Svar på spørgsmål 78 (Alm. del):I brev af 12.december 2012 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup(DF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 78:”Ad optagelsesprøver til gymnasiet:1. Er det korrekt, at man, hvis man i 9. klasse er blevet erklæret ik-ke-uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, og alligevel øn-sker en gymnasial uddannelse, har retskrav på at blive testet på etgymnasium, hvorefter gymnasiets rektor tager stilling til, om mankan optages?2. Hvor mange elever benytter sig af denne mulighed?3. Hvor mange af disse elever optages på gymnasiet?4. Hvorledes er optagelsesprøverne struktureret? Hvilke fag testesder i og med hvilke metoder? Hvilket pensum testes der i? Hvemudarbejder, gennemfører og censurerer prøverne?5. Bliver eleverne testet i fag, der falder indenfor den studieretning,som de har ansøgt om? Skal de efterfølgende blive på den ansøg-te studieretning, eller kan de som andre elever skifte studieret-ning efter 1.g´s grundforløb?6. Hvilke karakterkrav stilles der i optagelsesprøven for, at elevenoptages på gymnasiet?7. Hvornår i skoleåret ligger prøverne?8. Kan man forstille sig, at 9. klasses afgangsprøve eller 10. klasseseksamen kunne afløse optagelsesprøverne?”

2Svar:Indledningsvis vil jeg præcisere forskellen på henholdsvis uddannelsespa-rathedsvurdering og optagelsesprøver til gymnasiet:UddannelsesparathedsvurderingUngdommens Uddannelsesvejledning, UU, vurderer, i hvilket omfangelever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og socialeforudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre enungdomsuddannelse (uddannelsesparathedsvurdering (UPV)). Hvis UUvurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og forældremyn-dighedens indehaver ikke er enige heri, kan man forlange, at en uddan-nelsesinstitution, som udbyder ungdomsuddannelsen, foretager en nyvurdering af elevens uddannelsesparathed.Retskrav på optagelseFor at få retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser skalansøgeren være vurderet uddannelsesparat i forhold til gymnasiale ud-dannelser og desuden have afsluttet 9. klasse, søgt om optagelse i umid-delbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, have aflagt folkeskolens obligato-riske afgangsprøver m.m. (§ 5 stk. 1 – 5 i Bekendtgørelse om optagelsepå de gymnasiale uddannelser). For at få retskrav på optagelse på dentoårige hf-uddannelse skal ansøgeren være vurderet uddannelsesparat iforhold til gymnasiale uddannelser og desuden have afsluttet 10. klasse,søgt om optagelse umiddelbart i forlængelse af 10. klasse, have aflagtfolkeskolens 10. klasse-prøver m.m. (§ 8 stk. 2 i Bekendtgørelse om op-tagelse på de gymnasiale uddannelser).Optagelse efter konkret vurdering, herunder obligatoriske optagelsesprøverEn ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser eller til den toårige hf-uddannelse, der ikke optages efter ovenstående, kan optages på grundlagaf institutionens leders konkrete vurdering af standpunktskarakterer,eventuelle prøveresultater, eventuelle udtalelser og eventuelt en samtaleeller en faglig test i et eller flere fag.En ansøger, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver,eller de prøver, der er krævet i forhold til optagelse på den toårige hf-uddannelse, skal til en obligatorisk optagelsesprøve. Prøven fastlægges ogafholdes af den gymnasiale institution, som den pågældende ansøger harsom sin første prioritet, ligesom denne institution også afgør, om prøve-resultatet er tilfredsstillende. Prøven skal bestå af delprøver i dansk, en-gelsk og matematik samt enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi.Ad. 1Som ovenfor beskrevet kan forældremyndighedens indehaver eller ele-ven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at enungdomsuddannelsesinstitution foretager en ny vurdering af elevens

3uddannelsesparathed, dvs. af elevens faglige, sociale og personlige kom-petencer, hvis eleven af UU er erklæret ikke uddannelsesparat. Vurderin-gen kan bestå af en vurdering af standpunktskarakterer, en samtale, fagligtest m.v. Vurderer uddannelsesinstitutionen, at eleven er uddannelsespa-rat, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning revidere elevens uddan-nelsesplan i overensstemmelse hermed.Ad. 2Ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i 2012 ønskede 2.965 unge,som af Ungdommens Uddannelsesvejledning var vurderet ikke-uddannelsesparat til de gymnasiale uddannelser, at blive vurderet af denmodtagende institution. Af disse 2.965 unge vurderede de modtagendeuddannelsesinstitutioner, at 1.267 var parate til en gymnasial uddannelse.Det svarer til en omstødelse på 43,2 pct.. I 2011 ønskede 2.738 unge atfå vurderet deres uddannelsesparathed hos den modtagende institution,og her blev 1.352 vurderinger omstødte. Det svarer til en omstødelse på52,4 pct..Ad. 3Se svar på spørgsmål 2Ad. 4Som anført i de indledende bemærkninger er der forskel på, om en elevskaltil den obligatoriske optagelsesprøve eller skal have foretaget en nyUPV. I praksis foretager mange skoler dog en ny UPV i form af en fagligtest i de fag, der kræves i den obligatoriske optagelsesprøve, eventueltsuppleret af en samtale.De enkelte skoler tilrettelægger selv UPV/optagelsesprøven. Nedenfor iboks 1, 2 og 3 anføres tre eksempler:

Boks 1. Eksempel

Ålborghus Gymnasium

Skolen tester i fire fag: engelsk, dansk, matematik og naturvidenskab, og bagefter erder samtale med en studievejleder.Der er 2 censorer på hvert fag, spørgsmålene er udarbejdet af skolens egne lærere,men tager udgangspunkt i folkeskolens kompetencer.Efter prøven er der konference, hvor rektor, de 8 lærere ogstudievejlederen fælles beslutter, om eleven er uddannelsesparat. Skolensender afgørelsen til eleven med begrundelserne.Skolen giver samme tests til alle elever, men vurderer i forhold til denstudieretning, den enkelte har søgt ind på. Hvis resultatet er godt i alle fag undtagenmatematik, vil en elev, som søger en naturvidenskabelig studieretning blive afvist,men måske anbefalet i stedet at søge en sproglig studieretning.

Boks 2. Eksempel

København Centrum

Stx-gymnasierne i Københavns centrum har gennem de sidste to år lavet fællesUPV/optagelsesprøve, fordi en EVA-rapport viste, at ”brugerne” - dvs. ansøgere tilstx, deres forældre samt i nogen grad også de afgivende grundskoler – fandt, at dermed fordel kunne være en større transparens i uddannelsesparathedsvurderinger-ne/optagelsesprøverne. Gymnasierne mente derfor, at fælles standarder for optagel-se i deres område kunne medvirke til at skabe en større tryghed omkring optagel-sesprocessen og ”retfærdigheden” i denne.Prøverne gennemføres som fælles skriftlige prøver, der varer 2 timer og rummeropgaver i fagene dansk, matematik og engelsk.De deltagende skoler har et fælles opgaveudvalg i hvert af de tre fag, som i samar-bejde med rektorerne står for det fælles opgavesæt. Deltagerne i opgaveudvalgeneskal have kendskab til afgangsniveauet fra 9. klasse i det pågældende fag samt erfa-ringer fra arbejdet med centralt stillede opgaver i gymnasiet. Udvalgene sikrer enfælles standard i den enkelte skoles evaluering af prøverne, fx i form af en rettekodeog pct.-fordeling for pointgivning samt en standard for, hvor meget der skal værekorrekt besvaret for at være acceptabelt.Desuden har udvalgene evalueret opgavesættet efter prøvens afholdelse med hen-blik på det kommende års opgaver. Eleverne testes i stof, der forudsættes bekendtaf elever, som har klaret 9. klasse, og i stof som man forudsætter bekendt og rele-vant ved indgangen til gymnasiet.Opgavebesvarelserne evalueres af lærere fra den skole, eleverne søger ind på.Rektor vælger på baggrund af opgaveevalueringerne enten at optage eleven, eller aterklære eleven som ikke værende uddannelsesparat/ikke bestået, eller rektor kanvælge at indkalde eleven til en samtale efter den skriftlige prøve. Ved denne samtaleer der mulighed for at prøve eleven yderligere i fx fysik/kemi eller 2. fremmedsprog,hvilket fx gøres, hvis eleven ikke har været til folkeskolens afgangsprøver. I almin-delighed går samtalen især ud på at interviewe eleven omkring dennes personlige ogfaglige kompetencer i relation til de udfordringer, der er for at klare et gymnasiefor-løb. Efter samtalen afgør rektor om eleven er uddannelsesparat, dvs. kan optages.Erfaringerne fra de to første år har efter skolernes og fordelingsudvalgets opfattelseværet positive.

Boks 3. Eksempel

Learnmark Horsens - HTX

Skal eleven til uddannelsesparathedsvurdering forud for optagelse på TekniskGymnasium HTX, skal den pågældende til en skriftlig prøve i dansk, engelsk, ma-tematik og fysik/kemi. Hver prøve varer 20 minutter. Derudover skal eleven til ensamtale med studievejleder og rektor for Teknisk Gymnasium HTX. Samtalensætter fokus på elevens personlige forudsætninger og motivation.Prøverne foregår i slutningen af marts og begyndelsen af april.Snarest muligt efter samtalen og prøven får eleven at vide, om eleven er optaget påTeknisk Gymnasium HTX, eller om skolen i samarbejde med UU-vejlederen skalsnakke om alternative uddannelsesønsker.

5Ad. 5Alle elever, uanset optagelsesprocedure, har ret til at ønske en andenstudieretning end den oprindeligt forhåndsangivne, ved afslutningen afgrundforløbet i 1.g.Se i øvrigt svar på spørgsmål 4.Ad. 6Se svar på spørgsmål 4.Ad. 7En fornyet UPV skal være gennemført, så eleverne kan indgå i den for-deling af elever, der foretages i april-maj måned. Typisk finder UPV’er-ne/optagelsesprøverne på uddannelsesstederne sted i første halvdel afapril på grund af følgende tidsrammer:Er en elev af UU vurderet ikke-uddannelsesparat til en gymnasial uddan-nelse eller en erhvervsuddannelse, og er eleven og forældrene uenige idenne vurdering, skal UU sende uddannelsesplanen til højest prioriteredegymnasiale uddannelsesinstitution senest 15. marts til genvurdering. Ud-dannelsesinstitutionen sender sin vurdering til UU senest 15. april mhp.,at UU kan revidere elevens uddannelsesplan i overensstemmelse hermed,jf. også svar på 1.Ad. 8Som det fremgår af de indledende bemærkninger, afholdes de obligatori-ske optagelsesprøver for elever, derikkehar aflagt folkeskolens obligato-riske afgangsprøve.Hvis spørgsmålet også drejer sig om, hvorvidt afgangsprøven kan afløseUPV, så er svaret, at det ikke kan lade sig gøre inden for de gældenderegler, jf. de tidsfrister, der er skitseret i svar ad. 7. Derudover er UPV ensamlet vurdering af elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger.UPV bør derfor rumme muligheden for en personlig samtale med ele-ven.Regeringen foreslår i sit udspil til et fagligt løft af folkeskolen ”Gør engod skole bedre”, at der skal lægges større vægt på klare, objektive krite-rier for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, samt at eleverne skalhave en foreløbig UPV i 8. klasse. Der arbejdes videre med en konkreti-sering af disse udspil.Med venlig hilsenChristine Antorini