BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om, hvorvidt mobning og chikane af religiøse mindretal findes i og udenfor København, til børne- og undervisningsministeren

Vi skal have en integrationspolitik, derfavner både de nyankomne og dem, der harværet her i længere tid. Der er brug for enindsats, der sætter øget fokus på integrationi alle aspekter af samfundslivet; fra dagin-stitutionerne over skolerne til ungdomsud-dannelserne, arbejdsmarkedet og i fritids-og foreningslivet. Der er brug for, at stat,kommuner, arbejdsmarkedets parter ogcivilsamfundet løfter opgaven i fællesskab.Arbejdet med integration er forankret lokalt ikommunerne. Det gælder både indsatsen fornyankomne og for nydanskere, der har været iDanmark i mange år. Kommunerne har derforen stor opgave med og ansvar for at få integra-tionen til at lykkes. Det vil vi fra regeringensside støtte op om med nye initiativer.Opgaven med at få flere udlændinge i beskæf-tigelse, at sikre velfungerende boligområder,at sikre, at de nydanske børn klarer sig godt i

folkeskolen, skal først og fremmest løses somen integreret del af kommunernes ordinæreindsats på disse områder. Opgaven med atstyrke folkeskolen skal gavne alle elever, ogsåde nydanske. Alle borgere, uanset baggrund,skal hvis de har brug for det, mødes med enaktiv beskæftigelsesindsats, som styrkerderes tilknytning til arbejdsmarkedet. Kunved at se integrationsudfordringerne som enintegreret del af de opgaver, vi som samfundskal løfte, kan vi skabe varige og holdbareløsninger på dem.På nogle områder er der dog brug for enekstra målrettet indsats for at få integra-tionen til at lykkes. Det gælder fx i forholdtil de indvandrere og efterkommere, der erlængst fra arbejde og uddannelse og i for-hold til udsatte nyankomne flygtninge, derkommer uden forudsætninger og mærkedeaf de begivenheder i hjemlandene, som deer flygtet fra.

Der bor 580.461 borgere med udenlandskbaggrund i Danmark – 580.461 borgere frastort set hele verden og med vidt forskelligelivshistorier.Der er forskere og specialister hentet hertilaf danske virksomheder, familiesammen-førte ægtefæller, gæstearbejdere, der komi 1960´erne, unge, der er født og opvokset iDanmark, flygtninge, der har fået asyl pågrund af forfølgelse og konflikter, og mangeandre. De er alle med til at tegne billedet afdagens Danmark i alle dets facetter: I dagin-stitutionerne og skolerne, på uddannelses-stederne og arbejdspladserne, i fritidslivetog samfundslivet i øvrigt.Men vi har også reelle integrationsudfordrin-ger i Danmark. Børn og unge, der udsættes for

social kontrol, fratages deres mulighed for atforme deres egen tilværelse og presses ind ireligiøse vielser. Udsatte boligområder medsociale problemer og utilpassede unge. Ungeog ældre, der lever uden kontakt med og følel-se af at være en del af det danske fællesskab.Og alt for mange, der ikke får en uddannelse,står uden for arbejdsmarkedet og har ikkelært tilstrækkelig dansk. Integrationsproble-mer, der ikke er blevet løst og som kan voksesig større, hvis ikke vi gør noget.Integrationspolitikken har de senestemange år – under skiftende regeringer –haft fokus på integrationen af nytilkomneudlændinge. Men udfordringerne rækkerlangt videre. For mange nydanskere hartrods mange år i Danmark ikke opnået envelfungerende tilværelse her.

Bedre styring og mere integration for pengeneRegeringen vil følge tæt op på integrati-onsindsatsen. Regeringen ønsker en bedrestyring af integrationsindsatsen og en mereeffektiv ressourceanvendelse. Dette opnåsbl.a. ved at opstille klare mål for integrati-onsindsatsen og ved at øge fokus på kvali-teten af tilbuddene og effekten af anvendtemetoder og redskaber. Også styringen afpuljeprojekter, som udgør et væsentligt sup-plement til den lovbundne integrationsind-sats, skal styrkes.For at følge den integrationsmæssigeudvikling på centrale områder fremlæggerregeringen et nationalt integrationsbaro-meter, der tager pulsen på integrationenog følger udviklingen år for år. Den øgedesynlighed giver mulighed for at gribe ind i

tide, hvis udviklingen ikke er som ønsket.Samtidig lancerer vi lokale integrations-barometre, der følger udviklingen i den en-kelte kommune, der hermed får et redskabtil løbende at få overblik over sin egen ogandre kommuners udvikling.Det nationale integrationsbarometer skalomfatte nedenstående ni målsætninger, derafspejler de centrale udfordringer, det dan-ske samfund står overfor i forhold til at opnåen vellykket integration.Regeringen vildesuden med sammenlignelige målingermellem kommunerne sætte fokus på kva-liteten og effekten i integrationsindsatsen.Herved tydeliggøres det, hvilke kommuner,der har behov for at styrke indsatsen, ogder skabes et grundlag for at støtte op omden kommunale indsats. Det skal ske vedbåde at formidle eksisterende viden ogtilvejebringe ny viden om, hvilke metoderog redskaber, der virker.

Som led heri nedsætter regeringen en uaf-hængig Task Force, der skal indsamle ogudbrede viden om gode integrationsmeto-der og erfaringer. Regeringen vil desudenetablere et fast samarbejde med KL samtgennem netværk i kommunerne arbejdemed modeller for mål- og resultatstyring afkommunernes integrationsindsats.Samtidig vil regeringen styrke styringenaf de pulje- og projektmidler, der findes påintegrationsområdet, herunder ved øgetfokus på koordineringen af tværgåendeindsatser samt udvikling af en ny pulje-strategi, der bl.a. skal sikre en mere foku-seret evaluering af projekterne på opnåedeeffekter.

Det nationale integrationsbarometers ni målsætninger1 ArbejdeFlere indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden2020.Flere indvandrere og efterkommere skal gennemføre enungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.Flere indvandrere skal lære dansk.Flere indvandrere og efterkommere skal føle sig inkludereti det danske samfund og deltage i samfundslivet.Færre indvandrere og efterkommere skal forskelsbehandles.Færre unge indvandrere og efterkommere skal oplevebegrænsninger i deres selvbestemmelse (fx i valget afkæreste, ægtefælle, venner og uddannelse).Færre indvandrere og efterkommere på varig offentligforsørgelse.Færre udsatte boligområder.Færre indvandrere og efterkommere skal begå kriminalitet.

Styrket modtagelse af nyankomne udlændingeEn god modtagelse og integrationsindsatsfor nye borgere har afgørende betydningfor en god start og dermed en vellykketintegration i det danske samfund. At flyttetil et nyt land og finde sig til rette er en storog krævende omstilling for de fleste. Deter derfor vigtigt, at vi tilbyder nye borgereen introduktion til vores samfund, somkan lette mulighederne for at blive en delaf fællesskabet. Nye borgere skal føle sigvelkomne og hurtigt have mulighed for attage aktivt del i vores fællesskab, ligesomde skal præsenteres for de forventninger,vi som samfund har til borgere i Danmark.De indsatser, som iværksættes i forhold tilbeskæftigelse, social støtte, sundhedstil-bud eller skole og uddannelse skal spillesammen og understøtte hinanden bedre.En sammenhængende indsats vil bidragetil at nyankomne hurtigst muligt bliver ak-tive medborgere og en del af fællesskabet.Der skal tages bedre højde for behovene hosden enkelte nyankomne samtidig med, atder sikres sammenhæng og koordinationaf indsatsen, således at den enkelte flygt-ningefamilie ikke skal forholde sig til enlang række forskellige myndigheder ogmyndighedspersoner, men gnidningsfritkan komme i gang med et liv i Danmark.Regeringen vil prioritere, at nyankomneudlændinge modtager en målrettet, ef-fektiv og koordineret indsats, der motivererden enkeltes tilskyndelse til hurtigst muligtat komme i beskæftigelse eller uddannelse,lære dansk og blive i stand til at deltage idet almindelige samfundsliv. Regeringenvil stille klare krav til alle nyankomne omefter bedste evne at gøre en aktiv indsats foregen integration med henblik på at bidragetil samfundet og forsørge sig selv.I den forbindelse vil regeringen se på, hvor-dan integrationsprogrammet for nyan-komne udlændinge, herunder danskuddan-nelsestilbuddet, i højere grad kan målrettesog gøres mere effektivt.Konsekvenserne af manglende deltagelse idanskuddannelse og beskæftigelsesrettetaktivering står samtidig helt fast. Deltagerman ikke aktivt, bortfalder kontanthjælpen.Endelig vil regeringen øge kommunernesmuligheder for og pligter til at sikre enmere sammenhængende og bredspektretmodtageindsats, hvor der tages højde forden samledes families situation, og hvor denyankomnes behov og ikke organiseringeni den enkelte kommune er styrende for denindsats, der gøres. Det vil ikke mindst væretil gavn for de mest sårbare grupper.

Flere nydanskere skal i beskæftigelseDe danske arbejdspladser udgør rammenom et af de væsentligste sociale fællesska-ber i det danske samfund. At blive del af endansk arbejdsplads er derfor en af hovedve-jene til at blive godt integreret i samfundet.Når de nydanskere, som i dag er på offentligforsørgelse, eller som er hjemmegåendeog forsørges af deres ægtefælle, kommer iarbejde, betyder det derfor et markant løftaf integrationen til gavn for den enkelte ogdennes familie.Alt for mange nydanske kvinder og mændstår i dag uden for arbejdsmarkedet. Underhalvdelen af alle indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande er i dag i be-skæftigelse, mange er på passiv forsørgelseog gruppen er overrepræsenteret blandtførtidspensionerede. Desuden står en størregruppe, især nydanske kvinder, helt udenforarbejdsstyrken og er dermed i risiko for iso-lation fra samfundet. Det er dyrt for samfun-det og et kæmpe problem for integrationen.Regeringen har som mål at få 10.000 flerenydanskere i arbejde frem imod 2020. Mål-sætningen er ambitiøs og kræver en bredindsats. Målet skal bl.a. nås via reformer påtværs af ressortområder, herunder reformerpå uddannelses- og beskæftigelsesområdet.En central udfordring for indvandrere ogefterkommere er frafald og manglende ud-dannelse, ligesom alt for mange hænger fasti kontanthjælpssystemet.I lyset af, at næsten hver tredje ikke-arbejds-markedsparat kontanthjælpsmodtager over30 år har en ikke-vestlig baggrund, vil enkommende reform af kontanthjælpsom-rådet i høj grad kunne styrke indsatsen fornydanskere med begrænset tilknytning tilarbejdsstyrken.Regeringen vil som led i det kommendeudspil til en kontanthjælpsreform bl.a.have fokus på uddannelse for unge kon-tanthjælpsmodtagere under 30 år. Det vilvære særligt relevant for nydanske ungemænd, som i langt mindre grad end ungemed dansk baggrund i dag gennemfører enungdomsuddannelse.Reformen af førtidspensions- og fleksjob-ordningen vil også bidrage til, at flere ny-danskere hjælpes videre i livet – kommer ibeskæftigelse eller i gang med en uddan-nelse. Reformen indebærer, at unge under40 år som udgangspunkt ikke skal havetilkendt førtidspension, men i stedet skalhave en tidlig og tværfaglig sammenhæng-ende indsats gennem ressourceforløb, somtager udgangspunkt i den enkeltes behov.For at bremse tilgangen til førtidspensionskal alle personer over 40 år fremadrettethave et ressourceforløb, før de kan tilkendesførtidspension. Da ca. 20 pct. af alle nytil-kendelser af førtidspension gives til perso-ner med ikke-vestlig herkomst, vil reformenaf førtidspensionsområdet og igangsættelseaf ressourceforløb for de mest udsatte perso-ner på langvarig passiv forsørgelse bidragetil at styrke nydanskernes tilknytning tilarbejdsmarkedet.

Nydanske børn og unges skoleresultater skal løftesGode daginstitutioner og en fagligt stærkog inkluderende skole medvirker til, atnydanske børn får gode danskkundskaberog klarer sig i skole og uddannelse. En godskolegang og uddannelse er helt afgørendefor, at de unge senere kan få fodfæste på ar-bejdsmarkedet og deltage i samfundsliveti øvrigt.Op mod halvdelen af de nydanske børnmed ikke-vestlig baggrund begynder i dagi skole uden at kunne tilstrækkeligt dansk,de nydanske elever klarer sig dårligere endgennemsnittet i folkeskolen og falder alt forofte fra ungdomsuddannelserne.Regeringen vil løfte de nydanske børn ogunges skoleresultater ved at insistere på, atfolkeskolen skal rumme alle - også de ny-danske elever. I regeringens reformarbejdemed at styrke fagligheden i folkeskolen,er der fokus på at skabe bedre rammer forudviklingen af en folkeskole, der skal givealle elever, herunder de tosprogede, et fag-ligt løft. Skolen skal blive bedre til at stillekrav også til de nydanske elever og deresforældre. Samtidig skal der sikres den rettebalance mellem de almene tilbud og de spe-cifikke tiltag, som tager højde for særligebehov hos nogle nydanske elever.Regeringen vil styrke nydanske børnsmuligheder i skolen ved at understøtte denkommunale indsats med sprogstimulering idagtilbuddene og løbende følge kommuner-nes implementering af sprogvurdering ogsprogstimulering. Regeringen vil samtidigstøtte op om kommunernes arbejde med detosprogede elever ved at sikre hjælp og råd-givning til kommuner, skoler og institutionerom, hvordan der kan skabes en helhedsorien-teret tilgang til børnene, så der er sammen-hæng mellem dagtilbud, skole og fritidstil-bud, og udbrede gode erfaringer med, hvor-dan skolernes samarbejde med nydanskeforældre kan forbedres.Regeringen vil endvidere styrke pædagogersog læreres kompetencer i forhold til arbejdetmed nydanske børn og deres forældre. Enstyrkelse er allerede sket med den vedtagnereform af læreruddannelsen, der bl.a. gør un-dervisning af tosprogede til en obligatoriskdel af et nyt og større pædagogisk fagområdei læreruddannelsen. Når regeringen i løbetaf efteråret skal følge op på evalueringen afpædagoguddannelsen, vil det være naturligtogså heri at inddrage pædagogernes kompe-tencer i forhold til nydanske børn.Regeringen vil endelig arbejde målrettetfor, at få flere nydanske unge til at gennem-føre en ungdomsuddannelse, hvilket skersom led i arbejdet med at indfri målsætnin-gen om, at 95 pct. af en ungdomsårgangskal gennemføre en ungdomsuddannelse.I den forbindelse vil regeringen bl.a. se påløsninger på det store frafald på erhvervs-uddannelserne.Det er regeringens mål, at så mange sommuligt af de unge nydanskere skal gennem-føre en almindelig ungdomsuddannelse.Regeringen vil derfor bl.a. se på behovet forat justere de eksisterende værktøjer, somkan fastholde de nydanske unge, som har

Nydanskeres medborgerskab skal styrkes, ligestillingmellem kønnene skal fremmes og social kontrol og parallelleretsopfattelser skal bekæmpesEt aktivt og ligeværdigt medborgerskaber en forudsætning for at få ordentligt fod-fæste i det danske samfund. Det er vigtigtfor tilhørsforholdet til fællesskabet, at alleborgere stemmer ved valg og på anden visdeltager i demokratiet. Det giver også stær-ke bånd til fællesskabet at deltage aktivt iforeningslivet og civilsamfundet generelt.Samtidig er det vigtigt, at diskriminationog fordomme ikke står i vejen for integratio-nen, og at social kontrol og parallelle retsop-fattelser ikke afskærer unge mennesker fraat leve det liv, de selv ønsker.Undersøgelser viser, at valgdeltagelsenblandt nydanskere er markant lavere endblandt personer med dansk oprindelse, lige-som nydanskere i væsentlig mindre grad eraktive i foreningslivet. Mange nydanskereoplever desuden diskrimination, og fåbruger klagemulighederne på området.Traditionelle opfattelser af, hvilke rollerkvinder og mænd bør have indbyrdes, ifamilien og i samfundet, kan også stå i vejenfor integrationen. En del nydanske unge,særligt unge piger, udsættes for en stærksocial kontrol, der kan munde ud i æresre-laterede konflikter, og undersøgelser viser,at der blandt nogle religiøse grupper findesen anden retsopfattelse og andre normerog traditioner end dem, der knytter sig tilden sædvanlige retspraksis i Danmark. Detgælder fx i forbindelse med indgåelse ogophævelse af ægteskab.Regeringen vil arbejde for, at alle borgerei landet bliver aktive medborgere. Detteskal bl.a. ske ved at styrke nydanskernesdeltagelse i demokratiske processer og iforeningslivet, ved at sætte fokus på øgetinddragelse af civilsamfundet og ved atbekæmpe diskrimination og intoleranceblandt såvel nydanskere som den øvrigebefolkning.Regeringen sætter desuden ind med enrække markante initiativer, der er samleti regeringens nye nationale strategi modæresrelaterede konflikter for at bekæmpeden undertrykkende sociale kontrol ogudfordre den opfattelse af ære, som ud-foldes i visse nydanske miljøer, og somvirker begrænsende for især nydanskekvinders – men også mænds – mulighederfor at blive integreret.Desuden sættes ind med en samlet strategi,der skal sikre, at borgernes rettigheder ikkekrænkes på grund af religiøse sædvaner.Strategien skal bl.a. forebygge, at borgere,herunder mindreårige, presses ind i religiøsevielser samt sikre, at enhver har ret til sepa-ration eller skilsmisse.

Udviklingen i de udsatte boligområder skal vendesHvor man bor og rammerne i nærområdethar stor betydning for alle. Det er her, hver-dagen tager sit udgangspunkt, og her manmødes. Omgivelserne er med til at forme denenkelte og har derfor også stor betydning forden enkelte nydanskers integration.Nydanskere har et andet bosætningsmøn-ster end borgere med dansk oprindelse.Over en tredjedel af de nydanske medbor-gere bor i København, Aarhus og Odense,og syv ud af ti i en lejebolig. Nydanskere erdesuden overrepræsenteret i den almeneboligsektor og særligt i de udsatte almeneboligområder. Det er problematisk, fordi ud-satte boligområder ofte er præget af socialeproblemer, kriminalitet og stor ledighed.Det er ikke mindst et problem for de mangebørn og unge, der vokser op i et udsat områdeuden at få samme muligheder som andrebørn. I enkelte boligområder er der opståethelt uacceptable tilstande, hvor få kriminelledominerer området og ødelægger det for demange. Det skaber utryghed og er ødelæg-gende for integrationen af nydanskere.Regeringen vil vende udviklingen i deudsatte boligområder. For at nå dettemål vil regeringen arbejde for en brederebeboersammensætning i områderne og gøreområderne mere attraktive. Fx vil trygheds-skabende fysiske forandringer i områdernekunne virke kriminalitetsforebyggende.Regeringen vil styrke det boligsociale ar-bejde gennem et koordineret tæt samarbejdemellem stat, kommuner og boligselskaber ogved en hensigtsmæssig brug af de samledemidler på området. Regeringen foreslår, atder etableres partnerskaber mellem staten,kommunerne og de involverede boligorga-nisationer om løsninger, som kan løfte deudsatte boligområder.

Forebyggelse af kriminalitet blandt nydanskereKriminalitet er et alvorligt problem førstog fremmest for kriminalitetens ofre ogfor samfundet, men også i høj grad for den,der begår kriminaliteten. Kriminalitet eren væsentlig hindring for integration, ogtallene for særligt unge mandlige efterkom-meres kriminalitet er i dag for høje. I enrække af de særligt udsatte boligområder,hvor der bor mange nydanske borgere, oghvor der er betydelige sociale problemer, erkriminalitetsniveauet også højt, og visseaf områderne opleves af både beboerneog det omkringliggende samfund sommeget utrygge at færdes i. Hertil kommer,at den banderelaterede kriminalitet bl.a.involverer unge mandlige indvandrere ogefterkommere.Politiindsatsen i de særligt udsatte bo-ligområder er styrket med flerårsaftalenfor politiet og anklagemyndigheden for2012-15. Indsatsen fokuserer på kriminali-tetsbekæmpelse og forebyggelse gennemet samarbejde med alle relevante aktører,herunder særligt kommuner og boligorga-nisationer. Den intensive indsats mod dekriminelle bander fortsættes og styrkes,bl.a. ved en indsats mod bandernes rekrut-tering i de særligt udsatte boligområder.Det er vigtigt, at vi får standset tilgangentil kriminalitet. Der skal gribes tidligt indover for børn og unge under 18 år, der er påvej ud i en kriminel løbebane, og den tidligeforebyggende indsats skal derfor styrkes.Regeringen har fokus på, hvordan vi bedrekan understøtte indsatsen over for børn ogunge, der begår kriminalitet.På grundlag af anbefalingerne i Ungdoms-kommissionens rapport fra 2009 arbejdesvidere med at understøtte en helhedsori-enteret og tværgående organisering i kom-munerne af indsatsen over for børne- ogungdomskriminalitet og med at samle ogudbrede gode metoder til forebyggelse afkriminalitet blandt børn og unge.

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

ISBN

Elektronisk publikation

Design

Foto

Tryk

Web