BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om flytning af elever, der har brug for socialpædagoisk støtte, mellem fri grundskole i undervisningstimerne og SFO-ordning i eftermiddagstimerne, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 210 (Alm. del):I brev af 6. maj 2013 har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen (V)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 210:”På en fri grundskole kan der søges om SPS til elever i undervisningen. Idag er det frivilligt, hvorvidt den vil give økonomisk støtte til de sammebørn i en privat SFO. Alternativet er, at børnene flyttes mellem en frigrundskole i undervisningstimerne og en kommunal SFO-ordning i ef-termiddagstimerne.a. Mener ministeren, at det er i barnets tarv at flytte børn fra en frigrundskole til en kommunal SFO-ordning hver dag, for at de kanmodtage den socialpædagogiske støtte, som de har behov for?b. Mener ministeren ikke, at det ville være i barnets tarv at lade SPS-midler følge barnet på en fri grundskole, så barnet ikke risikererat skulle flyttes mellem en fri grundskole i undervisningstimerneog en kommunal SFO-ordning i eftermiddagstimerne?c. Socialpædagogisk støtte til et barn på en fri grundskole kan pånuværende tidspunkt kun benyttes til undervisning. Hvordan vilministeren sikre, at barnet kan få støtte i en heldagsskole, hvoraktivitetstimer indgår?”Svar:Jeg lægger til grund, at spørger forudsætter, at lovgivningen tillægger ele-ver i kommunale skolefritidsordninger en adgang til en form for pæda-gogisk støtte, af spørger betegnet som socialpædagogisk støtte, mensbørn i frie grundskolers skolefritidsordninger ikke har tilsvarende adgangtil en sådan form for støtte. Jeg kan imidlertid oplyse, at det efter lovgiv-ningen ikke forholder sig således.Om de gældende regler for skolefritidsordninger på henholdsvis folke-skoler og frie grundskoler kan jeg oplyse følgende:

2På folkeskoleområdet følger det af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at folke-skolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børneneer optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunneoptages i børnehaveklasse.Adgangen til at etablere skolefritidsordninger blev oprindelig indført vedlov nr. 287 af 6. juni 1984, og reglerne har været uændrede siden da.Af reglernes forarbejder fremgår bl.a. følgende:”Der vil efter forslaget blive mulighed for, at kommunerne i samarbejdemed forældrene kan indrette fritidsordninger i overensstemmelse medlokale ønsker. Det vil således – ligesom på daginstitutionsområdet – væreden enkelte kommunalbestyrelse, der efter individuel vurdering af beho-vet fastsætter antallet af medarbejdere ved fritidsordningen og persona-lets uddannelse, ligesom også fastsættelsen af åbningstiden, lokalernesindretning m.v. er overladt til lokal afgørelse.”Det er således kommunalbestyrelsen, der ud fra en individuel vurderingaf behovet i den pågældende skolefritidsordning fastsætter antallet afmedarbejdere, ligesom serviceniveauet – og dermed omfanget af de mid-ler, der afsættes til ordningen – bestemmes af kommunalbestyrelsen.I vurderingen heraf kan også indgå, om der er børn i skolefritidsordnin-gen, der har særlige behov for støtte.Det følger endvidere af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 6, at skolebesty-relsen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fast-sat, fastsætter principper for skolefritidsordningens virksomhed.Også ved fastsættelsen af disse principper kan der tages højde for, omder er børn med særlige behov i skolefritidsordningen.Folkeskoleloven indeholder imidlertid ikke bestemmelser, der giver børni skolefritidsordninger et retskrav på bestemte normeringer m.v., herun-der særlige former for pædagogisk støtte.Med hensyn til frie grundskoler følger det forudsætningsvis af friskolelo-vens § 15, at sådanne skoler kan etablere skolefritidsordninger.Det er den enkelte frie skoles bestyrelse, som i givet fald træffer beslut-ning om antallet af medarbejdere, serviceniveauet osv., og i vurderingenheraf kan også indgå, om der er børn i skolefritidsordningen, der harsærlige behov for støtte.

3Det følger af friskolelovens § 23, nr. 2, at kommunalbestyrelsen kan ydetilskud til driften af skolefritidsordninger.Ved fastlæggelsen af størrelsen af et sådant tilskud kan kommunalbesty-relsen bl.a. lade det indgå i beslutningsgrundlaget, om der er børn medsærlige behov i skolefritidsordningen.Friskoleloven indeholder imidlertid – i lighed med folkeskoleloven – ikkebestemmelser, der giver børn i skolefritidsordninger et retskrav på be-stemte normeringer m.v., herunder særlige former for pædagogisk støtte.Forældre, der vælger at lade deres børn benytte en fri grundskoles skole-fritidsordning, fraskriver sig således ikke rettigheder, som de ville havehaft, hvis børnene benyttede en kommunal skolefritidsordning.Den gældende lovgivning på dette område giver således mulighed forlokale forskelle i serviceniveauet på skolefritidsordninger, herunder sko-lefritidsordninger på folkeskoler og frie grundskoler. Det gælder også iforhold til børn med særlige behov.Jeg kan i øvrigt oplyse, at kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens §4 har pligt til at sikre det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klub-tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen kan opfylde denne forpligtelse f.eks.ved etablering af skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, fritidshjemefter dagtilbudsloven eller kombinationer heraf.Hvis kommunen opretter fritidshjem efter dagtilbudsloven til alders-gruppen, har kommunen efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, pligt til attilbyde støtte til de børn, der har behov for støtte for at kunne trives ogudvikle sig i fritidshjemmet. Der er ikke krav om, at fritidshjemmet etab-leres i tilknytning til eksisterende institutioner, f.eks. en kommunal folke-skole.