BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om hvordan 'den sammenhængende skoledag', jf. regeringens udspil til en folkeskolereform, vil indebære færre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 165 (Alm. del):I brev af 8. marts 2013 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stil-let mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 165:”Vil ministeren oversende beregninger, der viser, hvordan ’den sammen-hængende skoledag, jf. regeringens udspil til en folkeskolereform, vilindebære færre udgifter til fritidsordninger og klubtilbud (900 mio. kr. jf.BUU alm. del – svar på spm. 127), herunder hvor mange børn der med’den sammenhængende skoledag’ forventes ikke at gøre brug af fritids-ordninger og klubtilbud – set i sammenhæng med hvor mange børn der idag benytter sig af disse tilbud og udgifter hertil?”Svar:Den sammenhængende skoledag vil indebære en længere skoleuge, ogdermed tilbringer børnene færre timer i fritidsordninger og klubtilbud.Derfor vil der kunne flyttes personaleressourcer fra fritidsordninger ogklubtilbud til folkeskolen. Denne reduktion i pasningsbehovet er bereg-ningsteknisk skønnet til at udgøre i størrelsesordenen 900 mio. kr., jf.BUU alm. del spm. 127.Skønnet er udarbejdet ud fra den gennemsnitlige tidsmæssige forlængelseaf skoledagen på hvert klassetrin og dermed den tilsvarende reduceredepasningstid, den gennemsnitlige kommunale nettoudgift til pasningstil-buddene samt den gennemsnitlige aldersfordelte pasningsfrekvens. Merekonkret er beregningen baseret på bl.a.De eksisterende pasningsfrekvenser pr. alderstrin svarende til i altca. 270.000 elever fordelt over alle klassetrin.En forlængelse af de ca. 200 skoledage om året med ca. 1,75 ti-mer som samlet gennemsnit pr. klassetrin og dermed en tilsva-rende forkortet pasningstid.

På den baggrund skønnes det – med en vis usikkerhed – at det reducere-de pasningsbehov vil udgøre i størrelsesordenen 900 mio. kr.Der er lagt til grund, at antallet af børn, som gør brug af fritidsordningerog klubtilbud, ikke ændres som følge af reformen.Forældrebetalingen til SFO m.v. efter skoletid er et kommunalt anliggen-de, og det er derfor den enkelte kommune, der fastsætter betalingen.Regeringens udspil er dog baseret på en forudsætning om, at kommu-nerne kan nedsætte forældrebetalingen i SFO i kroner forholdsmæssigt,dvs. fastholde forældrebetalingsandelen uændret, svarende til det reduce-rede pasningsbehov.