BYB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversende talepapir brugt til besvarelsen af samrådsspørgsmål J-M om regeringens fem kriterier for særligt udsatte boligområder, til ministeren for by, bolig og landdistrikter og social- og integrationsministeren

Samrådsspørgsmål JMinisteren bedes redegøre for, hvordan social- og integrationsministerens udtalelser om, at Danmarkallerede har et etnisk proletariat, harmonerer med, at ministeren nu vil udvande betydningen af kriterietvedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, også kaldet etnicitetkriteriet, således at beboernes etniske baggrund for fremtiden vil have mindre betydning i forhold tilvurderingen af, om et boligområde er en ghetto. Der henvises til artiklen ”Socialministeren: ”vi har etetnisk proletariat”, bragt på www.b.dk den 26. maj 2013.http://www.b.dk/politiko/socialministeren-vi-har-et-etnisk-proletariat(Det talte ord gælder)Besvarelse af samrådsspørgsmålJI spørgsmål Jspørges der til ændringen af kriterierne for de særligt udsatte boligområder.Anledningenerregeringens aftale med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om at nyekriterier for særligt udsatte boligområder.Og jeg vil da gerne benytte lejligheden her til at dvæle lidt ved aftalen og de nye kriterier.Vi får nu en definition af de særligt udsatte boligområder, som er mere nuanceret, og som i højeregrad anviser, hvor der skal sættes ind for at løse boligområdernes problemer.Kriterierne fordeler sig på fem indsatsområder, som er:

Vi fastholder de tre nuværende kriterier, dvs. et kriterium for andelen af beboere med ikke vestligbaggrund, et kriterium for arbejdsmarkedstilknytning og et kriterium for andelen dømt for kriminalitet.Dog beregnes kriterierne for arbejdsmarkedstilknytning og kriminalitet over de sidste 2 år i stedet forde sidste 4 år.Til de eksisterende kriterier tilføjer vi - som det nye - kriteriernegennemsnitlig bruttoindkomstoguddannelsesniveau.Når vi nu har fem kriterier i stedet for tre, har vi også ændret tærskelen for, hvad der skal til for atkomme på listen over særligt udsatte boligområder. Hvis et boligområde opfylder 3 ud af de femkriterier, kommer det på listen over særligt udsatte boligområder. Efter de gældende regler kommer etboligområde på listen, når det opfylder 2 ud af 3 kriterier.Herved mener jeg, at vi får et mere aktuelt og retvisende billede af udfordringerne i de udsatteboligområder.Og det er lige netop dét, der er det centrale formål med listen over de særligt udsatte boligområder.Jeg vil ikke lave lister for listernes skyld. Jeg vil bruge dem til at løse de udsatte boligområdersproblemer.Derfor er det også en forbedring, at vi nu får en mere bred identifikationafudfordringerne.Og så er det rigtigt, at når der er fem kriterier i stedet for kun tre, får det enkelte kriterium mindre vægtend før.Men hver enkelt kriterium er i sig selv vigtigt.Det gælder også kriterietandelenaf ikke vestligeindvandrere i et boligområde.Integration i de udsatte boligområder er helt centralt, og derfor er det også en udfordring, vi har storfokus på at løse.Vi skal have flere unge indvandrerdrenge i gang med en uddannelse. Vi skal have løftetbeskæftigelses- og dermed indkomstniveauet. Og vi skal have kriminaliteten ned.Ved at inddrage uddannelse ogindkomst fårvi bedre mulighedfor at sætte ind der, hvor der reelt erproblemer i de udsatte boligområder.De nye kriterier bliver på den måde med til at sætte retning på den nødvendige indsats.Derfor harmonerer de nye kriterier fuldt ud med social- og integrationsministerens påpegning af denstore udfordring, vi har med indvandrere, som er dårligt integrerede i det danske samfund.