Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og UndervisningsudvalgetChristiansborg
Økonomi- ogKoncernafdelingFrederiksholms Kanal 251220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5567E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 127 (Alm. del):I brev af 5. februar 2013 har udvalget efter ønske fra Lars Dohn (EL)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 127:”Ministeren bedes redegøre for finansieringsdelen af regeringens udspiltil en folkeskolereform, herunder hvordan de enkelte forslag finansieres.”Svar:Den sammenhængende skoledag indebærer en betydelig udvidelse af detsamlede timetal i folkeskolen. Det kan opnås ved en bedre brug af deeksisterende personaleressourcer og forudsætter blandt andet en merefleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid.KL har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013 meldt ud,at kommunerne anser den nuværende arbejdstidsaftale for at være enbarriere for bedre ledelsesprioritering og dermed bedre resultater i folke-skolen. Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større an-svar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriterin-gen af lærernes arbejdstid. En normalisering af lærernes arbejdstidsreglervil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvor-ved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgifts-ramme.Arbejdstidsreglerne indgår i de verserende overenskomstforhandlingermellem KL og Danmarks Lærerforening. Konsekvensen af overens-komstforhandlingerne vil komme an på indholdet af en kommende afta-le, herunder eventuelle ændringer af arbejdstidsaftalen.Regeringens udspil indebærer, at der er brug for ca. 1,5 mio. flere under-visningstimer og ca. 6 mio. aktivitetstimer årligt på landsplan. Det forud-sættes, at lærerne skal varetage undervisningen, mens aktivitetstimerneskal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med
22-02-2013
2andre kvalifikationer. Det vurderes, at de nuværende lærere, børnehave-klasseledere og pædagoger mv. efter en normalisering af lærernes ar-bejdstidsregler tilsammen vil kunne dække størstedelen af de ekstra un-dervisningstimer og aktivitetstimer i den sammenhængende skoledag.Den konkrete fastlæggelse af personaleanvendelsen vil dog skulle beslut-tes lokalt.Udvidelsen af skoledagen skal endvidere ses i sammenhæng med, atmange børn med den sammenhængende skoledag vil tilbringe færre ti-mer i fritidsordninger eller klubtilbud. Den sammenhængende skoledagvil derfor indebære at personaleressourcer vil kunne flyttes fra fritidsord-ninger og klubtilbud og over i folkeskolen, idet børnene vil få mindrebehov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides, og aktivite-ter flytter fra SFO/fritidstilbud over i skolen. Det skønnes, at der kanfrigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 900 mio. kr. som føl-ge af reduceret pasningsbehov, som kan anvendes i folkeskolen. Det eren præmis for regeringens udspil, at kommunerne kan fastholde foræl-drebetalingsandelen for SFO/fritidstilbud og dermed sænke forældrebe-talingen svarende til faldet i de samlede udgifter til SFO/fritidstilbud.Endelig foreslår regeringen også en række forenklinger i reglerne forfolkeskolen. Det vil give kommuner og skoler større frihed og samtidigfrigøre ressourcer, som i stedet kan anvendes til at styrke folkeskolen ogindføre en mere sammenhængende skoledag. Et helt foreløbigt skønpeger på, at forslagene samlet set vil frigøre ressourcer i omegnen af 150-200 mio. kr. Potentialet skal drøftes med KL som led i de kommendeforhandlinger om kommunernes økonomi.Ud over en forlængelse af skoledagen indgår der en række øvrige elemen-ter i regeringens udspil til en folkeskolereform, som hovedsageligt finan-sieres af den folkeskolereserve på 452 mio. kr. årligt, som er afsat på Fi-nansloven.Der er også afsat ½ mia. kr. i perioden 2012-2015 til styrket anvendelseaf it i folkeskolen. Pengene skal især bidrage til øget anvendelse og bedrebrug af digitale læremidler i folkeskolen.I 2013-2015 er der endvidere afsat 320 mio. kr. om året til udviklings- ogevidensbasering af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervs-akademier og forskning i professionsfagene. Pengene skal blandt andetstyrke læreruddannelsen og pædagoguddannelsen samt undervisningen ifolkeskolen.
3Regeringen vil samlet set prioritere ca. 4 mia. kr. ekstra i perioden 2013-2020. Heraf målretter regeringen i alt 1 mia. kr. i 2014-2020 til et kompe-tenceløft for lærere og pædagoger.
Med venlig hilsen
Christine Antorini