Svar på spørgsmål 217 (Alm. del):I brev af 23. maj 2013 har udvalget stillet social- og integrationsministe-ren og mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 217:”Ministrenes kommentarer udbedes til henvendelse fra Dansk DøvesLandsforbund om pres på tegn/tegnsprogsmiljø på grund af øget inklu-sion, jf. BUU alm. del – bilag 229. Ministrenes bedes herunder oplyse:a. Hvilke overvejelser giver henvendelsen anledning til ift.evalueringen afkommunalreformen?b. Hvordan inkluderes døvfødte børn bedst i folkeskolen?c. Hvordan sikrer man et undervisningsmiljø for døvfødte børn, såledesat disse ikke mister faglighed?d. Hvad kan ministrene oplyse, om den måde, som andre lande har ind-rettet sig på mht. undervisningsmiljø og skoletilbud til børn med høretab,og hvilke overvejelser giver dette evt. ministrene anledning til?e. Hvor mange institutioner og institutionspladser for døve børn er ble-vet nedlagt de senest år?f. Hvor mange døve børn er der i Danmark, hvor mange af disse har fåetforetaget cochlear implant-operation, og hvor mange har ikke?g. Kan ministrenes bekræfte, at 41 pct. af døvfødte børn i Østdanmarkog 91 pct. af døvfødte børn i Vestdanmark ikke har et alderssvarendetalesprog ved skolestart?h. Hvor mange timer pædagogisk støtte bør tildeles døvfødte børn i dag-institutioner og er f.eks. 6 timer ugentligt en rimelig støtte?”Svar:Efter aftale svarer jeg også på vegne af social- og integrationsministeren.

Ad a.

Som det fremgår af mit svar til udvalget på spørgsmål 193 (Alm.del) viserevalueringen af kommunalreformen, at kommunerne i stigende gradgiver elever med behov for en højtspecialiseret indsats et undervisnings-

2tilbud i nærmiljøet. Elevtallet i de lands- og landsdelsdækkende tilbud ersåledes faldet kraftigt i årene efter kommunalreformen.Evalueringen viser samtidig, at der fortsat er en lille gruppe af elever, derhar behov for tegnsprog og taktil kommunikation, eller som har megetkomplicerede og sammensatte vanskeligheder, der er afhængige af etrelevant specialiseret undervisningstilbud.Tendensen skal dels ses i sammenhæng med målsætningen om øget in-klusion, dels med mulighederne i ny teknologi. Det gælder særligt i for-hold til døve børn, hvor en Cochlear Implant opreration (CI) giver mu-lighed for, at børn efter en specialiseret sprogtræning kan opnå et alders-svarende sprog og blive inkluderet i den almindelige folkeskole.De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud har gennemførtomstruktureringer for at tilpasse sig det faldende elevtal, men det forven-tes, at elevtallet vil falde yderligere, og at der om få år vil være behov forændrede organisationsformer i tættere samspil med andre kommunalespecialundervisningstilbud.Den stigende brug af kommunale undervisningstilbud øger behovet forrådgivning og efteruddannelsestilbud på det kommunale niveau.Det er baggrunden for regeringsudspillet om opfølgning på evaluering afkommunalreformen. Udspillet lægger op til, at de fremadrettede løsnin-ger skal ske i bedre koordination og samarbejde om de højt specialisere-de undervisningstilbud og en bedre central forankring af viden, der giveren klar ansvarsfordeling i forhold til bl.a. udvikling af viden og som un-derstøtter fastholdelse og formidling af viden.I forhold til den specialiserede indsats på specialundervisningsområdetlægger regeringen op til, at der etableres en national koordinationsstruk-tur i regi af Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning, dersvarer til den, der etableres på socialområdet.Koordinationsstrukturen skal bl.a. sikre en faglig planlægning af den me-get specialiserede indsats, og koordinationsstrukturen kan bl.a. omfattekommunikationscentrene.Regeringen vil endvidere samle ansvar for specialrådgivning og viden-sudvikling på det specialiserede undervisningsområde i VISO. Det skalsammen med koordinationsstrukturen understøtte fastholdelse, udviklingog udbredelse af den mest specialiserede viden på området, så den kom-mer eleverne til gode, uanset hvor de modtager undervisning.

3Regeringens udspil til opfølgning på evaluering af kommunalreformenlægger på både sundhedsområdet, socialområdet og i forhold til den spe-cialiserede indsats på specialundervisningsområdet op til at styrke kom-munikationen mellem regioner og kommuner med henblik på at sikrealle borgere den nødvendige indsats.Det vil som i dag fortsat være kommunens ansvar, at alle borgere får etrelevant og fyldestgørende tilbud om specialpædagogisk bistand. Medregeringsudspillet er det målet at styrke grundlaget for kommunernesindsats blandt gennem en faglig planlægning af den meget specialiseredeindsats og ved fastholdelse, udvikling og formidling af viden.Den konkrete udmøntning af regeringens udspil vil efter planen skullegennemføres til efteråret.

Ad b. og c.

Det er regeringens mål, at flere elever skal inkluderes i den almindeligeundervisning samtidig med, at elevernes faglige resultater forbedres ogderes trivsel fastholdes.Omstillingen til øget inklusion vil blive understøttet af en række af deinitiativer, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har aftalt atgennemføre i aftale af 7. juni 2013 om et Fagligt løft af folkeskolen. Afta-lepartierne indgik den 13. juni 2013 aftale med Konservative om at gen-nemføre størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/15. Regeringen og KLhar endvidere aftalt rammer for udmøntningen i aftalen om kommuner-nes økonomi for 2014.Der afsættes som led i reformen over 1 mia. kr. til kompetenceløft aflærere og pædagoger, herunder til understøttelse af øget inklusion. Her-udover oprettes et ressourcecenter for folkeskolen samt et nationaltkorps af læringskonsulenter. Dette skal ses i sammenhæng med den eksi-sterede rådgivende konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressource-centeret for inklusion og specialundervisning.Disse initiativer skal sammen med en ny koordinationsstruktur og etstyrket VISO sikre, at kommunerne får et tilstrækkeligt vidensgrundlag tilat give døvfødte børn og unge et fyldestgørende undervisningstilbud.

Ad d.

SverigeDe svenske skoleformer omfatter Specialskolan, Grundskolan og Särsko-lan. Den statslige specialskolan er en skoleform for døve og høreskade-de, som på grund af deres hørenedsættelse ikke kan gå i grundskolan.

4Specialskolemyndigheden i Sverige har foretaget en sammenlignendeundersøgelse af svenske specialskoler for børn med høretab og grund-skoler for børn med høretab.Elevtallet på specialskoler for børn med høretab er faldet markant somfølge af bl.a. inklusion. Elevgrundlaget er i dag elever, som i første rækkesøger et tosprogligt (tegnsprog) undervisningsmiljø.Särskolan er for børn og unge, der ikke kan gå i grundskolan og gymna-sieskolan som følge af en udviklingsforstyrrelse. Andelen af elever meddøvhed eller høreskade er høj, da mange børn og unge med hørehandi-cap har tillægshandicap.Der findes ifølge undersøgelsen endvidere ni høreklasseskoler, der er endel af grundskolan. Undervisningssproget er svensk og foregår i mindregrupper end i den almindelige undervisning. Alle skolerne tilbyder un-dervisning i tegnsprog.En stor gruppe elever med høreskade går i grundskolan. Et ukendt antaludgøres af elever med Cochlear implant, der uden deres hjælpemiddelville have gået i specialskolan.NorgeStatped i Norge har foretaget en kortlægningsundersøgelse om lærings-udbytte for elever med høretab i skolenDet fremgår af kortlægningen, at det skolepolitiske fokus i forhold tilelever med funktionsnedsættelse er skiftet fra specialskole til idealet omen inkluderet, tilpasset og ligeværdig skolegang. Statslige specialskolerblev i hovedsagen afviklet fra 1992, og døveskolerne er omdannet tilkompetencecentre.Der er med Kunnskapsløftet 2006 indført reviderede læreplaner i norsktegnsprog for døve og stærkt tunghøre og tilsvarende læreplaner for en-gelsk og rytmik.”Veileder for opplæring av barn og unge med hørselshemning” (2009)skal være et hjælpemiddel til beslutningstagere i kommuner m.fl. til brug ibeslutningsprocesser og tilrettelæggelse af undervisningstilbud til børn ogunge med nedsat hørelse.Beskrivelserne af udviklingen i Sverige og Norge viser, at der ligesom iDanmark er et markant fald i elevtallet i de specialiserede specialunder-visningstilbud. Den viser samtidig, at undervisningen i tegnsprog er etcentralt element i undervisningen af elever med døvhed og høretab.

5Den foreslåede koordinationsstruktur skal give kommunerne mulighedfor at beslutte den fremtidige organisering af den mest specialiseredeindsats, herunder at indgå frivillige tværkommunale samarbejder og an-dre organisationsformer om drift af højt specialiserede tilbud eller an-mode en region om at drive tilbuddet.Samtidig får VISO det fulde ansvar for rådgivning på specialundervis-ningsområdet, og herunder for vidensudvikling på specialundervisnings-området. Det bliver dermed staten, der sikrer viden og vidensudviklingog kan vejlede alle kommunerne i forbindelse med at tilrettelægge et fyl-destgørende undervisningstilbud, herunder med inddragelse af fx tegn-sprog.

Ad e.

Social- og integrationsministeren har oplyst, at på det sociale område ertilbud og pladser ikke specifikt målgruppeopdelt. Det er derfor ikke mu-ligt at oplyse om, hvor mange institutioner og institutionspladser fordøve børn der er blevet nedlagt i de seneste år.

Ad f.

Sundhedsministeriet har oplyst følgende: ”Statens Serums Institut haroplyst, at det på baggrund af de nationale sundhedsregistre ikke er muligtat opgøre, hvor mange døve børn, der er i Danmark.Landspatientregisteret, hvortil oplysninger om al lægelig behandling påoffentlige og private sygehuse/klinikker skal indberettes (dog ikke lægeligbehandling, der er omfattet af overenskomster på praksisområdet), inde-holder således kun oplysninger om, hvorvidt patienten er diagnosticeretmed høretab, ikke om sværhedsgraden af høretabet.”Der er på baggrund heraf foretaget følgende to opgørelser på basis afLandspatientregisteret:Antal unikke børn (0-14 årige), som iperioden 2000-2012 er diagnosticeretmed høretab ifm. kontakt med syge-husAntal unikke børn (0-14 årige), som iperioden 2000-2012 har fået foretageten cochlear implant-operation på sy-gehus.9.340

6Der er tale om en standpunktsmåling af cochlearimplanterede børnsreceptive ordforråd på testningstidspunktet, der viser, at 41 pct. af im-planterede børn i Østdanmark og 91 pct. i Vestdanmark lå under dengennemsnitlige norm for ordforråd hos børn på samme alder. De testedebørn var mellem 2-6 år, hvorfor procentsatserne ikke siger noget om,hvor mange af de cochlearimplanterede børn, der havde et alderssvaren-de talesprog ved skolestart.Percy-Smith har i sin undersøgelse anvendt et standardiseret sprogtest-batteri. Der er primært tale om kliniske tests (laboratorietest) af børnenessprog og ikke tests af børnenes pragmatiske sprog i naturlige miljøer.I Danmark er der en stærk tendens til, at døve børns gavnlige udbytte afCI hovedsagligt vurderes på børnenes taleforståelse og -produktion og imindre grad belyses ved børnenes kommunikative sprogevner i de hver-dagsmiljøer, børnene indgår i.Sundhedsstyrelsen anbefaling (Sundhedsstyrelsen, 2010) til pædagogiskopfølgning på cochlear implantation er auditiv undervisning af barnet, ogat denne undervisning er baseret på principperne i Auditory Verbal The-rapy (AVT). AVT er et koncept, der hviler på ti principper for træning afbarnets auditive opmærksomhed, hvor seks ud af de ti principper om-handler rådgivning og undervisning af forældre i, hvordan de kan hø-retræne deres barn. Det er Socialstyrelsens opfattelse, at de specialiseredeundervisningstilbud til cochlearimplanterede børn og deres forældre ibåde Vest- og Østdanmark er baseret på AVT.Det er vigtig at være opmærksom på, at AVT ikke adresserer ”det helebarn”. Tilgangen har udelukkende fokus på at integrere barnets høresansog talesproglige opmærksomhed. Det vil sige, at den ikke adresserer ud-vikling af barnets sociale funktion samt barnets selvopfattelse, selvværdog selvtillid. AVT er heller ikke en model, der tager højde for diversitetblandt cochlearimplanterede børn og deres familier.Efterhånden er der mange studier på internationalt plan, der dokumente-rer AVT som en gangbar tilgang til at maksimere barnets høremæssigepotentialer, men man har endnu ikke dokumenteret viden om, hvorvidtAVT er ligeså gavnlig i mindre ressourcestærke som i ressourcestærkefamilier, om AVT er en farbar vej for flersprogede og/eller etnisk mang-foldige familier, hvorvidt AVT er optimal i forhold til børn, der har yder-ligere funktionsnedsættelser, hvordan AVT-forløb påvirker barnets ”he-le” udvikling samt forældrenes/familiernes hverdagsliv og funktion ogAVT’s effekt i sammenligning med effekten af andre indsatsmulighedereller i sammenligning med ”naturlig” sprogudvikling.Det vil sige, at man skal være varsom med forklare regionale forskelle icochlearimplanteredes børns taleforståelse og -produktion udelukkende

7ved regionale forskelle i de pædagogiske opfølgningstilbud mht. hvorstringent de fortolker og følger AVT-tilgangens ti principper”.Endelig har social- og integrationsministeren oplyst, at satspuljeordfører-ne har bevilget midler til en levevilkårsundersøgelse for døve. Levevil-kårsundersøgelsen vil både omfatte døve voksne, døvblevne voksne samtdøve eller cochlearimplanterede børn. Undersøgelsen gennemføres afSFI og forventes afsluttet med rapport i marts 2014.

Ad h.