BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om, hvordan ministeriet forstår og benytter begrebet "almen dannelse", til børne- og undervisningsministeren

14-03-2013Svar på spørgsmål 153 (Alm. del ):I brev af 20. februar 2013 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager(LA) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 153:”Kan ministeren oplyse, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisningforstår og benytter begrebet ”almen dannelse.”Svar:Begrebet ”almen dannelse” forstås og benyttes i Ministeriet for Børn ogUndervisning med udgangspunkt i formålsbeskrivelserne i lovgivningenfor folkeskolen og ungdomsuddannelserne.Ang. folkeskolen:Begrebet dannelse nævnes ikke eksplicit i folkeskoleloven, men kobles idenne sammenhæng især sammen med betegnelsen ”elevernes alsidigeudvikling”, som er nævnt i formålsparagraffens § 1, stk. 1.Med ordet alsidig uvikling tænkes på alle sider af elevernes udvikling,dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling.Det fremgår af § 1 stk. 1, at den alsidige udvikling først og fremmest skalske gennem den faglige undervisning, der derfor tilrettelægges, så demo-kratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og deøvrige dannelsesværdier, der er nævnt i formålsparagraffen, tilgodeses:”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kund-skaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giverdem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forstå-else for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevsalsidige udvikling.Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer foroplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og

2fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling oghandle.Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolensvirke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”Ang. ungdomsuddannelserne:Også på erhvervsuddannelserne benyttes begrebet implicit, idet uddan-nelserne blandt andet har til formål at bibringe eleverne almen dannelse iform af forudsætninger for deltagelse i arbejdslivet, herunder for at etab-lere egen virksomhed, samt interesse for og evne til aktiv medvirken i etdemokratisk samfund, og viden om internationale forhold og viden, somkan udgøre grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet samt grundlagfor videreuddannelse.I de gymnasiale ungdomsuddannelser benyttes begrebet eksplicit, idetalmen dannelse er en væsentlig del af formålet med de fire gymnasialeuddannelser, og forståelsen af begrebet er derfor tydeligt udfoldet i denfælles formålsparagraf for de fire uddannelser, som den er formuleret ide fire uddannelsesloves § 1, hvor der står:”Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregå-ende uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden ogkompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde ogdybde og gennem samspillet mellem fagene.”” Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på ele-vernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære atforholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmenne-sker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skaltillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiskesans.Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede elevernetil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund medfrihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derforbygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennemopnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund ogforståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage tiludvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det euro-pæiske og globale perspektiv.”Med venlig hilsen