BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/6-13 fra Danske Studerendes Fællesråd vedrørende studieboliger og planlovsændring, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. BYB, alm. del119.Spørgsmål nr. 119:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. juni 2013 fra Danske Studerendes Fællesrådvedrørende studieboliger og planlovsændring, jf. BYB alm. del – bilag 89.Svar:Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har stillet forslag til revirevision af planloven og ændring afboligreguleringsloven.Angående forslag til revision af planloven er der indhentet biddrag fra Miljøministeriet:”For så vidt angår forslaget om planlægning for målgrupper kan det oplyses, at kommunerne alleredemed planloven overordnet har mulighed for at planlægge for f.eks. opførelse af ungdomsboliger. Enulighedlokalplans anvendelsesbestemmelse kan således være relateret til en ubestemt brugergruppe, f.eks.ældre- eller ungdomsboliger, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 8, der gør det muligt at loklokalplanlægge foranvendelse af enkelte bygninger. Ligesom anden planlægning kræver det, at der er enplanlægningsmæssig relevant begrundelse (miljø og klimatilpasningshensyn, funktionelle hensyn og(miljø-æstetisk kulturelle hensyn).I forhold til forslaget om planlægning for ejerformer, kan det oplyses, at det i dag er muligt i enlanlægningkommuneplan at have en målsætning om at fremme f.eks. alment boligbyggeri, men at en sådanmålsætning må realiseres gennem anden relevant lovgivning, herunder lov om almene boliger.Det grundlæggende hensyn i planloven er således at sikre, at den sammenfattende planlægningetforener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.”Jeg finder det vigtigt, at vi undgår en segregering af byen, så de forskellige befolkningsgrupper,herunder unge uddannelsessøgende blandes i alle dele af byen. Jeg er derfor indstillet på – isamarbejde med miljøministeren - at se nærmere på, hvordan vi kan anvende lovgivningen til atfremme dette formål, som jeg har noteret, at også flere borgmestre i de store studiebyer efterlyserværktøjer til at realisere.

For så vidt angår forslag til ændring af boligreguleringsloven foreslår DSF, at det specificeres, hvadder forstås ved gennemgribende forbedring i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og at der foretages enøget juridisk kontrol med de gennemgribende forbedringer for at mindske spekulationen ibestemmelsen og dermed mindske dens uhensigtsmæssige konsekvenser.Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, omfatter en adgang til at foretage en gennemgribende forbedring afen lejlighed i forbindelse med genudlejning, således at lejen ved genudlejning kan fastsættes til enleje, der ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, i stedet for at udlejeren kan kræve enforbedringsforhøjelse af den eksisterende leje for de gennemførte forbedringer.Betingelserne for at fastsætte lejen efter disse regler er angivet i boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Deter i bestemmelsen angivet, hvad der forstås ved gennemgribende forbedret. Forbedringerne skalsåledes efter principperne i lejelovens § 58 have forøget det lejedes værdi væsentligt, samtidig med at2lovens investeringskrav på 2.145 kr. pr. m bruttoetageareal eller 245.370 kr. pr. lejemål skal væreopfyldt. Forbedringerne skal være gennemført inden for en periode på 2 år og skal være afsluttet pågenudlejningstidspunktet.Efter min opfattelse er der ikke behov for herudover at specificere, hvad der forstås vedgennemgribende forbedring.DSF ønsker en øget juridisk kontrol med gennemgribende forbedringer for at hindre spekulation ibestemmelsen.Det er i boligreguleringslovens § 5, stk. 4, angivet, hvilke krav en udlejer skal opfylde, hvis der opståren tvist med en lejer om, hvorvidt betingelserne for at fastsætte lejen efter boligreguleringslovens § 5,stk. 2, er opfyldt. Tvisten kan indbringes for huslejenævnet, hvis afgørelse kan indbringes forboligretten, i Københavns Kommune dog for Ankenævnet, hvis afgørelse kan indbringes forboligretten.Udlejeren skal efter boligreguleringslovens § 5, stk. 4, kunne dokumentere forbedringsudgiftensstørrelse, ligesom udlejeren skal kunne dokumentere, at forbedringsarbejderne er gennemført indenfor en periode på 2 år. Kan udlejeren ikke fremlægge en sådan dokumentation, kan lejen kunfastsættes til det lejedes værdi efter bestemmelsens stk. 2, såfremt det utvivlsomt må anses forgodtgjort, at forbedringerne er gennemført i det omfang, der er angivet i stk. 2 og inden for en periodepå 2 år.Hvis sagen indbringes for boligretten, påhviler det udlejeren at godtgøre, at den aftalte lejeefter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.Disse bestemmelser sikrer efter min opfattelse, at en lejer har gode muligheder for at få taget stillingtil, om betingelserne for at kræve den aftalte leje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, er opfyldt, ogat der ikke er behov for yderligere kontrol heraf.