Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 14. november 2012, efter ønske fraOrla Hav (S), stillet børne- og undervisningsministeren, ministeren for forskning, inno-vation og videregående uddannelser og mig følgende spørgsmål, nr. 42 (Alm. del), somjeg på vegne af alle tre ministre hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministrene bedes kommentere henvendelsen fra Den Jyske Sangskole, jf.BUU, alm. del – bilag 42, og herunder redegøre for, hvilken viden vi har om,hvordan det står til med sangen i Danmark, samt oplyse, hvordan ministreneforholder sig til forslagene i henvendelsen om hhv. opbakning til initiativet:”Find din stemme” og optagelsen af Sangens Hus på forslag til finanslov for2014.

Svar:

Danmark har en lang og traditionsrig historie for sang – både professionelt og på ama-tørplan. Ikke mindst har vi i Danmark en omfattende kortradition i hele landet.Den nye undersøgelse af danskernes kulturvaner viser, at 17 % af alle kvinder og 11 %af alle mænd synger selv. Derudover indfører flere og flere skoler morgensang et pargange om ugen eller mere.I forhold til det professionelle område er der i Danmark førende internationale ensem-bler og kor som f.eks. DR’s vokalensembler, Det Kgl. Teaters Operakor, Ars Nova Co-penhagen og Theatre of Voices. Dertil kommer en lang række professionelt arbejdendekor, der turnerer i Danmark og i udlandet, bl.a. Københavns Drengekor.I forhold til at få børn og unge til at synge mere blev projektet Syngelyst skabt i 2009.Fra statslig side støttes projektet i 2012-14 med en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt frabørne- og undervisningsministeren og 500.000 kr. årligt fra kulturministeren. Synge-

lyst-projektet samarbejder på flere fronter med Den Jyske Sangskole, bl.a. på nogle afskolens otte regionale sangkraftcentre.I forhold til musikundervisningen i folkeskolen henvises der til børne- og undervis-ningsministerens besvarelse af BUU spm. 43 (alm. del).Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser oplyser i forhold tillinjefagsdækningen i musik i folkeskolen, som er nævnt i henvendelsen fra Den JyskeSangskole, at UNI-C’s seneste samlede opgørelse over linjefagsdækningen i folkeskolensfag fra 2009 viste, at faget musik lå i den bedste halvdel. Det fremgår, at andelen afmusiklærere med linjefag i musik var 73 pct., mens 18 procent havde kompetencer sva-rende til linjefag i musik. Det bemærkes, at linjefagsdækningen i folkeskolens fag erudtryk for et øjebliksbillede, som kan ændre sig hurtigt idet den ikke tager højde forfaktorer som afgang af lærere fra folkeskolen, uudnyttede lærerresurser på folkeskolen(lærere der ikke underviser i deres fag) og undervisningskompetencer blandt arbejdssø-gende lærere.Retter man fokus på selve læreruddannelsen har andelen, som vælger musik som linje-fag været relativ stabil med cirka 5 pct. som andet linjefag og cirka 2½ pct. som tredjelinjefag for årgang 2008 og 2009 eller cirka 160 studerende på landsplan (musik kan iden nuværende læreruddannelse ikke vælges som første linjefag).I forhold til den regionale fordeling blev musik oprettet på 10 ud af 17 udbudssteder forlæreruddannelsen i 2011, hvilket er i den lave ende sammenlignet med læreruddannel-sens øvrige fag og også med en relativ skæv regional balance. Eksempelvis blev der i2011 ikke optaget studerende i musik som linjefag i Region Sjælland. Samlet set indike-rer tallene, at der i en periode under den nuværende læreruddannelse har været en un-derproduktion af linjefagsstuderende i musik med en relativ skæv regional balance iforhold til folkeskolens behov (herunder folkeskolens vejledende timetal for faget mu-sik). Den nye læreruddannelse vil dog kunne forbedre de strukturelle vilkår for musik-faget på læreruddannelsen ved:Højere fagligt niveau i musikfaget (indførelse af fagligt ambitiøse kompetencemålog dermed øget arbejdsindsats)Færre bindinger på musikfaget (ophør af store, obligatoriske linjefag, der laveruhensigtsmæssige bindinger på de små linjefag, herunder musik)Øget mulighed for samspil om de udøvende elementer af musikfaget med konserva-torier – VUS er i dialog med Kulturministeriet om de strukturelle rammer for det-te, mens institutionerne forventes at gå i dialog om indholdet af et sådant samar-bejde – eksempelvis nye tværinstitutionelle fagmoduler i musik.Mulighed for at afsætte flere ECTS til musikfaget (eksempelvis via specialiseredeudbud af mono- og tværfaglige musikmoduler).Mulighed for regional profilering gennem musikfaget (det enkelte uddannelsesstedkan i højere grad promovere sig på eksempelvis særlige musikmoduler)Bedre rekrutteringsgrundlag for musikfaget (mere attraktiv læreruddannelse –mere attraktivt musikfag)

Alt i alt har sangen i Danmark gode kår – både bredden og eliten – samt en stor geogra-fisk udbredelse.I forhold til spørgsmålet om opbakningen til projektet ”Find din stemme” kan følgendeoplyses: Der er med den Den Jyske Sangskole skabt et tilbud til børn i Jylland om at fåen sanguddannelse. Statens Kunstråd har igennem flere år bidraget til opbygningen afDen Jyske Sangskole med op til 100.000 kr. årligt fra 2006–2010. Derudover modtagerskolen via den nuværende 4-årige kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregi-on Midt- og Vestjylland et årligt statsligt tilskud frem til 2014 på ca. 200.000 kr. til ud-viklingsprojektet “Find din stemme”, hvor sangkulturen udvikles blandt skolebørn ikulturregionen. Projektets ene mål om at understøtte den faglige udvikling af musiklæ-rere i folkeskolen hænger godt sammen med et af hovedområderne i folkeskoleudspillet’Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen’ – nemlig en investering i styrketog målrettet efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere.I forhold til spørgsmålet om optagelse af Sangens Hus på forslag til finanslov for2014, kan det oplyses, at regeringen fastlægger indholdet af finanslovsforslaget for 2014i løbet af sommeren 2013.