BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/8-13 fra Lejernes Landsorganisation vedrørende skimmelsvamp i beboelsesejendomme, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Spørgsmål nr. 127:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. august 2013 fra LejernesLandsorganisation vedrørende skimmelsvamp i beboelsesejendomme, jf.BYB alm. del - bilag 100.Svar:Lejernes Landsorganisation (LLO) anfører i sit åbne brev af 1. august 2013 en række forholdvedrørende kommunernes behandling af skimmelsvampesagerskimmelsvampesager.Det er LLO’sopfattelse, at kommunerne enten ikke følger op, eller ikke følger hurtigt nok op de,,oppåsager, de får om skimmelsvamp. LLO anførerherudover, at kommunerne ikke kontrollerer at dekontrollerer,planer, som udlejerne har indsendt bliver gennemført. LLO er af den opfattelse, at der bør være enindsendt,bedre kontrol både med nybyggeri og med den ældre boligmasse. Endvidere rejser LLO spørgsmålom, hvorvidt der kunne etableres en form for register over boliger, hvor der er eller har væretnedlagtforbud fra myndighederne side om, at der ikke må bo nogen lejere.Endelig foreslår LLO, atbudmyndighedernesEndeligudgifterne i forbindelse med skimmelsvamp pålægges udlejerne.Det er ulykkeligt, når borgere udsættes for et indeklima, der er skadeligt for deres helbred – og detetgælder, uanset hvem der har ansvaret for forholdene, og hvilken boligform der er tale om.Skimmelsvampesager volder alvoalvorlige problemer for beboerne, og det skal der naturligvis tages håndom. For der er ingen, som skal bo under sundhedsfarlige forhold. Bl.a. derfor er der ibyfornyelsesloven et regelsæt om kommunernes pligt til at føre tilsyn med og reagere på sundheds-og brandfarlige forhold i den eksisterende bygningsmassebygningsmasse.Tilsynspligten indebærer, at kommunen har en undersøgelses og handlepligt.Når kommunen får enundersøgelses-århenvendelse om eller på anden måde bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke omskimmelsvamp i en bolig, har kommun pligt til at undersøge, om forholdene udgør en sundhedsfarenkommunen,for personer, der opholder sig i boligen. Konstaterer kommunen, at der er sundhedsfare harboligen.sundhedsfare,kommunen pligt til at kondemnere, dvs. nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen eller modbeboelse eller ophold for mennesker. Samtidig med, at kommunen nedlægger et forbud modbeboelse, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, derfastsætteser ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Er der tale om nærliggende sundhedsfaresundhedsfare,kan det være nødvendigt at kondemnere straks, da andet kan være sundheds mæssigt uforsvarligt.sundhedsmæssigt

Kommunen har da pligt hertil. Når der er nedlagt forbud mod beboelse, skal kommunen i henhold tilbyfornyelsesloven anvise husstanden en anden bolig.Overholder kommunen ikke sine forpligtigelser,overtræder den lovgivningen. Hvis lejeren er uenig i kommunens beslutning, kan lejeren indbringesagen for byfornyelsesnævnet. Kommunen har pligt til at oplyse lejeren om klagemuligheden. Opleverlejerne, at kommunerne er for langsomme til at få taget fat på sager om skimmelsvamp, er dermulighed for at rette henvendelse til statsforvaltningen med henblik på, at statsforvaltningen kan tagestilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.På den baggrund mener jeg, at kommunerne med de regler, der findes i byfornyelsesloven, hartilstrækkelige redskaber til at sikre, at beboerne flyttes væk fra sundhedsfarlige lokaliteter, så hurtigtsom situationen kræver det. Det er ikke regler, der mangler. Det er min opfattelse, at information ervejen frem. Det er afgørende, at kommuner, ejere og lejere er bekendt med deres rettigheder ogpligter i relation til håndtering af skimmelsvamp. Det er ligeledes afgørende, at sager, hvor folkssundhed er i fare, ikke trækker i langdrag.Ministeriet gennemfører derfor løbende eninformationsindsats på området, og som led i denne indsats vil jeg på ny rette henvendelse tilkommunerne om håndtering af skimmelsvamp.Etablering af et register, der indeholder oplysninger om kommunale kondemneringsbeslutninger, erefter min opfattelse ikke umiddelbart svaret på at håndtere problemerne med skimmelsvamp. For detførste kan de relevante oplysninger fremskaffes på anden måde.Jeg kan henvise til, at kommunensforbud mod beboelse eller ophold skaltinglyses på ejendommen. Hertil kommer, at en potentiel lejerefter reglerne om aktindsigt kan rette henvendelse til kommunen for at få oplyst, om kommunen harnedlagt forbud mod beboelse eller ophold, samt om kommunen eventuelt har givet et påbud. For detandet rejser etablering af et sådant register en række retssikkerhedsmæssige spørgsmål, herundervedrørende opdatering af registret.For så vidt angår forslaget om, at udgifterne i forbindelse med skimmelsvamp pålægges udlejerne,kan jeg bemærke, at udlejeren har ansvaret for at fjerne skimmelsvampen, hvis der er tale om angrebaf skimmelsvamp, som ikke skyldes forkert brug af boligen. Udlejerens ansvar indebærer, at det erudlejeren, som skal afholde udgifterne til afhjælpning af skimmelsvamp. Kommunen skal alene afholdeudgifterne til eventuel genhusning.