Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
TALE
12. november 2012
Synopsis til besvarelse af samrådsspørgsmål D om ar-tikelserie i Politiken om Pihl & Søns brug af polskeunderentreprenører
J.nr. 201202397041. kontor/sbi/smp
DET TALTE ORD GÆLDERSamrådsspørgsmål DPå baggrund af en række artikler i Politiken vedrørende entreprenørfirmaet Pihl & Søn´sbrug af polske underentreprenør bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
Finder ministeren det rimeligt, at Pihl & Søn har benyttet sig af underentrepre-nører, som har "dobbeltkontrakter" med deres ansatte?Hvis ministeren finder, at det er urimeligt, hvad vil ministeren i givet fald gørefor at forhindre dette i fremtiden?Er det lovligt, hvis en hovedentreprenør ikke påtager sig en del af ansvaret foren arbejdsulykke blandt de ansatte hos en underentreprenør?Hvordan er ansvarsfordelingen mellem bygherren, hovedentreprenør og under-entreprenører, når der sker en arbejdsulykke blandt de ansatte hos underentre-prenøren?
Indledende budskaberDet er et helt centralt mål for regeringen at sætte ind overfor social dumping. Danske lønmodtagere og dansk er-hvervsliv skal ikke være genstand for unfair konkurrencefra virksomheder, der ikke spiller efter reglerne.Når udenlandske virksomheder og medarbejdere arbejderi Danmark skal det være under den væsentlige forudsæt-ning, at den danske arbejdsmarkedsmodel respekteres ogde danske regler overholdes.Finder ministeren det rimeligt, at Pihl & Søn har benyt-tet sig af underentreprenører, som har "dobbeltkontrak-ter" med deres ansatte?Det er helt uacceptabelt, hvis virksomheder – uanset nati-onalitet – bevidst snyder og forsøger at omgå de spillereg-ler, der gælder på det danske arbejdsmarked.
Så det korte svar er, ja, jeg synes, at det er dybt urimeligtog uanstændigt, hvis arbejdsgivere bruger et dobbelt bog-holderi for at undgå at betale løn efter sædvanligt danskniveau.Hvis ministeren finder, at det er urimeligt, hvad vil mini-steren i givet fald gøre for at forhindre dette i fremti-den?I forhold til den konkrete sag kan der være tale om brudpå overenskomsten. Det er op til overenskomstens parterat få løst eventuelle konflikter i det fagretlige system. Detfølger af den måde, som vi har indrettet vores arbejds-marked på. Det er arbejdsmarkedets parter, der er ansvar-lige for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår primærtvia kollektive overenskomster, og at aftalerne overholdes.De udenlandske lønmodtagere, som bliver snydt, opfor-drer jeg til at melde sig ind i en dansk fagforening, somvil kunne varetage deres interesser. Jeg synes, at det ermeget vigtigt, at en lønmodtager melder sig ind i en fag-forening, som på traditionel vis kæmper for at opnå ord-nede løn- og arbejdsvilkår via overenskomst.Om der i den konkrete sag også er tale om brud på skatte-reglerne, kan jeg ikke udtale mig om pga. SKATs tavs-hedspligt. Men jeg kan generelt sige, at SKAT som led iindsatsen mod social dumping har fokus på udenlandskevirksomheder og de forskellige konstruktioner, der an-vendes for at komme uden om at betale skat i Danmark.SKAT har bl.a. fokus på kontrakter om underentreprisermed udenlandske virksomheder, hvor disse aftaler kandække over lønansættelse eller arbejdsudleje. Det vilnemlig i så fald medføre, at de pågældende arbejdstagereer skattepligtige til Danmark.2
Regeringen har netop fået vedtaget et lovforslag, hvor derindføres beskatning af lønindtægten for udenlandske per-soner, der arbejder i Danmark for en udenlandsk arbejds-giver uden fast driftssted i Danmark.Efter lovforslaget indtræder der en skattepligt for uden-landske personer, der opholder sig her i landet i en ellerflere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage indenfor en 12-måneders periode.Regeringen har dermed lukket et væsentligt hul i lovgiv-ningen.Jeg vil gerne understrege, at snyd og social dumping er etalvorligt problem. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for atsætte en stopper for det.Jeg er derfor rigtig tilfreds med, at regeringen og Enheds-listen sidste efterår indgik en aftale om 130 mio. kr. til enstyrket og koordineret myndighedsindsats mod socialdumping i 2012 og 2013.Og jeg er rigtig glad for, at vi forbindelse med dette årsfinanslovsaftale har givet området et løft. Aftalen inde-holder en række initiativer til i alt 100 millioner kronerover de næste fire år. Aftalen omfatter bl.a. at Arbejdstil-synet får hjemmel til at udstede administrative bødefore-læg på RUT-området og SKAT får ressourcer til at førebedre kontrol med, om virksomheder reelt er etableret ihjemlandet.Derudover har vi også i finansloven afsat yderligere 10mio. kr. til Arbejdstilsynets indsats i forhold til socialdumping i 2013.
3
Er det lovligt, hvis en hovedentreprenør ikke påtagersig en del af ansvaret for en arbejdsulykke blandt deansatte hos en underentreprenør?Spørgeren beder også om svar på, hvorvidt det er lovligt,hvis en hovedentreprenør ikke påtager sig ansvaret for enarbejdsulykke blandt underentreprenørens ansatte.Ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke rammes af en ar-bejdsulykke påhviler den virksomhed, som beskæftiger deansatte.En hovedentreprenør har derfor som hovedregel ikke an-svar som arbejdsgiver for en ulykke, der sker hos en un-derentreprenør.Hovedentreprenøren kan dog alligevel pådrage sig et an-svar i en række situationer, hvor en ansat hos en underen-treprenør udsættes for en arbejdsulykke.Det er fx tilfældet, hvis hovedentreprenøren er identiskmed bygherren. Så er hovedentreprenøren ansvarlig for atplanlægge og koordinere arbejdet på byggepladsen ogskal i forhold til det ansvar medvirke til, at entreprenører-ne kan udføre deres arbejde på byggepladsen sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Hovedentreprenøren vil fx også være ansvarlig, hvis derer tale om arbejdsudleje fra underentreprenøren fx i for-bindelse med de såkaldte ”arme-ben-virksomheder”. I såfald er hovedentreprenøren direkte ansvarlig som arbejds-giver.Dvs. at det er den virksomhed, der er i stand til at sørgefor arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsulykker, der efterarbejdsmiljøloven gøres ansvarlig som arbejdsgiver.
4
Hvordan er ansvarsfordelingen mellem bygherren, ho-vedentreprenør og underentreprenører, når der sker enarbejdsulykke blandt de ansatte hos underentreprenø-ren?Spørgeren har også bedt mig redegøre for ansvarsforde-lingen mellem underentreprenør, hovedentreprenør ogbygherre, når der sker en arbejdsulykke blandt underen-treprenørens ansatte.Jeg vil kort skitsere, hvordan reglerne om ansvarsforde-lingen er skruet sammen.Underentreprenørens ansvarEn underentreprenør, der beskæftiger ansatte, er ansvarligfor at sikre, at de ansatte ikke udsættes for en arbejds-ulykke.Kommer en af underentreprenørens ansatte alligevel tilskade, skal underentreprenøren træffe de nødvendige for-anstaltninger, så en lignede ulykke ikke gentager sig. Un-derentreprenøren har også pligt til at anmelde ulykken tilArbejdstilsynet, hvis ulykken har medført mindst 1 dagsarbejdsudygtighed udover tilskadekomstdagen.Underentreprenøren skal samarbejde med de øvrige ar-bejdsgivere på byggepladsen og deltage i bygherrens sik-kerhedsmøder.Hovedentreprenørens ansvarHovedentreprenøren har normalt ikke noget direkte an-svar efter arbejdsmiljølovgivningen for en arbejdsulykkehos en underentreprenør. Men hovedentreprenøren skalsom andre arbejdsgivere på byggepladsen samarbejde omat skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle ansatte.
5
Hvis ulykken hos underentreprenøren også har betydningfor arbejdsmiljøet hos hovedentreprenørens ansatte, såskal hovedentreprenøren naturligvis også træffe de nød-vendige foranstaltninger for at sikre, at en lignede ulykkeikke sker for hovedentreprenørens ansatte.Bygherrens ansvarBygherren har pligt til at planlægge og koordinere samar-bejdet om sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Byg-herren har ikke et direkte ansvar for en arbejdsulykke hosen underentreprenør.Når der sker alvorlige arbejdsulykker på større bygge-pladser, skal bygherren afholde et ekstraordinært sikker-hedsmøde for at afklare, om ulykken kan have betydningfor planlægningen og koordineringen af samarbejdet omsikkerhed og sundhed. Og bagefter sikre at de nødvendigeforanstaltninger gennemføres.AfslutningAfslutningsvist vil jeg godt fremhæve, at Arbejdstilsynet,SKAT og Politiet med den styrkede indsats mod socialdumping har gennemført øget kontrol og tilsyn med uden-landske virksomheder særligt i bygge- og anlægsbran-chen.
Arbejdstilsynet har i 2012 adskillelige gange ført tilsynmed entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn og deres polskeunderentreprenører. Ved tilsynene er der afgivet arbejds-miljøreaktioner til E. Pihl & Søn og et større antal til depolske underentreprenører.
Jeg vil gerne understrege, at det er helt afgørende, at Ar-bejdstilsynet og de øvrige myndigheder i indsatsen modsocial dumping har et vedvarende fokus på at forhindresnyd, ulovlige arbejdsmiljøforhold og omgåelse af despilleregler, der gælder på det danske arbejdsmarked.6