BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om oversendelse af et notat vedr. ændringen af færdiggørelsesbonussen i SU-reformen, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Udformning af studietidsmodellenI forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne forstudiegennemførelse blev det aftalt, at den eksisterende model for færdiggørelsesbo-nus ændres, så en andel af universiteternes pulje til færdiggørelsesbonus gøres betin-get af studietidsreduktionen (studietidsmodellen). Færdiggørelsespuljen er i 2013 på645 mio. kr., og vil med de gældende forudsætninger stige til 1.492 mio. kr. i 2020,hvoraf 930 mio. kr. vil være betinget af studietidsreduktionen på 4,3 måneder.Hvis universiteterne samlet når målet om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder.,udbetales hele den andel af færdiggørelsespuljen, der er betinget af studietidsreduk-tionen. Hvis universiteterne omvendt ikke opnår studietidsforbedringen, vil den sam-lede færdiggørelsespulje blive reduceret. Ordningen indfases gradvist fra 2015, såhvert universitet får tid til at gennemføre relevante studietidsreducerende tiltag.Studietidsmodellen skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i SU-aftalen,som vil øge studiefremdriften. Det drejer sig bl.a. om:Fremme af aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag svarende til60 ECTS om året samt afskaffelse af mulighed for at melde fra til de enkelteprøver.Bedre rammer for merit, øget brug af vinterstart og bedre overgang mellem ba-chelor og kandidat.Mulighed for at indføre studiestartsprøver.Tabel 1 viser andelen af færdiggørelsespuljen, som knyttes til studietidsmodellen iperioden 2015-2020. Den resterende del af færdiggørelsespuljen, som ikke er omfat-tet af studietidsmodellen, udmøntes som hidtil gennem færdiggørelsesbonus for ba-chelorer og kandidaterTabel 1: Færdiggørelsespuljen, heraf den studietidsafhængige del (mio. dkr.)Mio. kr. (2013-priser)Studietidsafhængig del af fær-diggørelsespuljen20158020161602017370201860020197902020930

duktionsmål for hvert universitet ud fra universitets studietidsniveau i 2011.De universitetsspecifikke reduktionsmål er fastsat, således at hvert universitet skalreducere deres gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid (barselskor-rigeret) - som er større end 6 måneder - med 60 pct. i 2020, jf. tabel 2.Som det ses i tabel 2, er målet for KU, at den gennemsnitlige studietid skal reduceresmed 7,6 måneder i 2020, mens den for AU skal reduceres med 4,6 måneder. AAUmødes ikke med et studiereduktionsmål, da universitetets samlede overskridelse ermindre end den fastsatte grænse på 6 måneder, men skal fastholde sit nuværendestudietid inden for en margin på 3 måneder i forhold til deres nuværende studietid.Metoden for beregning af den normerede studietid og reduktionsmålet uddybes ibilag 1.Tabel 2: Studietidsreduktionskrav til universiteterne i 2020 (måneder)OverskridelseKUAUSDURUCAAUCBSDTUITUI alt19,214,111,618,51,213,310,211,613,9Barselskorrigeretoverskridelse18,713,711,217,81,113,110,111,213,2Reduk-tionsmål7,64,63,17,10,04,22,43,14,3Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering

almindelige kriterier for færdiggørelsesbonussen.De opgivne tal i tabel 3 viser den årlige forøgelse af universiteternes studetidskrav.Hvis institutionerne overopfylder i forhold til reduktionsmålet et givent år, vil reduk-tionsmålet være tilsvarende lavere det følgende år. Reduktionsmålet i 2015 er i for-hold til den gennemsnitlige studietid i 2011, mens reduktionsmålet i de resterende årer i forhold til studietiden året før.Universiteternes målopfyldelse og udmøntning af midlerDet er indlagt som en forudsætning i studietidsmodellen, at den bidrager med 930mio. kr. til staten enten i form af øget arbejdsudbud, som følge af studietidsreduktio-ner, eller ved at dele af puljen ikke udbetales, som følge af at reduktionsmålet ikkeopfyldes.Opfylder alle universiteterne reduktionsmålet, vil den gennemsnitlige studietid pr.studerende være reduceret med 4,3 måneder i 2020, og den samlede pulje på 930mio. kr. udmøntes fuldt ud til universiteterne efter de almindelige kriterier for fær-diggørelsesbonussen. Omvendt tilfalder de 930 mio. kr. staten, hvis ingen universite-ter forbedrer deres gennemsnitlige studietider.Når universiteterne samlet kun en del af studietidsmålet, modtager universiteternetilsvarende andel af puljen, som er knyttet til studietidsforbedring. Det samme gæl-der for det enkelte universitet. Hvis et universitet ikke realiserer sit studietidsmål,men f.eks. kun den halve forbedring, får universitetet kun en tilsvarende andel af dendel af færdiggørelsespuljen, som er knyttet til studietidsforbedring. I bilag 1 uddybesmed to konkrete regneeksempler, og i bilag 2 gennemgås den konkrete fremgangs-møde for udmøntning af færdiggørelsespuljen i tilfælde, hvor sektoren ikke indfrierstudietidskravet på 4,3 måneder.Den første udmøntning finder sted på lov om tillægsbevilling for 2015, og udmønt-ningen vil bero på data om de studerendes faktiske studietid pr. studieåret 2013/14.Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering

For at tage hensyn til forskelle i normerede studietider, måles ”tid over normeretstudietid” i stedet for studietiden. Studietiden måles ved at beregne forskellen påstarttidspunktet og sluttidspunktet for fuldførte i Danmarks Statistiks INTE-register.Modellen giver universiteterne et incitament til at give studerende merit for tidligereuddannelsesforløb, da der ikke korrigeres for en evt. forkortet studietid som følge afmeritoverførsler. FIVU korrigerer efterfølgende for barsel i det fastsatte studietidsre-duktionskrav.I den beregnede studietid er der taget hensyn til, at professionsbachelorer på univer-siteterne, bachelorer i journalistik samt kandidater i lægevidenskab og veterinærvi-denskab har en længere normeret studietid end hhv. bachelorer og kandidater nor-malt har.Der er ligeledes taget hensyn til forskelle på vinter- og sommerstartere. En person,som påbegynder sin uddannelse den 1. september vil, hvis personen gennemfører enuddannelse på 180 ECTS på normeret tid, afslutte uddannelsen omkring den 1. julitre år senere. En person, som påbegynder samme uddannelse den 1. februar, og ogsågennemfører på normeret tid, vil afslutte uddannelsen den 1. februar tre år senere.Der er derfor to måneders forskel på den normerede studietid afhængig af, hvornårpå året, man påbegynder uddannelsen.”Sommerstartere” er defineret som dem, som påbegynder uddannelsen mellem 1. juliog 31. december, mens ”vinterstartere” er defineret som dem, som påbegynder ud-dannelsen mellem 1. januar og 30. juni. En evt. overskridelse af den normerede stu-dietid måles ved på individniveau at trække den normerede studietid fra den faktiskestudietid og opgøres i måneder.StudietidsreduktionskravDet antages ved beregning af studietidsreduktionskravet, at en reduktion i bache-lorstudietiden har samme effekt på den samlede bachelor- og kandidatstudietid somen reduktion i kandidatstudietiden. Den gennemsnitlige overskridelse af studietidenfor de fuldførte bachelorer i 2011 lægges derfor sammen med den gennemsnitligeoverskridelse af studietiden for de fuldførte kandidater i 2011. Dermed måles hvertuniversitet kun på aktivitet, der er sket på universitetet og ikke på kandidatstuderen-des studietid på en bacheloruddannelse på et andet universitet.Reduktionskravet regnes ud fra den overskridelse af den normerede studietid, som erstørre end 6 måneder. Der korrigeres for barsel ved at dele studietidsoverskridelsenmed en barselskorrektionsfaktor, som angiver andelen af barselsbegivenheder fordeltpå universitet på hhv. bachelor og kandidat. Barselskorrektionsfaktoren er den sam-me, som anvendes ved beregning af den almindelige færdiggørelsesbonus.Denne overskridelse skal hvert universitet reducere med samme procent. Procentsat-sen på 60 procent er fastsat, så den samlede studietid for sektoren som helhed for-ventes at falde med 4,3 måneder ved fuld målopfyldelse. De enkelte universitetersreduktionskrav regnes sammen til det samlede reduktionskrav ved at vægte medfordelingen af optaget i 2012. Denne fordeling antages at stemme overens med for-delingen af fuldførte kandidater i 2018-2020.Udmøntning af midler i forhold til målopfyldelseHvis et universitet ikke realiserer sit studietidsmål, men f.eks. kun den halve forbed-ring, får universitetet kun en tilsvarende andel af den del af færdiggørelsespuljen,Side4/5Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering

som er knyttet til studietidsforbedring.Regneeksempler i øvrigt:Universitet A underopfylder målet, mens de øvrige syv universiteter overopfyl-der, således at den samlede studietidsreduktion svarer til 4,3 måneder for sekto-ren. I dette tilfælde vil universitet A få reduceret sin bevilling svarende til denmanglende målopfyldelse. De overskydende midler forbliver i sektoren og ind-går via færdiggørelsesbonussen.Universitet A underopfylder, og de øvrige universiteter opfylder svarende præ-cist til deres institutionsspecifikke reduktionsmål. I dette tilfælde leverer sekto-ren samlet set ikke 4,3 måneder. Det betyder, at den andel af færdiggørelsesbo-nussen, som universitet A ville have fået ved målopfyldelse, nu tilfalder staten.De øvrige universiteter, som har nået deres mål, får udbetalt fra puljen som hid-til.