlemmer påen generalforsamling havde besluttet at nedsætte boligafgiften til et niveau,der var under boligafgiftens størrelse ved foreningens stiftelse, og at for-eningen tillige ved at indbetale boligafgiftsbeløb på foreningens kassekre-ditlån øgede risikoen for, at andelsboligforeningen ville blive insolvent.