BUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm., om ministeriets udlægning af resultaterne fra TIMSS- og PIRLS-undersøgelserne er korrekt, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 112 (Alm. del):I brev af 24. januar 2013 har udvalget efter ønske fra Merete Riisager(LA) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 112:”Kan ministeren, i lyset af at det af ministerens egen pressemeddelelse"Fejlfortolkning af TIMSS og PIRLS: Flere timer giver alt andet lige bed-re resultater" fra 11. december 2012, hvor der står, "der er intet belæg ihverken TIMSS eller PIRLS for at konkludere noget endegyldigt omsammenhængen mellem elevresultater og timetal i de enkelte fag. Faktiskkonkluderer TIMSS-rapporten, at alt andet lige vil yderligere undervis-ningstid lede til bedre resultater for eleverne", oplyse, om ministerietsudlægning af resultaterne er korrekt, ikke mindst efter at seniorforskerJan Mejding og professor Peter Allerup, der står bag de danske undersø-gelser i TIMSS og PIRLS, har taget afstand fra ministeriets udmelding oggivet utvetydigt udtryk for, at den ikke er i overensstemmelse med deresresultater?”Svar:Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke udlagt seniorforsker JanMejding og professor Peter Allerups forskningsresultater.I ministeriets pressemeddelelse af 11. december 2012 er det relevanteafsnit i de internationale TIMSS- og PIRLS-rapporter, der citeres direkte.Det er afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er metodiske van-skeligheder i at undersøge effekten af undervisningstid, og at undervis-ningstid er en ressource, som skal anvendes effektivt og dygtigt. Det erogså i de internationale rapporter, at det fremgår, at ”If everything elseabout schooling was equal and of high quality, more instructional timeshould result in increased student learning”.Af den danske sammenfatning af TIMSS fremgår det, at der ingen sam-menhæng er mellem det årlige fagspecifikke tidsforbrug og niveauet af

2TIMSS-scorerne i matematik og natur/teknik, hverken set i internationaltperspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data. Af den danskesammenfatning af PIRLS fremgår det, at der ikke er nogen entydig sam-menhæng mellem erhvervede kompetencer og det tildelte timetal i sko-len. Det fremgår endvidere, at tid er grundstoffet i undervisningen, menat forvaltningen af tiden er afgørende.TIMSS- og PIRLS-undersøgelserne kan imidlertid ikke tillægges afgøren-de vægt i forhold til spørgsmålet om effekten af undervisningstid, fordide ikke har været designet til at vise årsagssammenhænge i forhold tileffekten af flere undervisningstimer. Undersøgelserne tager ikke højdefor metodiske vanskeligheder i at undersøge effekten af undervisningstid,herunder at timetildelingen kan afhænge af, om eleverne har faglige ud-fordringer og behov eller andre mekanismer i tildelingen af tid. Af dendanske PIRLS-rapport (s. 13) fremgår følgende: ”PIRLS-undersøgelsenhar ikke til formål at vise, hvad der virker, men at tegne et dækkendebillede af, hvordan forholdene i de forskellige lande ser ud. Den kan for-tælle, hvordan det ser ud her og nu i 4. klasse i forskellige lande, men denkan ikke i sig selv svare på hvorfor”.TIMSS og PIRLS giver derfor ikke anledning til at ændre på vurderingenaf, at den bedst tilgængelige viden om effekten af mere undervisningstidviser, at flere timer af høj kvalitet har en positiv effekt på elevernes fagli-ge resultater. At undervisningstiden er en afgørende ressource, der løfterelevernes faglige resultater, når den anvendes effektivt og dygtigt.I åbent samråd den 22. januar 2013 har jeg redegjort for en del af denviden, som regeringens udspil om en sammenhængende skoledag medflere og bedre timer bygger på.Jeg har blandt andet i åbent samråd henvist til Skolerådets formandskab,der i deres 2012-beretning konstaterede, at evidensgrundlaget er ret godt,når der ses på effekten af flere undervisningstimer, og at flere timer sær-ligt synes at være en fordel for elever med en socioøkonomisk svag bag-grund.Jeg har også henvist til en forskningsgennemgang udarbejdet af Erika A.Patall m.fl., der konkluderer, at forskningsresultater tyder på, at en udvi-delse af skoledagen kan være en effektiv måde at understøtte eleverneslæring på, især i forhold til elever med størst risiko for nederlag og underhensyntagen til, hvordan tiden anvendes. Desuden peges på, at undersø-gelser med det stærkeste forskningsdesign fremviser de mest konsistentepositive resultater af øget undervisningstid.Derudover er der i forbindelse med det åbne samråd omdelt en rækkereferencer til betydningen af fagligt understøttende aktiviteter, udvikling