Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og UndervisningsudvalgetChristiansborg
Økonomi- ogKoncernafdelingFrederiksholms Kanal 251220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5567E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 292 (Alm. del):I brev af 15. august 2013 har udvalget efter ønske fra Pernille Rosen-krantz-Theil (S) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 292:”Venstre har påbegyndt en debat om brugerbetaling på velfærdsydelser.Vil ministeren fremsende en opgørelse i kronologisk rækkefølge oversamtlige tiltag inden for ministeriets område, indført i perioden fra den20. november 2001 til den 15. september 2011, der indeholder ny bru-gerbetaling eller stigninger i eksisterende brugerbetaling?”Svar:I den følgende besvarelse er der redegjort for nye brugerbetalingsordnin-ger og for ændringer i det eksisterende regelgrundlag for fastsættelse afbrugerbetaling på Undervisningsministeriets område i den efterspurgteperiode fra 20. november 2001 til 15. september 2011 fordelt på de for-skellige uddannelses- og institutionsområder, hvor brugerbetaling fore-kommer. Ved besvarelsen forstås brugerbetaling som de uddannelsessø-gendes egenbetaling ved deltagelse i de lovregulerede uddannelser ogforældrenes betaling for pasnings- og fritidstilbud inden for ministerietsområde, sådan som ministeriets ressort er afgrænset pr. 9. august 2013.I det omfang det forhåndenværende datamateriale muliggør det, er dettilstræbt at oplyse om udviklingen i størrelsen af denne deltagerbetalingbåde opgjort beløbsmæssigt og som den andel, denne finansiering udgøraf den samlede finansiering af de pågældende uddannelser, pasningstil-bud eller institutionsområder.I de regnskaber, ministeriet får indsendt fra uddannelsesinstitutionerne,indgår denne brugerbetaling imidlertid i en samlet deltagerbetaling, derogså omfatter den betaling, der stammer fra andre aktører og myndighe-ders brug af uddannelserne. Det gælder fx rekvireret undervisning i for-
11-09-2013
2bindelse med køb af aktiveringsforløb for ledige og erhvervsskolers ud-bud af arbejdsmarkedsuddannelser og korte videregående uddannelser.Det betyder, at de foreliggende tal for omfanget af deltagerbetaling forerhvervsskoler, AMU-centre og VUC ikke giver et retvisende billede afborgernes egenbetaling for brug af uddannelserne, og tal for deltagerbe-talingens omfang er derfor udeladt for disse institutionsområder.Herudover har det ikke inden for den tidsramme, der er for besvarelsenaf spørgsmålet, været muligt at fremskaffe dataoplysninger om den andel,brugerbetalingen har udgjort af finansieringen på ministeriets instituti-onsområder før 2007, da regnskabsoplysningerne først foreligger i elek-tronisk form fra regnskabsåret 2007.1. FolkeskolenKommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 50, stk. 1, kræve be-taling afforældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter fol-keskolelovens § 3, stk. 3,voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter lovens § 3,stk. 5, ogdeltagere i kulturcenteraktiviteter efter lovens § 3, stk. 6.Herudover er der ikke hjemmel til at opkræve brugerbetaling for under-visning i folkeskolen. Reglerne herom er ikke ændret i perioden.Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning afudgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Beta-lingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmefor-brug. Bestemmelsen herom i folkeskolelovens § 50, stk. 7, har væretuændret i perioden.I 2004, jf. lov nr. 360 af 19. maj 2004, blev det foruden madordningermed hel eller delvis fri forplejning muligt at etablere frivillige madordnin-ger i folkeskolen med fuld forældrebetaling, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 7.Undervisningsministeriet har ikke data for omfanget heraf.2. Kommunale pasnings- og fritidstilbud for børn i skolealderen2.1. SkolefritidsordningerDet er den enkelte kommune, der fastsætter taksterne i SFO, og der erikke i perioden sket regelændringer, der indeholder ny brugerbetalingeller fastsætter ændringer i eksisterende brugerbetaling.
3Det kan nævnes, at der med ændring af folkeskoleloven, jf. lov nr. 335 af18. maj 2005, blev indført regler om mere frit skolevalg, og i den forbin-delse blev det fastsat i lovens § 50, stk. 2, at forældre, der vælger en fol-keskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørendeskolefritidsordning, betaler skolekommunens takst for skolefritidsord-ningen, men bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Forældre,der benytter det frie skolevalg, kan altså komme til at betale mere forSFO-tilbuddet end i deres egen kommune, men ikke mindre.Tabel 1. Udviklingen i det landsgennemsnitlige årlige takstniveau ikommunale SFO’erkr.13pl200020016-9 år16.827 17.03910-13 år14.746 15.859Kilde: Danmarks Statistik
200217.17615.822
200317.48815.517
200417.52815.283
200517.69515.120
200617.86913.801
200717.88611.020
200817.90110.646
200918.56510.442
201018.93410.751
201119.01610.836
201219.10610.783
201319.22710.725
Tabel 2. Udviklingen i den landsgennemsnitlige årlige forældrebe-talingsandel i kommunale SFO’er(pct.)2000200120022003200420052006200720082009Andel, brutto39,539,239,340,441,341,441,041,143,347,8Note: Den angivne forældrebetalingsandel er en bruttoandel, dvs. kommunernes indtægter, hvis alle forældrebetalte fuld takst, i forhold til driftsudgifterne. Der er herved ikke tale om den faktiske forældrebetalingsandel,hvor der tages højde for takstnedsættelser i form af fripladser og søskendemoderation. Der foreligger ikkedata, der muliggør en sådan opgørelse for hele perioden. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
201048,8
201150,2
201254,7
2.2. FritidshjemDer har i hele perioden været loft over taksterne i fritidshjem, således attaksterne maksimalt må udgøre 30 pct. af de budgetterede bruttodrifts-udgifter ekskl. ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf.dagtilbudslovens § 57, stk. 2. Ved ændring af dagtilbudsloven i 2007, jf. §51 i lov nr. 501 af 6. juni 2007, indførtes mulighed for madordningermed forældrebetaling i fritidshjem.Tabel 3. Udviklingen i det landsgennemsnitlige årlige takstniveau ifritidshjemkr.13pl200020016-9 år14.836 14.980Kilde: Danmarks Statistik
200214.747
200314.525
200414.498
200514.628
200617.538
200715.317
200813.877
200914.005
201013.673
201113.530
201213.005
201312.422
Tabel 4. Udviklingen i den landsgennemsnitlige årlige forældrebe-talingsandel i fritidshjem(pct.)2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Andel, brutto28,5 29,5 29,4 29,5 29,7 29,8 30,0 29,9 29,6 29,0Note: Den angivne forældrebetalingsandel er en bruttoandel, dvs. kommunernes indtægter, hvis alle forældrebetalte fuld takst, i forhold til driftsudgifterne. Der er herved ikke tale om den faktiske forældrebetalingsandel,hvor der tages højde for takstnedsættelser i form af fripladser og søskendemoderation. Der foreligger ikkedata, der muliggør en sådan opgørelse for hele perioden. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
201029,8
201129,7
201229,9
2.3. KlubtilbudFor klubtilbud efter dagtilbudsloven har der i hele perioden været ettakstloft på 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ekskl. materia-ler, forplejning og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdel-se, jf. dagtilbudslovens § 71, stk. 2. Der foreligger ikke beregnede foræl-drebetalingsandele for dette område.
4For klubtilbud efter lov om ungdomsskoler kan kommunerne selv fast-sætte taksterne, jf. denne lovs § 3, stk. 3 og 4. Der er ikke i perioden sketændringer i regelgrundlaget på dette område.Tabel 5. Udviklingen i det landsgennemsnitlige årlige takstniveau ifritidsklubber(kr. 13 pl)2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 200810-13 årige5.691 5.932 5.931 5.976 6.130 6.144 5.812 6.343 5.722Note: Der foreligger ikke data, der muliggør en opgørelse af forældrebetalingsandelen. Kilde: DanmarksStatistik
20095.578
20105.531
20115.524
20125.303
20135.541
Tabel 6. Udviklingen i det landsgennemsnitlige årlige takstniveau iungdomsklubber(kr. 13 pl)2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 200814-18 årige1.044845994 1.132 1.037 1.071961 1.106 1.179Note: Der foreligger ikke data, der muliggør en opgørelse af forældrebetalingsandelen. Kilde: DanmarksStatistik
20091.187
20101.180
20111.267
20121.277
20131.603
3. De frie skolerDet er for frie skoler, dvs. frie grundskoler og frie kostskoler (efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) samt private gymnasier, enbetingelse for at modtage statstilskud, at skolerne har andre indtægter iform af fx egenbetaling, og at denne frit fastsættes af den enkelte skole.Udviklingen i og niveauet for egenbetalingen i disse skoleformer afspejlerderfor ud over omfanget af statstilskuddet også den enkelte skoles tilbudtil eleverne i form af fx faciliteter på skolen og udlandsrejser mm.3.1. Frie grundskolerReglerne for de frie grundskolers virksomhed, herunder skolernes øko-nomi, er fastsat i lov om friskoler og private grundskoler m.v. I loven erfastsat, hvilke tilskud staten yder til de frie grundskoler, og at niveauetfor tilskuddene fastsættes på de årlige finanslove. Mindstegrænsen foregendækningen eksklusiv forældrebetaling for skolefritidsordning er en1/8 af det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev.Der er i perioden sket følgende ændringer af betydning for deltagerbeta-lingen:Lov nr. 1425 af 21. december 2005 om ændring af lov om friskoler ogprivate grundskoler m.v.Med loven ophørte ordningen med statsligt befordringstilskud til eleverved frie grundskoler inden for en bevilling fastsat på de årlige finanslovemed virkning fra 1. august 2006. Befordringstilskuddet til syge eller inva-liderede elever videreførtes. Desuden fik de frie grundskoler mulighedfor af egne midler at yde befordringstilskud til eleverne. Med lovændrin-gen harmoniseredes reglerne for befordringstilskud, således at elever ved
5frie grundskoler blev ligestillet med elever, der vælger en anden skole enddistriktsskolen.Finansloven for 2006Fra 2006 har der på de årlige finanslove været afsat en pulje til etableringaf en ordning, der muliggør et fortsat tilskud til befordring for de elever,der rammes hårdest ved harmoniseringen af befordringstilskuddet.Finansloven for 2011På finansloven for 2011 blev driftstilskuddet til de frie grundskoler ned-sat i perioden 2010 - 2014 med et procentpoint årligt fra 75 pct. til 71pct. som følge af aftale om genopretning af dansk økonomi mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Endvidere blev puljen til nedbringelseaf skolepenge og af betaling for ophold på en kostafdeling forhøjet, ogpuljen til nedbringelse af befordringsudgifter for elever på frie grundsko-ler blev nedsat.Tabel 7. Udvikling i forældrebetaling på frie grundskoler(2013-prisniveau)
Gennemsnitlig årlig forældrebetaling (kr.)Andel af skolernes indtægter finansieret af forældrebetaling (pct.)
200715.72223
200816.16024
200916.63924
201017.03625
201117.61525
201217.69826
Kilde: UVM’s sektorregnskaber på grundlag af institutionernes formålsopgjorte regnskabsindberetningerNote: Forældrebetalingen omfatter skolepenge, forældrebetaling for SFO og børnehaver, opholdsbetaling påkostafdelinger samt statens tilskud til nedbringelse af skolepenge, betaling for SFO og opholdsbetaling påkostafdelinger.
3.2. Frie kostskolerPå frie kostskoler, dvs. efterskoler samt husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler, er der ikke i perioden indført tiltag, der indeholder ny bru-gerbetaling. Med genopretningspakken i 2010, jf.Aftale om genopretning afdansk økonomi,gennemførtes en omlægning af den statslige elevstøtte tilelever på efterskoler, der indebar, at beregningsgrundlaget blev ændretfra forældreindkomst til husstandsindkomst, hvilket for nogle familierkan have medført en højere egenbetaling, da elevstøtten dermed bereg-nes på baggrund af hele husstandens indkomst i stedet for forælderen.Derudover blev elevstøttesatserne for familier med en husstandsind-komst på mere end 600.000 kr. årligt nedsat. Sidstnævnte blev dog tilba-gerullet med finanslovsaftalen for 2012.Tabel 8. Udviklingen i deltagerbetaling på frie kostskoler2013-prisniveau
Gennemsnitlig elevbetaling pr. årselev (kr.)Elevbetalingens andel af de frie kostskolers indtægter (pct.)
200742.78225
200843.94426
200945.46427
201046.79627
201148.92828
201249.71829
Kilde: UVM’s sektorregnskaber på grundlag af institutionernes formålsopgjorte regnskabsindberetninger
3.3. Private gymnasier og hf-kurserFrem til og med 2008 var der fastsat en mindstegrænse for egenbetalin-gen på 1/8 af det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev. På finanslovenfor 2009 blev mindstegrænsen fastsat til 9.000 kr. pr. årselev på heltids-
6uddannelserne og 300 kr. pr. enkeltfag, og disse satser udgjorde på fi-nansloven for 2012 henholdsvis 9.200 kr. og 450 kr.Tal for omfanget af de private gymnasiers indtægter fra egenbetalingenindgår i ovennævnte regnskabstal for de frie kostskoler.I forbindelse med genopretningspakken i 2010, jf.Aftale om genopretning afdansk økonomi,blev der for kursister i stx- og hf-enkeltfag på private gym-nasier m.v. indført fuld deltagerbetaling svarende til taxametertilskudde-ne og den almindelige deltagerbetaling for kursister med en videregåendeuddannelse på almen voksen- og efteruddannelse, jf. lov nr. 1570 af 21.december 2010 om ændring af lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasie-skoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)mv. (Ændring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede vok-sen- og efteruddannelse m.v.).Desuden blev der indført en forhøjet deltagerbetaling for kursister, dermodtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun imindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som ikke har en vide-regående uddannelse. Forhøjelsen fastsættes på de årlige finanslovene oghar i årene siden 2011 udgjort 750 kr.4. Ungdomsuddannelser4.1. Fælles for ungdomsuddannelserneEgenbetaling for undervisningsmidler:Det fremgår af bekendtgørelse om ele-vers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale ud-dannelser og erhvervsuddannelserne, jf. bekendtgørelse nr. 1711 af 20.december 2006, at der er fastsat et loft på 2.500 kr. Omfanget kan såle-des ikke overstige 2.500 kr. for en elev eller en kursist i en gymnasialuddannelse eller en erhvervsuddannelses grundforløb. Loftet blev indførti 2001, jf. bekendtgørelse nr. 616 af 26. juni 2001.Betaling i forbindelse med ekskursioner:Der kan i forbindelse med ekskursio-ner kræves betaling af elever og kursister. Der kan ikke opkræves beta-ling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse.For ekskursioner, hvor deltagerbetalingen alene vedrører forplejning oghøjst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er dermødepligt, mens deltagelse er frivillig i ekskursioner, hvor deltagerbeta-lingen vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager.Beløbet på 50 kr. (1998-niveau) er efter bestemmelserne i lovgrundlagetreguleret med satsreguleringsprocenten fra 1. august 2004 til 60 kr. ved
7bekendtgørelse nr. 348 af 14. maj 2004 om regulering af beløb vedrøren-de elevers deltagerbetaling ved ekskursioner m.v. på ungdomsuddannel-serne og fra 1. august 2008 til 70 kr. ved bekendtgørelse nr. 773 af 17. juli2008 om regulering af beløb for elevers deltagerbetaling ved ekskursio-ner m.v. på ungdomsuddannelserne.4.2. ErhvervsuddannelserUndervisning på erhvervsuddannelser, der gennemføres på institutioneromfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v. (de tidligere amtskommunale gymnasier)og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, har i hele periodenværet vederlagsfri bortset fra en begrænset egenbetaling for undervis-ningsmidler og betaling i forbindelse med ekskursioner, jf. afsnit 4.1.Med lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervs-uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov omerhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler indførtesdeltagerbetaling for uddannelsessøgende fra tredjelande, der optages ierhvervsuddannelser. Loven anfører undtagelser herfor, dvs. uddannel-sessøgende, der ikke omfattes af betalingsordningen.Der foreligger ikke særskilte oplysninger, om den andel brugernes egen-betaling udgør af institutionernes omsætning.4.3. De gymnasiale fuldtidsuddannelser (stx, hf, hhx, htx)Undervisning i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der gennemføres påinstitutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale ud-dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (de tidligere amtskommunalegymnasier) og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, har ihele perioden været vederlagsfri bortset fra en begrænset egenbetalingfor undervisningsmidler og betaling i forbindelse med ekskursioner, jf.afsnit 4.1.I forbindelse med gymnasiereformen i 2003, jf. lov nr. 301 af 30. april2003, blev der i de gymnasiale uddannelser indført mulighed for, at ele-verne kunne tilmelde sig særlige ordninger, hvor det på forhånd er plan-lagt, at undervisningen i et semester eller efter særlig tilladelse fra Under-visningsministeriet i op til et år skal foregå ved en udenlandsk uddannel-sesinstitution. Elever, der er tilmeldt sådan en ordning, kan afkræves be-taling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse meddette udlandsophold, men ikke for udgifter, der vedrører undervisningeneller lærernes deltagelse. Undervisningsministeriet har ikke særkilte datafor omfanget heraf.
8Tabel 9. Udviklingen i brugerbetaling på institutioner der udbyderalmengymnasiale uddannelser(mio. kr. løbende prisniveau)
Institutionernes indtægter fra brugerbetalingOmsætning i altBrugerbetalingens andel af den samlede omsætning (pct.)
200718,25.405,60,3
200819,45.663,20,3
200919,46.169,00,3
201025,46.922,80,4
20119,77.392,80,1
201214,87.949,00,2
Kilde: UVM’s sektorregnskaber på grundlag af institutionernes formålsopgjorte regnskabsindberetninger
4.4. Gymnasial suppleringSom led i udmøntning af aftalen af 28. maj 2003 mellem VK-regeringenog S, DF, SF, RV og KF om reformen af de gymnasiale uddannelser blevder indført deltagerbetaling for kursister, der påbegynder uddannelsesak-tiviteterne senere end 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter detkalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet.Ordningen blev indført i 2005, jf. bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni2005. På grund af toårsfristen fik ordningen først effekt fra den 1. okto-ber 2007. Ordningen er i dag hjemlet i § 11 i bekendtgørelse nr. 917 af 7.juli 2010.På de gymnasiale suppleringskurser (GSK) og fagpakkerne (hhx, hf+) erundervisningen derfor kun gratis, såfremt deltagerne begynder senest 1.oktober to år efter, at de har afsluttet den adgangsgivende eksamen. Del-tagerbetalingen er på finansloven for 2013 fastsat til 450 kr. pr. deltagerpr. hold på GSK, og for en fagpakke er den maksimale deltagerbetalingpå 1.350 kr. for alle fag i fagpakken. Satserne har været uændret sidenordningens indførelse i 2005, jf. bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005.For deltagere på gymnasiale indslusningskurser (GIF) er undervisningengratis, uanset at toårsfristen ikke overholdes. De samlede tilskud til gym-nasial supplering (GS) var i 2012 på 204,5 mio. kr., og deltagerbetalin-gens omfang udgør mindre end 0,5 pct. af de samlede tilskud, jf. tabellennedenfor.Tabel 10. Udvikling i deltagerbetaling for GSK og fagpakker(mio. kr. 2013 prisniveau)
20080,10,08
20090,30,15
20100,70,32
20110,60,26
20120,50,25
Samlet deltagerbetaling, GSK og fagpakkerAndel af samlet tilskud (pct.)
Kilde: UVM’s sektorregnskaber på grundlag af institutionernes formålsopgjorte regnskabsindberetningerNote: Deltagerbetalingen til GS på private gymnasier indgår ikke i tabellen. Denne er dog af meget begrænsetomfang, idet langt størstedelen af aktiviteten vedrørende gymnasial supplering finder sted på almene gymnasi-er og VUC’er.
5. Almene voksenuddannelser (voksenuddannelsescentre)I 2001 forudsattes, at amtsrådet opkrævede gebyr og deltagerbetaling vedalmen voksenuddannelse (avu) og studieforberedende enkeltfagsunder-visning for voksne (hf- og stx-enkeltfag) efter reglerne i bekendtgørelse
9nr. 39 af 22. januar 2001 om gebyr og deltagerbetaling ved almen vok-senuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.Følgende fag var omfattet af gebyr:Kernefag inden for almen voksenuddannelse, dvs. dansk, engelsk,fransk, matematik, naturfag, samfundsfag og tysk, samt følgende til-budsfag inden for almen voksenuddannelse: dansk som andetsprog,historie og psykologi samt for basisundervisning i edb-fag.Studieforberedende enkeltfag for voksne, dvs. biologi, dansk, herun-der dansk for fremmedsprogede, engelsk, fransk, fysik, fysik/kemi,geografi, historie, herunder historie for fremmedsprogede, kemi, ma-tematik, psykologi, religion, samfundsfag og tysk.Gebyret udgjorde 300 kr. samt for kursister, der optages på mere end étstudieforberedende enkeltfag inden for kursusåret, 100 kr. pr. fag udover det første studieforberedende enkeltfag.For øvrige fag skulle der kræves deltagerbetaling for at deltage i under-visning og prøver samt for selvstuderende betaling for at gå til prøve.Amtsrådet fastsatte betalingens størrelse for det enkelte fag, der dog ikkekunne overstige 400 kr. pr. fag for almen voksenuddannelse og 600 kr.pr. fag for studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Forselvstuderende kunne betalingen ikke overstige 300 kr. pr. fag.Der var fastsat en tilbagebetalingsordning vedrørende deltagerbetaling,men ikke vedrørende gebyrer for de kurister, der gennemførte en samletenkeltfagseksamen eller visse særlige fagsammensætninger, der giver ad-gang til videregående uddannelser.Ved Lov nr. 1078 af 17. december 2002 om ændring af lov om almenvoksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om kursus tilhøjere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagseksa-men og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.(Deltagerbetaling, lokalråd m.v.) blev gebyrordningen afskaffet, og derblev indført en minimumsgrænse for deltagerbetaling, der skulle omfattealle fag, og loftet for deltagerbetalingen blev hævet.For fire basale avu-fag (dansk, matematik, engelsk og dansk som andet-sprog) blev deltagerbetalingen fastsat til kr. 100 kr. pr. fag, der reguleresmed satsreguleringsprocenten hvert år den 1. august og forhøjes, hvis detved reguleringen fremkomne beløb efter afrunding til nærmeste kronebe-løb, der kan deles med 10, er større end den hidtidige betaling.Tilbagebetalingsordningen videreførtes, idet alle fag med overgangen tildeltagerbetaling på alle fag, som indgår i en samlet hf-eksamen eller hf-fagpakke, blev omfattet af tilbagebetalingsordningen.
10Bemyndigelsen til bl.a. at fastsætte beløbsgrænser blev udmøntet ved be-kendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003 om deltagerbetaling ved almenvoksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning forvoksne. Betalingens størrelse fastsattes af det enkelte amtsråd inden foret interval på 300- 900 kr. pr. fag, for selvstuderende dog i intervallet300-600 kr. pr. fag.I forbindelse med kommunalreformen blev deltagerbetalingsordningenvidereført, men kompetence til at fastsætte deltagerbetalingen inden forintervaller blev flyttet til bestyrelsen for institutionen. Ved lov nr. 575 af9. juni 2006 blev beløbet på 100 kr. for de fire basale avu-fag videreførtsammen med reguleringsordningen, men beløbet skulle ikke reguleres i2006.Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1446 af 3. december 2006 omdeltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale ud-dannelser.For almen voksenuddannelse fastsættes deltagerbetalingens størrelse fordet enkelte fag i intervallet 300-900 kr., dog for selvstuderende i interval-let 300-600 kr. pr. prøve i de enkelte fag. For fagene dansk, matematik,engelsk og dansk som andetsprog var deltagerbetalingen dog 100 kr.For almengymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfagsundervisningfastsættes betalingens størrelse for det enkelte fag i intervallet 600-900kr., dog i intervallet 300-600 kr. for fagene biologi, dansk, engelsk,fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion,samfundsfag, tysk, den naturvidenskabelige faggruppe og for kultur- ogsamfundsfaggruppen, jf. hf-bekendtgørelsen. For selvstuderende fastsæt-tes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. prøve i et fag.Ved bekendtgørelse nr. 1446 af om deltagerbetaling ved almen voksen-uddannelse og almengymnasiale uddannelser blev beløbet på 100 kr. forde fire basale avu-fag reguleret til 110 kr.I forbindelse med genopretningspakken i 2010, jf.Aftale om genopretning afdansk økonomi,blev ordningen med intervaller for deltagerbetalingen af-skaffet, og for almen voksenuddannelse blev deltagerbetalingens størrel-se fastsat til 110 kr. for kernefagene og 1.100 kr. for de øvrige fag, mensdeltagerbetalingens størrelse ved hf- og stx-enkeltfagsundervisning fast-sættes ved bekendtgørelse. Der henvises til lov nr. 1570 af 21. december2010 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler, stu-denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lovom åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. (Ændring af
11deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddan-nelse m.v.). For almen voksenuddannelse blev ordningen med regulerin-gen med satsreguleringsprocenten hvert år den 1. august videreført.Ændringen indebar, at deltagerbetalingen generelt blev forhøjet, til 1.100kr. pr. fag i forhold til det tidligere gældende interval fra 600-900 kr.,mens deltagerbetalingen for kernefag blev fastsat til 450 kr. i forhold tildet tidligere gældende interval på 300-600 kr. Samtidig blev deltagerbeta-lingen for en række fag justeret i nedadgående retning, ved at de ændredestatus til kernefag.Samtidig blev der indført fuld deltagerbetaling for kursister med en vide-regående uddannelse på almen voksen- og efteruddannelse. Ved fulddeltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddeneog den almindelige deltagerbetaling.Endelig blev der indført en forhøjet deltagerbetaling for kursister, dermodtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun imindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som ikke har en vide-regående uddannelse. Forhøjelsen blev for 2011 fastsat ved lov nr. 1570af 21. december 2010 til 750 kr., og for efterfølgende år fastsattes den påde årlige finanslove. Beløbet på 750 kr. er ikke ændret.Tilbagebetalingsordningen videreføres, men den omfatter kun almindeligdeltagerbetaling og således ikke fuld deltagerbetaling betalt af personermed en videregående uddannelse eller forhøjet deltagerbetaling.Ved bekendtgørelse nr. 1585 af 21. december 2010 om den almindeligedeltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale ud-dannelser blev den almindelige deltagerbetaling i almen voksenuddannel-se for kernefagene (dansk på basisniveau og på niveauerne G til D, dansksom andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D, engelsk på ba-sisniveau og på niveauerne G til D, matematik på basisniveau og på ni-veauerne G til D, naturvidenskab på niveauerne G til D, historie på ni-veau D, samfundsfag på niveauerne G og D, tysk på basisniveau og påniveauerne G til D, fransk på basisniveau og på niveauerne G til D) fast-sat til 110 kr., mens den for øvrige fag udgør 1.100 kr.For hf- og stx-enkeltfagsundervisning blev den almindelige deltagerbeta-ling fastsat til 450 kr. i enkeltfagene biologi, dansk, engelsk, fransk, fysik,geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag,tysk, den naturvidenskabelige faggruppe, jf. hf-bekendtgørelsen, og kul-tur- og samfundsfaggruppen, jf. hf-bekendtgørelsen, mens den for øvrigealmengymnasiale enkeltfag udgør 1.100 kr.
12Ved bekendtgørelse nr. 323 af 10. april 2012 blev deltagerbetalingen forøvrige fag på almen voksenuddannelse reguleret fra 1.100 kr. til. 1.130 kr.Ved bekendtgørelse nr. 373 af 15. april 2013 blev deltagerbetaling forkernefag i almen voksenuddannelse reguleret til 120 kr. og øvrige fag påalmen voksen uddannelse til 1.150 kr.Det tilføjes, at der ingen deltagerbetaling er for forberedende voksenun-dervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne.Undervisningsministeriet har ikke særskilte oplysninger, om den andelbrugernes egenbetaling udgør af institutionernes omsætning.6. Åben uddannelseDet er lagt til grund, at reglerne om afskæring af statstilskud i forhold tiludenlandske studerende ikke er relevante på dette område.6.1. Hhx- og htx-enkeltfagUdviklingen i deltagerbetaling i perioden har, for så vidt angår hhx- oghtx-enkeltfag under lov om åben uddannelse, været følgende:Efter § 8 i lov om åben uddannelse opkræver uddannelsesinstitutionenbetaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedøm-melse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed forefter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen ivilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavereantal, dog mindst to forsøg. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde etberegningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen.I forbindelse med genopretningspakken i 2010, jf.Aftale om genopretning afdansk økonomi,blev lov om åben uddannelse ændret således, at kursistermed en videregående uddannelse ikke indgår i beregningen af tilskud tilenkeltfagsundervisning til hhx og htx, jf. lov nr. 1570 af 21. december2010 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler,studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) oglov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Æn-dring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og ef-teruddannelser m.v.). Ændringen indebar, at der for disse kursister op-kræves fuld deltagerbetaling. Ved fuld deltagerbetaling forstås en beta-ling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbeta-ling.Endvidere indebar ændringen, at undervisningsministeren blev bemyndi-get til at fastsatte regler om, at kursister, der modtager efterløn eller enaldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har ar-
13bejdsmarkedstilknytning, og som deltager i enkeltfagsundervisning tilhøjere handelseksamen eller højere teknisk eksamen, skal betale en delta-gerbetaling, der er højere end den af institutionen fastsatte almindeligedeltagerbetaling for det pågældende enkeltfag.Den forhøjede deltagerbetaling fastsættes på de årlige finanslove og har ialle årene udgjort 750 kr. pr. fag.Undervisningsministeriet har ikke særskilte oplysninger, om den andelbrugernes egenbetaling på hhx- og htx-enkeltfag, der udbydes efter lovom åben uddannelse, udgør af institutionernes omsætning.7. ArbejdsmarkedsuddannelserMed lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse forArbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesud-valg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (er-hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkeds-fond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsret-tede voksen- og efteruddannelse) blev lov om åben uddannelse ændretsåledes, at der blev givet generel mulighed for anvendelse af en rækkeøkonomistyringsredskaber til styring af de samlede udgifter på området.Styringsredskaberne giver adgang til at fastsætte deltagerbetaling.Der blev fastsat en udvidet adgang til at indføre deltagerbetaling på er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse med hjemmel i AMU-loven oglov om åben uddannelse (ÅU-loven). Undervisningsministeren blev be-myndiget til for enkelte eller for grupper af uddannelser at fastsætte, atder kun ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til undervisningen ogtil fællesudgifter, således at der suppleres med deltagerbetaling.Derudover blev ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler omdeltagerbetaling, herunder størrelsen af deltagerbetalingen på de årligefinanslove. Deltagerbetalingen blev på finansloven for 2003 fastsat til 0-750 kr. pr. uge alt efter kursets type, og intervallet er i 2011 ændret til 0-880 kr. pr. uge som følge af pris- og lønreguleringer.Med lov nr. 447 af 10. juni 2003 om ændring af lov om åben uddannelse(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagel-se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) blev lov om åben uddan-nelse ændret således, at loven blev tilskudslov også for uddannelser oguddannelsesaktiviteter, der er omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddan-nelser m.v., dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetence-afklaring.
14Ændringen indebar, at deltagerbetaling blev indført som et generelt sty-ringsredskab på stort set hele området, typisk i form af fast deltagerbeta-ling, jf. tabel nedenfor.Med lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Under-visningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompe-tence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) blev lov om åbenuddannelse ændret således, at det blev fastsat, at uddannelsesinstitutio-nerne opkræver betaling for individuel kompetencevurdering med und-tagelse af vurderingerne efter lovens § 6, stk. 3, og med undtagelse afvurderinger efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregåen-de uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angårpersoner med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der del-tager i individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregåendeuddannelse.Lovens § 6, stk. 3, omfattede individuel kompetencevurdering i forbin-delse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter lovens § 6, stk. 2,nr. 1-8, (dvs. arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkeds-uddannelser m.v., enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov,deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelserog enkeltfag herfra, enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter dennelov, enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov, enkeltfag påde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter denne lov, del-tidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lovog enkeltfag herfra, merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelseefter denne lov) og i forbindelse med grunduddannelse for voksne efterlov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse(videreuddannelsessystemet) for voksne.Med lov nr. 545 af 17. juni 2008 om ændring af lov om åben uddannelse(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Fleksibel deltagerbetaling, beta-ling for sen kursusafmelding og udeblivelse og tillægspris for uopfyldtehold) blev lov om åben uddannelse ændret således, at deltagerbetalingenpå arbejdsmarkedsuddannelser blev sammensat af en normpris og et til-læg med et loft. Det er institutionernes opgave at fastlægge et tillæg udover normprisen og inden for loftet, og institutionerne skal specificere dekonkrete forhold, der fører til tillægget. Taksterne fastsættes på de årligefinanslove, og de var i 2011 fastsat til at kunne udgøre et maksimalt tillægpå 700 kr. pr. uge.Endvidere indebar ændringen, at der blev indført en adgang for instituti-onernes bestyrelser til at beslutte en betalingsordning for udeblivelse ellerframelding senere end en uge før første undervisningsdag.
15Endelig indebar ændringen, at arbejdsgiverne fik mulighed for at aftaleen pris med institutionen, hvor arbejdsgiveren betaler for et fuldt holdberegnet på en rentabel holdstørrelse, således at arbejdsgiveren og insti-tutionen er garanteret, at uddannelsen med sikkerhed gennemføres uan-set antallet af tilmeldinger, udeblivelser og frameldinger.I forbindelse med genopretningspakken i 2010, jf.Aftale om genopretning afdansk økonomi,blev lov om åben uddannelse ændret således, at kursistermed en videregående uddannelse ikke indgår i beregningen af tilskud tilarbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TA-MU), enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov, deltidsuddan-nelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfagherfra, enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov og deltids-uddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov ogenkeltfag herfra. Der henvises til lov nr. 1570 af 21. december 2010 omændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler, studenter-kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov omåben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Ændring afdeltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddan-nelser m.v.). Ændringen indebar, at for disse kursister opkræves fuld del-tagerbetaling. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer tiltaxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.Udviklingen i deltagerbetalingssatserne på arbejdsmarkedsuddannelsernefremgår af nedenstående tabel.Tabel 11. Deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne(takst i kr. pr. uge i løbende priser)
Social- og sundhedsfag, IKVTeknisk-faglige og merkantile fagOrganisatoriske fag, almene fag, sprog fagIt-fag
20030200400750
20040500750750
20050500750750
20060500750750
20070500750750
20080550800800
20090550850850
20100580870870
20110590880880
Note: Der sker en mindre omlægning af deltagerbetalingsniveauerne i 2004 i forbindelse medikrafttrædelse af lov nr. 447 af 10. juni 2003. I 2008 reguleres deltagerbetalingen til 2008-prisniveau, og herefter prisreguleres på de årlige finanslove.
Undervisningsministeriet har ikke særskilte oplysninger, om den andelbrugernes egenbetaling udgør af AMU-centrenes omsætning.
Med venlig hilsen
Christine Antorini