By- og Boligudvalget 2012-13
BYB Alm.del
Offentligt
1272767_0001.png
1272767_0002.png
1272767_0003.png
1272767_0004.png
1272767_0005.png
1272767_0006.png
1272767_0007.png
1272767_0008.png
1272767_0009.png
1272767_0010.png
Social- og Integrationsministeriet

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål L:

”Under henvisning til artiklen ”Socialministeren: ”vi har et et-nisk proletariat”, bragt på www.b.dk den 26. maj 2013, bedesministeren uddybe sine udtalelser om, at Danmark har et et-nisk proletariat, herunder om ministeren mener, at udviklin-gen af et ”etnisk proletariat” begrænses med de fem kriterierfor særligt udsatte boligområder, som fremgår af regeringensaftale af 10. juni 2013 med Liberal Alliance og Det Konserva-tive Folkeparti om nye kriterier for særligt udsatte boligområ-der. http://www.b.dk/politiko/socialministeren-vi-har-et-etnisk-proletariat.”

Svar:

Jeg vil gerne takke for spørgsmålene. For god ordensskyld vil jeg gøre udvalget opmærksom på, at jegstarter med at besvare spørgsmål L og i forlængelseheraf vil besvare spørgsmål M. Jeg vil indlede med atfastslå, at jeg som social- og integrationsminister serdet som min opgave at værne om vores fælleskab ogkæmpe for, at alle udsatte grupper bliver en del affællesskabet.
Det kan lyde højstemt – men det er lige præcis bag-grunden for, at jeg siger, at vi skal pakke berørings-angsten væk og i stedet handle på de udfordringer vihar, og som bl.a. er kulturelt betingede.
2
Mit ærinde er ikke at italesætte et nyt proletariat. Menderimod, at vi skal adressere de problemer, som er tilstede. Der er nemlig familier, som isolerer sig socialtvæk fra fællesskabet.
Mit ærinde er i stedet for at kæmpe for, at alle følersig som en del af vores fællesskab, og at alle har ligemuligheder.
[Det jeg mener, er]Som forældre vil vi kun det bedste for vores børn.Men det kræver, at vi som forældre kender til de mu-ligheder og tilbud, der eksisterer. Og at vi som foræl-dre kender vores rolle og ansvar.
Og netop nydanske forældres rolle og ansvar går somen rød tråd igennem mange af de aktuelle udfordrin-ger på integrationsområdet.
Det gælder i forhold til en god skolegang, de rette ud-dannelsesvalg og i forhold til at undgå rodløshed,marginalisering og kriminalitet.
3
For regeringen handler det om at stille krav og haveklare forventninger til forældrene, men også om at gi-ve muligheder og støtte.
Et samarbejde som forudsætter, at man som forældrekender og forstår det danske system.
Og vi må konstatere, at det for nogle socialt udsattenydanske forældre er en udfordring at udfylde foræl-drerollen.
En udfordring, som bliver forstærket, hvis man af for-skellige årsager ikke har overskud i hverdagen ogheller ikke besidder det fornødne kendskab til detdanske samfund, det danske sprog og de tilbud, somsamfundet kan tilbyde.
Resultatet er, at for mange nydanske børn får et lavtfagligt niveau i skolen og i visse tilfælde udvikler enproblematisk risikoadfærd, som kan have store kon-sekvenser for deres fremtidsmuligheder. Og som risi-kerer at blive en del af fødekæden ind i bander, krimi-nalitet eller andre alvorlige problemer.
Og jeg møder unge, som siger, at deres forældrehverken bakker op om deres skolegang eller fritidsin-
4
teresser. Og unge, som føler sig dobbelt svigtede –både af deres forældre og af systemet. Og unge somvokser op med en ligegyldighed over for fællesska-bets normer.
Det er alarmerende, ikke bare for det enkelte barn,men også i et bredere integrations- og samfunds-mæssigt perspektiv.
Derfor er vi nødt til at kalde på forældrene og tydelig-gøre forældrenes rolle og ansvar. Og vi er nødt til atsætte ind med en tidlig indsats for at forebygge socia-le udfordringer på sigt.
Jeg er nu kommet med et udspil med 6 helt konkreteinitiativer, som skal styrke integrationsindsatsen overfor udsatte, nydanske familier som skal sikre, at alleforældre i fremtiden kender deres rolle og ansvar.
Udgangspunktet for initiativerne er, at der skal ræk-kes en hånd til de nydanske forældre og samtidig væ-re fuldstændig klarhed over, hvilket ansvar man harsom forældre til børn, der vokser op i Danmark.
Udspillet giver både familierne muligheder for at kun-ne være en del af fællesskabet, men stiller også krav
5
om, at man gør en aktiv indsats. Den balancegangtror jeg i det hele taget er nøglen til en succesfuld in-tegrationsindsats og til, at vi i årene fremover ikke ta-ber en ny generation på gulvet.
[ghettolisten – begrænses udviklingen af et ”etniskproletariat” med de fem kriterier for særligt udsatteboligområder?]
For så vidt angår den netop indgået aftale med Libe-ral Alliance og det Konservative Folkeparti om udsatteboligområder, ved jeg, at min kollega by- og boligmi-nisteren Carsten Hansen allerede har redegjort forindholdet heraf.
For mit vedkommende vil jeg derfor blot sige, at denændrede udformning af kriterierne bag ghettolistenikke ændrer mit integrationsmæssige fokus. Der ernogle problemer og udfordringer, som skal håndteres,og det er det jeg og regeringen gør.
6

Samrådsspørgsmål M

”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang forældre- ogungepålæg bliver anvendt i de områder, som omfattes afghettolisten, herunder hvilken effekt pålæggene efter ministe-rens opfattelse har vist sig at have.”

Svar:

Jeg tror, at vi alle er enige om, at forældre har et an-svar for at sikre deres børns trivsel og udvikling. Detbetyder bl.a., at det er forældrenes ansvar, at deresbørn kommer i skole, og at de ikke hænger på gadenom aftenen, når de skulle ligge i deres seng
Og forældreansvaret gælder naturligvis også for for-ældre, som ikke har boet hele deres liv i Danmark.Derfor skal vi – som jeg også var inde på før – ogsåhave forventninger og stille klare krav til disse foræl-dre. Vi skal give dem en klar fornemmelse af, hvilketansvar vi, som samfund mener, man har over for sinebørn.
Formuleringen af et klart forældreansvar kan efter minmening hjælpe forældrene med at ændre adfærd. Ogderfor er det også oplagt, at kommunerne begynderat anvende disse forældrepålæg.
7
Der har i den seneste tid været en del debat om, hvormeget kommunerne bruger forældre- og ungepålæg.Jeg kender ikke til landsdækkende opgørelser, somviser, om kommunerne målretter brugen af forældre-og ungepålæg til bestemte udsatte boligområder. Ogderfor er det også svært at sige noget om, hvilken ef-fekt, pålæggene har i disse områder.
En evaluering af pålæggene fra 2011, viser dog, atkommunerne ikke bruger forældre- og ungepålæg isærligt stort omfang. Undersøgelsen viser imidlertidogså, at forældrepålæg kan have en god effekt, nårkommunerne anvender det, og hvis det bruges i derigtige tilfælde.
Forældrepålægget kan nemlig have en præventiv ef-fekt, hvilket betyder, at forældrene nogle gange alle-rede begynder at ændre deres adfærd, når de hører,at de kan blive trukket i børne- og familieydelsen. Ogdet er jo det, der gerne skulle være resultatet. Måleter jo ikke at trække mennesker i deres ydelser, menen ændret adfærd.
Derudover kan der tilsyneladende være en sammen-hæng mellem brugen af forældrepålæg og de umid-delbare resultater - både i form af at forældrene efter-
8
lever pålægget og i forhold til at børnene f.eks. i høje-re grad kommer i dagtilbud eller skole.
Endelig peger evalueringen på noget for mig heltgrundlæggende; at pålæggene i højere grad efterle-ves, når forældrene er blevet grundigt informeredeom ordningen og dens konsekvenser. Den bedste ef-fekt opnås altså, når kommunerne bruger tid på at fådem iværksat på en ordentlig og grundig måde, ognår forældrene inddrages undervejs.
Brugen af forældre- og ungepålæg afhænger af, at vifår brudt med de vaner og tankemåder, som hidtil harværet gældende ude i kommunerne. Forældrepålæg-get virker faktisk, hvis det bruges i de rigtige sager ogpå den rette måde. Og det skal kommunerne tageved lære af. Så de bruges over for de forældre, somrent faktisk har ressourcerne, men som vælger ikke atunderstøtte deres børn i en positiv udvikling og trivsel.
Vi skal derfor gøre op med den berøringsangst, derhandler om, at vi ikke tør sige til familierne, at de haret ansvar - og at de skal løfte det. Vi skal fortælledem, hvor afgørende deres ansvar og engagement erfor deres barns fremtid.
9
Som jeg ser det, er der et stort behov for at vejlede ogoplyse kommunerne bedre om de muligheder, de har.Og her kan et udgående rejsehold være et godt red-skab sammen med andre initiativer.
Som jeg nævnte før er jeg kommet med 6 helt kon-krete initiativer, som skal styrke integrationsindsatsenover for udsatte, nydanske familier med fokus på for-ældreansvaret. Her har et af initiativerne netop til for-mål at styrke brugen af forældrepålæg over for ny-danske familier.
Det betyder, at der nu bliver nedsat et rejsehold, sombl.a. skal arbejde med de barrierer, der kan være forbrugen af forældrepålæg over for nydanske familier. Isamarbejde med kommuner beskrives cases på sy-stematisk brug af forældrepålæg over for nydanskefamilier – så disse erfaringer udbredes til de øvrigekommuner via rejseholdet.
I den nye indgåede aftale om udsatte boligområdermellem regeringen og Liberal Alliance og det Konser-vative Folkeparti er parterne enige om, at der skalsættes ind overfor børn og unge, som skaber utryg-hed i boligområderne.
10
Og her må forældrene træde i karakter og sørge for,at deres børn holder sig på rette spor. Derfor er detogså en del af aftalen, at regeringen løbende vil ar-bejde på at understøtte og udbrede kommunernesbrug af forældrepålæg.
Og så vil jeg i mit partnerskab med KL arbejde for, atkommunerne i større omfang anvender forældrepå-læg i arbejdet med de familier, hvor børnene har ennormbrydende adfærd.