Ministeren bedes redegøre for samfundets udgifter ved, at én folkeskolelærer bli-ver ledig, i sammenligning med opgørelsen der viser, at én ledig industriarbejderkoster samfundet over 300.000 kr., jf. artiklen ”Én ledig koster samfundet over300.000 kr.”, af 29. januar 2013, Berlingske. Ministeren bedes herunder redegørefor udregningens enkelte dele.http://www.business.dk/arbejdsmarked/en-ledig-koster-samfundet-over-300.000-krSvar

Som en tommelfingerregel kan de offentlige finanser svækkes med i størrelsesor-denen 300.000 kr., når en person overgår fra beskæftigelse til ledighed. For ennærmere gennemgang henvises til notatetRegneprincipper og modelanvendelse i Finans-ministeriet,som kan findes på Finansministeriets hjemmeside.Svækkelsen er sammensat af mindreindtægter fra skat og afgifter af lønindkomstsamt af øgede udgifter til indkomstoverførsler efter skat. Svækkelsen afhænger så-ledes af både lønniveauet og af niveauet for overførselsindkomst, herunder sup-plerende ydelser.Den omtalte tommelfingerregel afspejler i udgangspunktet en situation, hvor denprivate beskæftigelse reduceres permanent, og ledigheden øges tilsvarende – oghvor den offentlige beskæftigelse (og dermed de offentlige lønudgifter) eruændret. Hvis der derimod kun er tale om en forbigående reduktion i den privatebeskæftigelse, hvor den strukturelle ledighed er uændret, er langsigtsvirkningen påde offentlige finanser ca. nul (bortset fra rentevirkninger af lidt højere gæld somfølge af midlertidigt større underskud).Hvis en offentlig ansat bliver ledig, afhænger virkningen på de offentlige finanseraf, hvad der samtidig forudsættes om den samlede offentlige beskæftigelse og densamlede ledighed.

Hvis en offentlig ansat (med en løn på ca. 400.000 kr.) bliver ledig, og den samle-de offentlige beskæftigelse samtidig reduceres, mens den private beskæftigelse eruændret, vil de offentlige finanser samlet set styrkes med i størrelsesorden 100.000kr.,jf. tabel 1.Det kan henføres til, at den sparede lønindkomst (400.000 kr.) overstiger svækkel-sen som følge af mindreindtægter fra skatter og afgifter og øgede udgifter til ind-komstoverførsler (i størrelsesordenen 300.000 kr.). Hvis den øgede ledighed kuner forbigående, og personen efterfølgende finder privat beskæftigelse (til sammeløn som før), forbedres finanserne med den sparede lønudgift, dvs. ca. 400.000 kr.Tabel 1

Illustration: Virkning på de offentlige finanser, når en offentlig ansat bliver ledig

Højere ledighed

Lavere offentlig beskæftigelse

Uændret offentlig beskæftigelse

Uændret privat beskæftigelse+ 100.000 kr.Lavere privat beskæftigelse- 300.000 kr.

Uændret ledighed

Højere privat beskæftigelse+ 400.000 kr.Uændret privat beskæftigelse0 kr.

Hvis det derimod antages, at en offentlig ansat bliver ledig, men at den samledeoffentlige beskæftigelse (og dermed de offentlige lønudgifter) samtidig er uændret,fx fordi en anden ansættes i stillingen, er virkningen på de offentlige finanser om-trent neutral (ved samme løn og overførselsindkomst og uændret strukturledighedmv.).Hvis den private beskæftigelse reduceres og ledigheden øges med én person, nården samlede offentlige beskæftigelse er uændret, svækkes de offentlige finansersom nævnt med i størrelsesordenen 300.000 kr.Det bemærkes, at Danmark har et relativt fleksibelt arbejdsmarked med forholds-vis mange jobåbninger, hvor en betydelig andel af nyledige – også under svagekonjunkturforløb – finder beskæftigelse igen inden for en kortere periode. Detbemærkes endvidere, at en del af de læreruddannede har beskæftigelse i den priva-te sektor.Med venlig hilsenBjarne Corydon