Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
BUU Alm.del
Offentligt
1215463_0001.png
1215463_0002.png
Børne- og UndervisningsudvalgetChristiansborg
Afdeling for Børn ogGrundskoleFrederiksholms Kanal 261220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5302E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 121 (Alm. del):I brev af 25. januar 2013 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager(LA) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 121:”Kan ministeren i lyset af formand for Danmarks Lærerforening, AndersBondo Christensens, udtalelse i Altingets artikel "Til kaffe med folkesko-lens pariaer" af 21. januar 2013, om, at "Kun halvdelen af udgifterne tilden danske folkeskole går til lærerlønninger, og det er det næstlaveste.Det vil sige, at vi bruger en masse penge på administration og unødven-dige mellemled. Den finske folkeskole ligner til forveksling den danske:Lærerne har den samme timenorm, deres skoler ligner vores i størrelseog forfatning, og deres klassekvotient er ikke forskellig. Men deres folke-skole koster en tredjedel mindre, selv om de også lige giver eleverne fro-kost oven i hatten. Hvor bliver de penge af?", oplyse, hvorfor det finskeuddannelsessystem formår at få ressourcerne til at strække længere?”Svar:Anders Bondo Christensens udtalelse antages at tage udgangspunkt iOECD’s rapport ”Education at Glance 2012”. Her er der på side 291 entabel ”B6.1. Expenditure by educational institutions, by resource catego-ry in primary and secondary education (2009)”.Internationale sammenligninger af blandt andet udgifter skal fortolkesmed forsigtighed, hvilket også fremgår af OECDs rapport.Af tabel B6.1 fremgår de løbende udgifter i 2009 på skoleniveau fordeltpå tre kategorier: 1. Lærerlønninger, 2. Løn til andre personalekategorierog 3. andre løbende udgifter. Tabellen viser for Danmark, at andelen afde løbende udgifter til lærerlønninger (kategori 1) er på 50,3 procent.OECD-gennemsnittet er 62,5 procent. I kategori 2 udgør lønnen til an-dre personalekategorier 29,9 procent af de løbende udgifter. OECD-
14-02-2013
2gennemsnittet er 16,2 procent.I tabellen er der også en kolonne, der viser andelen af udgifterne til detsamlede personale (kategori 1 og 2 sammenlagt). Her anvender Danmark80,2 procent af de løbende udgifter, mens OECD-gennemsnittet er 79,0procent. Denne andel er relevant, da OECD i rapporten anfører (s. 447vedr. indikator D2), at der er betydelige forskelle i indberetninger fraOECD-landene i fordelingen mellem lærere og andre personalekategori-er, hvilket afspejler forskellen i, hvordan man organiserer sig i de enkeltelande. Dette får betydning for, hvor de forskellige personalekategorierindgår – eksempelvis hvor en skoleleder uden undervisning eller en sko-levejleder placeres.Tabel B6.1 omfatter ikke de administrative udgifter i kommunerne, menalene udgiften på uddannelsesinstitutionerne/skolerne. Det vil sige, atsammenligning på tværs af lande skal foretages under en række forbe-hold grundet den forskellige organisering af skolevæsenet.Der foreligger så vidt vides ikke en nærmere komparativ analyse af orga-niseringen af skolevæsenet i Finland og Danmark, herunder af hvorvidtudgifter afholdes på skole- eller kommuneniveau, der kan belyse forskel-lene mellem Danmark og Finland i tabel B6.1. Det finske undervis-ningsministerium har dog oplyst, at udgifterne til psykologer, sundheds-plejerske, administrativt personale med flere ofte ikke afholdes på skole-niveau i Finland eller er indregnet i udgifterne til uddannelse.Selv om internationale udgiftssammenligninger skal gøres med forbe-hold, skal det bemærkes, at det alene er for 1.-6. klasse, at OECD's ud-giftsopgørelse, jf. tabel B1.1.a, indikerer, at udgiften pr. elev er lavere iFinland (7.368 $) end i Danmark (11.166 $). For så vidt angår de ældreelever (7.-10. klasse) indikerer OECD's udgiftsopgørelse, at niveauet ernogenlunde det samme i Finland (11.338 $) som i Danmark (11.078 $). Iforhold til forskellene i udgifterne har det tidligere været dokumenteret,at der i det finske skolesystem anvendes færre ressourcer på specialun-dervisning end i Danmark.Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 33 afgivet til Udvalget forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 17. december2012.
Med venlig hilsen
Christine Antorini