BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvor mange ekstra midler (kroner og ører), kommunerne skal bruge på skoleområdet, hvis folkeskolereformen gennemføres, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 129 (Alm. del):I brev af 5. februar 2013 har udvalget efter ønske fra Lars Dohn (EL)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 129:”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ekstra midler (kroner ogører) kommunerne skal bruge på skoleområdet, i fald regeringens udspiltil en folkeskolereform gennemføres. Herunder ønskes en udregning foren kommune, der i dag giver eleverne et antal undervisningstimer sva-rende til minimumstimetallet, og en kommune, der i dag giver et antalundervisningstimer svarende til det vejledende timetal.”Svar:Hvad angår den samlede økonomi i regeringens folkeskoleudspil henvi-ses til besvarelsen af spørgsmål 127.En kommune, der i dag giver det vejledende antal undervisningstimer,dvs. 8.070 hele timers undervisning fra børnehaveklasse til og med 9.klasse, vil skulle forøge det samlede timetal med 2.926 timer til i alt10.996 timer gennem skoleforløbet svarende til ca. 36 pct. flere timer.Såfremt der gives minimumstimetallet, der udgør i alt 7.560 timer forhele skoleforløbet, vil dette skulle forøges med 3.436 eller ca. 45 pct.Omkostningerne herfor vil afhænge af en række forhold, herunder en-hedsomkostningen i den enkelte kommune, antallet af elever i kommu-nen, den demografiske udvikling, resultatet af de verserende overens-komstforhandlinger mv. Derfor finder jeg det også her mest rigtigt atafvente udfaldet af overenskomstforhandlingerne.Regeringen er opmærksom på, at der er nogle kommuner, der har et rela-tivt lavt undervisningstimetal og samtidig en allerede høj undervisnings-andel, og at disse kommuner derfor kan få en særlig udfordring. Det erhensigten, at kommunerne skal sikres en betydelig grad af fleksibilitet i

2den konkrete udmøntning af det faglige løft af folkeskolen, herunder vedorganisering og fastlæggelse af indhold i aktivitetstimerne og ved en ræk-ke afbureaukratiseringstiltag, således at kommunerne får bedre mulighe-der for at anvende de samlede personaleressourcer i folkeskolen og deeksisterende pasnings-/fritidstilbud på den mest hensigtsmæssige måde.Det er i øvrigt et generelt udgangspunkt, når der sker større ændringer iden måde, kommunerne skal løse deres opgaver på, at spørgsmålet omkommunale forskelle indgår i drøftelserne mellem regeringen og KL, ogsådan vil det også være i dette tilfælde.