BEU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om, hvilke typer af kontante ydelser og tillægsydelser, der findes på ministerens ressortområde, og hvilke tilsvarende ydelser, der findes i henholdsvis Tyskland og Sverige, til beskæftigelsesministeren

Med henblik på besvarelse af spørgsmålet har Beskæftigelsesministeriet indhentetbidrag fra Tyskland og Sverige, jf. foreløbig besvarelse af 23. september 2013.Begge lande er blevet tilsendt en oversigt over de kontante ydelser på Beskæftigel-sesministeriets område og er i den forbindelse blevet bedt om at angive for hverydelse, om der findes tilsvarende eller lignende ydelser i det pågældende land.Herunder følgeren kort beskrivelse af hver af de kontante ydelser under Beskæfti-gelsesministeriets ressort samt de modtagnesvar fra Sverige og Tyskland oversat tildansk. Svaret fra Tyskland var ledsaget af en publikation ”Social security at aglance”, som der løbende henvises til i redegørelsen for de tyske ydelser, og somjeg vedlægger til udvalgets orientering.ArbejdsløshedsdagpengeDanmarkArbejdsløshedsdagpenge er frivillig arbejdsløshedsforsikring for lønmodtagere ogselvstændige. Til regelsættet for både lønmodtagere, dimittender og selvstændigehører bl.a. reglerne om optagelse i en a-kasse, medlemskab, forsikringsstatus ogoverflytning. Herudover hører reglerne om forsikrede lediges ret til arbejdsløs-hedsdagpenge, herunder beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.SverigeDen svenske arbejdsløshedsforsikring (arbetslöshetsätting) dækker både ansatte ogselvstændige, og består af to dele. Den ene del er en basis forsikring, som er en fastydelse, og den anden del er en frivillig forsikring, som kompenserer for tab af ind-komst. For at få udbetalt arbejdsløshedsydelsen skal den ledige opfylde et beskæf-tigelseskrav. For at være berettiget til den indkomstrelaterede ydelse skal den ledi-ge også opfylde medlemsbetingelsen, hvilket kræver at den ledige skal have været

medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 12 måneder. Reglerne for lediges ret tilarbejdsløshedsydelse inkluderer også noglegrundlæggende betingelser og sanktio-ner for ikke at leve op til visse krav.Ydelser efter reglerne om aktiv støtte (aktivitetsstöd)kan udbetales til unge ledigeog til personer, som ikke opfylder kravene for arbejdsløshedsdagpenge eller somhar opbrugt retten til dagpenge.TysklandTyskland har lovpligtig arbejdsløshedsforsikring for lønmodtagere og frivillig ar-bejdsløshedsforsikring for selvstændige. Reglerne erbeskrevet nærmere i sektion 3af den tyske sociallovgivning (Sozialgesetzbuch III). For at være berettiget til ar-bejdsløshedsdagpenge skal personen have været i beskæftigelse og have indbetaltde lovbestemte forsikringsbidrag i en bestemt periode. For yderligere informationom indkomsterstattende ydelser henvises til publikationen”Social security at aglance” s. 21.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er to trin i det tyske dagpengesystem(Arbeitslosengeld I og II, forkortet ALG1 og ALGII), hvoraf trin 2 er behovsaf-hængig. Der henvises i en af de senere kategorier til ALGII.Kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27 a (supplement til brøkpension)DanmarkKontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og gælder for enhver,der har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed), fx arbejds-løshed, sygdom eller samlivsophævelse, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikkehar mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse,og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Ydelsens størrelse afhængeraf alder og forsørgerstatus med modregning for formue, delvis indkomst mv. og erdermed behovsafhængig.Hjælp efter § 27 a er alene et kontanthjælpssupplement til personer, der har opnåetførtidspension i Danmark, men ikke har været her så mange år, at pågældende haropnået ret til fuld pension - men kun en brøkdel.SverigeI Sverige har kommunerne det ultimative ansvar for at sikre, at personer, der bor ide pågældende kommuner, modtager den støtte og hjælp, de har brug for. Personer,der ikke kan forsørge sig selv på andre måder, har ret til bistand i form af ind-komststøtte eller kontanthjælp (försörjningsstöd). Støtten er behovsafhængig ogudbetales af sociale velfærdskontorer i kommunerne.For pensionister forvalter den svenske pensionsstyrelse (Pensionsmyndigheten)denbehovsafhængige indkomststøtte til ældre. Ydelsen garanterer, at personer med lavpension, eller ingen pension overhovedet, kan opretholde en rimelig levestandard.Indkomststøtte til de ældre udbetales fra den måned, hvor personen fylder 65 år.TysklandSocial bistand (sozialhilfe) udgør det underste sociale sikkerhedsnet til beskyttelsemod fattigdom, social eksklusion og nød. Ydelsen er hjælp til personer mellem 15og 64 år, som ikke er jobsøgendeog ikke kan påtage sig et arbejde samt hushold-ninger, som ikke har ressourcer til atdække deres behov, og som har utilstrækkelige

rettigheder under andre forsikringsordninger og velfærdsordninger, som kommerforud for social bistand (se publikation “Social security at a glance” s. 111 ff.).Grundlæggende sikring for jobsøgende (GrundsicherungfürArbeitsuchende) undersektion 2 af den tyske sociallovgivning (Sozialgesetzbuch II) er et skattefinansieretsystem, som er designet til at yde støtte til personer, som er i stand til at arbejde,med fuld og hurtig hjælp samt støtte til at hjælpe dem selv (“Social security at aglance” s. 29 ff.)Særlig uddannelsesydelseDanmarkSærlig uddannelsesydelse kan udbetales til personer, der opbruger deres arbejds-løshedsdagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 5. januar 2014. Mankan som hovedregel være omfattet af ordningen fra det tidspunkt, hvor ens dag-pengeret er opbrugt og 6 måneder frem. Perioden kan sammen med dagpengeperi-oden maksimalt udgøre 4 år.SverigeIntet svar.TysklandDer er forskellige aktiveringstiltag for ledige, herunderbeskæftigelsesrettet træning(jf. kapitlet “Promotion of employment” i publikationen “Social security at aglance” s. 19 ff.).Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (LAS § 34)DanmarkSærlig støtte (efter § 34 i LAS) ydes til kontanthjælpsmodtagere og andre, der harværet ude for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-gerbyrde. Inden der ydes særlig støtte skal det undersøges, om der kan skaffes enbilligere bolig.SverigeEn person, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og bor i Sverige, kansøge om boligtillæg (bostadstillägg)hos den svenske pensionsstyrelse (Pen-sionsmyndigheten). Forskellige betingelser gør sig gældende, afhængig af hvilkentype af pension personen modtager.Lavindkomstfamilier med børn kan være berettiget til boligtillæg. Beløbets størrel-se afhænger af indkomst, bolig omkostninger, størrelsen på boligen samt antal børni familien.En person kan også modtage boligtillæg, hvis han eller hun er bosiddende i Sverigeog modtager helbredsrelaterede ydelser, pension eller invalideydelser fra andreEØS lande.TysklandGrundlæggende sikring for jobsøgende (GrundsicherungfürArbeitsuchende) undersektion 2 af den tyske sociallovgivning (Sozialgesetzbuch II) er et skattefinansieretsystem, som er designet til at yde støtte til personer, som er i stand til at arbejde,med fuld og hurtig hjælp og støtte til at hjælpe dem selv (“Social security at aglance” s. 29 ff.)

Arbejdsløshedsunderstøttelse på trin 2 (ALGII)tildeles udelukkende som en be-hovsafhængig velfærdsydelse.Yderligere udgifter, som ikke dækkes af grundsatsen, kan dækkes i særlige situati-oner og under særlige omstændigheder, f.eks.:Løbende særlige behov, som er uundgåelige i den individuelle situation(trængselsbestemmelse).Som tillæg til grundsatsen, kan engangsstøtte ydes til, f.eks., at etablere enhusholdning, inklusiv indkøb af hvidevarer osv. (se side 31-32 “Social se-curity at a glance”).Boligudgifter: Det er ikke længere nødvendigt at ansøge om boligydelse,når der ansøges om arbejdsløshedsunderstøttelse II. De kommunale udby-dere imødekommer rimelige bolig- og varmeomkostninger for hele ansøge-rens husholdning, som del af arbejdsløshedsunderstøttelse II/socialbistand.Dette inkluderer varmt og koldt vand samt kloakeringsafgifter. Lån kanogså ydestilhuslejerestance, hvis der ellers er risiko for hjemløshed. Det erde kommunale udbyderes ansvar at beslutte, hvad der er rimeligt og pas-sende.Leje af urimeligtstore eller dyre boliger betales for højst seks måneder,medmindre det er muligt og rimeligt at forvente, at ansøgeren enten flytterinden da eller nedbringer lejen, f.eks. ved at tage en lejer ind. En beslut-ning om at reducere støtten til et niveau, der anses for rimeligt, træffes frasag til sag ved udgangen af de seks måneder. I konkrete tilfælde kan denkommunale udbyderbestemme, at en ansøger skal flytte, men vil i så fald-dække omkostningerne ved at skaffe en ny bolig samt for flytningen ogdække eventuelle depositum. Disse omkostninger dækkes også, hvis det ernødvendigt at flytte af andre grunde,og hvor alternativ bolig ikke på andenvis kan findes indenfor en rimelig tidshorisont (se s. 32 “Social security ata glance”)

SygedagpengeDanmarkLov om sygedagpenge har til formål at yde økonomisk kompensation ved fraværpå grund af egen sygdom. Endvidere skal loven medvirke til, at den sygemeldtegenvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som mu-ligt samt at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre re-levante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær.SverigeDe danske sygedagpenge minder om de svenske sygepenge (sjukpenning). En per-son er berettiget til sygepenge, når personen ikke kan arbejde grundet sygdom ellerikke længere kan modtage sygeløn (sjuklön) fra sin arbejdsgiver (de første 14 dageaf en sygeperioden). En person kan modtage sygepenge i maksimalt 364 dage gen-nem en 15-måneders periode. Denne periode kan forlænges i særlige tilfælde.Tyskland

Lovpligtig sygeforsikring (Krankenversicherung) sikrer forsikrede personer og de-res familier i tilfælde af sygdom. Forsikringen dækker den nødvendige medicinskebehandling. En forsikret person kan kræve f.eks. indsats til forebyggelse og tidligopsporingaf særlige sygdomme, medicin, forbindinger, terapi samt hjælpemidlersåsom høreapparat og kørestole, hospitalsbehandling, dele af eller samtlige om-kostninger ved nødvendig forebyggende og rehabiliterende behandling etc.(s. 73 ff.“Social security at a glance).Sygdomsydelse (Krankengeld): Normalt vil arbejdsgiveren forsætte med atudbetaleløn til den syge person i seks uger når han/hun ikke kan arbejde. Herefter vil syge-forsikringen betale 70 pct. afpersonensnormale løn før fradrag op til en grænse, dogikke mere end 90 pct. af den seneste udbetalte løn. Der kan udbetalessygdomsydel-sei op til 78 uger i en given treårig periode. Hvis den syge person er landmand, vilhan/hun have ret til enunderholdsydelse i stedet for sygeydelse, idet sygeforsik-ringsfonde på landbrugsområdet også udbetaler sygeydelser til sæsonarbejdere,som er forsikret hos dem.RessourceforløbsydelseDanmarkRessourceforløb er primært målrettet personer under 40 år, der har komplekse pro-blemer ud over ledighed, som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombine-ret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og det sociale områ-de. Det skal være overvejende sandsynligt, at personen vil ende med tilkendelse afførtidspension, hvis der ikke gives en indsats. Formålet med ressourceforløb er, atpersonen gennem den tværfaglige indsats forbedrer deres arbejdsevne og bringestættere på job eller uddannelse.SverigeSygdomserstatning (sjukersättning) og aktivitetserstatning (aktivitetsersättning) erydelserne i det reformerede svenske invalidepensionssystem. Erstatning ved syg-dom og erstatning til unge ved sygdom udbetales til personer, hvis arbejdsevne erhelt eller delvist reduceret pga. sygdom samt i tilfælde, hvor det vurderes at medi-cinsk behandling eller rehabilitering ikke ville medføre øget arbejdsevne.Aktivitetserstatning ydes til forsikrede personer i alderen 19-29 år, mens sygdoms-erstatning ydes til forsikrede personer i alderen 30-64 år. Sygdomserstatning kanbevilges, hvis en persons arbejdsevne kan betragtes som permanent reduceret. Ak-tivitetserstatning udbetales altid for en begrænset periode af højst tre år ad gangen.Disse former for erstatning består både af beskyttelse i form af indkomstrelateretsygdoms- eller aktivitetserstatning samt en grundlæggende beskyttelse i form af engarantierstatningen (garantiersättning).I perioden hvor en person modtager aktivitetserstatning skal han eller hun deltage ibeskæftigelsesrettet rehabilitering så tidligt som muligt. Beskæftigelsesrettet reha-bilitering består af tiltag, som personen behøver for at generhvervesin arbejdsevne.Dette kan for eksempel være arbejdstræning eller anden træning med henblik på atmuliggøre, at personen kan vende tilbage til sittidligere job eller anden passendebeskæftigelse.Garantierstatningen udbetales til dem, som har ingen eller lav indkomstrelateretsygdoms- eller aktivitetserstatningog udbetales enten fuldt ud eller som et tillægfor

at nå det lavest garanterede niveau. Garantierstatningen inflationssikres ved årligtat blive genberegnet i relation til ændringer i et basisbeløb (prisbasbelopp).TysklandIntet svar.RevalideringsydelseDanmarkRevalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til,at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er beretti-get til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således atden pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.SverigeEn person der deltager i beskæftigelsesrettet revalidering kan være berettiget til re-valideringserstatning. Dette er betinget på om revalideringen er en del af revalide-ringsplan, som er udarbejdet af den sociale forsikringsstyrelse (Försäkringskassan).Se også ovenfor om aktivitetserstatning.TysklandFremme af yderligereerhvervsuddannelse:Fremme af uddannelse og særligt fremme af erhvervsuddannelse og yderligere er-hvervsrettet træning er kerneelementerne i den føderale arbejdsmarkedspolitik iTyskland. Bestemmelserne er kodificeret i del 3 og 2 af den sociale lovgiv-ning(SozialgesetzbuchIII og II). Målgrupperne er ledige og personer i risiko, ufag-lærte lønmodtagere samt lønmodtagere over 45 år, som er ansat i virksomhedermed mindre end 250 medarbejdere. De væsentligstekursusudbydere af erhvervsud-dannelser er uddannelsesvirksomheder i den private sektor.Disseskal godkendesafet uafhængigtcertificeringsorgan og skal bevise, atde anvender etanerkendtkvali-tetssikringssystem ogsikrer en højkvalitet iderestiltag.Omfattendesubsidier kanud-betales for deltagernei løbet af kurset (arbejdsløshedsunderstøttelse, kursusudgifter,transportudgifter, børnepasning, kost og logi udenfor hjemmet).Erhvervsuddannelse og yderligere erhvervsrettettræning for personer med handi-cap:Del 9 af den sociale lovgivning – Integration og rehabilitering af personer medfunktionsnedsættelse (Sozialgesetzbuch IX) og de ovenfor omtalte del 3 og 2 afden sociale lovgivning(SozialgesetzbuchIIIog II), giver en bred vifte af integrati-onstiltag for personer med funktionsnedsættelse eller med alvorligt handicap (fy-sisk og psykisk handicappede). Dette omfatter integrationssubsidier til arbejdsgive-re, erhvervsuddannelse og genoptræning hos træningsvirksomheder og centre forsærlig erhvervsuddannelse og genoptræning for unge og voksne personer medfunktionsnedsættelse. Under deltagelse i kurserne i særlige træningscentre kan un-ge personer med funktionsnedsættelsemodtage en træningsydelse (Ausbildumn-gsgeld), afhængig af alder og familieforhold. Voksne personer med funktionsned-sættelse modtager en overgangsydelse (sammenlignelig med arbejdsløshedsunder-støttelsen, men en smule højere).Kursusudgifter samt kost og logi kan også dækkesaf det føderale arbejdsagentur (BundesagenturfürArbeit).LedighedsydelseDanmark

Ledighedsydelse er en ydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob og er ledi-ge. Personer, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan modtage ledigheds-ydelse, så længe de venter på at få et fleksjob.SverigeIntet svar.TysklandIntet svar.FleksydelseDanmarkFleksydelse er en efterlønslignende tilbagetrækningsordning, som er målrettet per-soner, der er visiteret til fleksjob. Fleksydelsesordningen giver mulighed for attrække sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. Deter en betingelse for, at en person har ret til fleksydelse, at personen har indbetalt ef-terløns- eller fleksydelsesbidrag i et nærmere angivet antal år.Fleksydelsesalderener på nuværende tidspunkt 60 år, og stiger gradvis i de kommende år til 64 år.SverigeIntet svar.TysklandDer findes ingen ækvivalent til fleksjob i Tyskland.BarselsdagpengeDanmarkFormålet med barselloven er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med gra-viditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedetret til barselsdagpenge under dette fravær.SverigeI Sverige findes følgende ydelser, baseret på oplysningerne om de danske barsels-dagpenge:Graviditetsydelse (graviditetspenning)Forældreydelse (föräldrapenning)Midlertidig forældreydelse – I forbindelse med fødsel eller adoption (till-fälligföräldrapenningnär barn föds eller adopteras)Midlertidig forældreydelse – til at passe barnet (tillfälligföräldrapenningförbarn som är under 12 år)Midlertidig forældreydelse – for børn i alderen 12 til og med 15 år (tillfäl-ligföräldrapenning vid vård af barn som fyllt 12 men inte 16 år)Midlertidig forældreydelse – for børn, der er fyldt 16 år og er dækket aflovgivningen om støtte og service til personer med visse funktionsnedsæt-telser (tillfälligföräldrapenningför barn 16 år ochäldre, Lagen om stödochservice til vissa funktionshindrade - LSS)Midlertidig forældreydelse – kontaktdage til forældre tilbestemte børn medfunktionsnedsættelse (kontaktdagar)Midlertidig forældreydelse – pasning af alvorligt syge børn (tillfälligfö-räldrapenningnär barnet er allvarligt sjukt).Tyskland

Ydelsen til forældre er en vigtig kilde til støtte for familier i de første tolv (ellerfjorten) måneder af deres barns liv. Ydelsen til forældre afbøder tabet af den ind-komst, som den forælder, der passer et barn, havde i året forud for barnets fødsel,og ikke længere har efter fødslen.Ydelsen til forældreerstatter 65 pct. af en forud-gående månedlig indkomst på 1.240 euro eller mere, 66 pct. af en månedlig ind-komst på 1.220 euro og 67 pct. af en månedlig indkomst på mellem 1.000 og 1.200euro. For lavtlønnede med en månedlig indkomst under 1.000 euro forud for bar-nets fødsel, udgør andelen op til 100 pct. af den månedlige indkomst på en glidendeskala: Jo lavere indkomst, desto højere procentdel. Det mindste beløb, der kan op-nås månedligt i ydelse til forældre, er 300 euro, mens det højeste beløb er 1.800 eu-ro.Mindstebeløbet på 300 euro udbetales til alle berettigede forældre, selv hvis de ik-ke var i beskæftigelse forud for barnets fødsel. (se publikationen ”Social Securityat a glance” vedrørende føderal forældreydelse: Generelt s. 9, børneydelse, føderalforældreydelse, forældreorlov, forskud til underhold, supplerende børneydelse s. 5ff.).Hertil kommer forskellige rettigheder i forbindelse med graviditet, fødsel, adopti-on, moderskab (lov om beskyttelse af arbejdende mødre, Mutterschutzgesetz), mv.EfterlønDanmarkEfterlønsordningen giver personer, der er medlem af en a-kasse, og som er tilmeldtefterlønsordningen, mulighed for hel eller delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarke-det før pensionsalderen indtræder. Det er en betingelse for, at en person har ret tilefterløn, at personen har indbetalt efterlønsbidrag i et nærmere angivet antalår.Efterlønsalderen er på nuværende tidspunkt 60 år, og stiger gradvist i de kom-mende år til 64 år.SverigeIntet svar.TysklandDen almindelige pensionsalder hæves gradvist til 67 år mellem 2012 og 2029. For-sikrede personer har ret til en tidligerealderspension, hvis de:Er fyldt 63 årHar gennemført en 35-årig kvalificerende periodeAldersgrænsen for pensionen uden fradrag vil stige gradvist til 67 år. Aldersgræn-sen for retten til tidligere alderspension forbliver ved 63 år. Den tidligere alders-pension opgøres som 0,3 pct. af pensionen for hver måned, der udbetales tidlig al-derspension.Folkepension ved arbejdsløshed eller efter delvis tilbagetrækningForsikrede personer født før 1. januar 1952 kan har ret til en ikke-reduceret alders-pension ved arbejdsløshed eller efter delvis tilbagetrækning (AltersrentewegenAr-beitslosigkeit oder nachAltersteilzeitarbeit), hvis de:Har nået aldersgrænsenHar gennemført en 15-årig kvalificerende periodeHar indbetalt obligatorisk bidrag gennem beskæftigelse eller anden aktivi-tet underlagt pensionsforsikring i mindst 8 af de 10 år forud for udbetalingaf pensionen

Der findes en undtagelse for personer, som, inden 1. januar 2004, havde indgåetbindende aftaler, der afsluttede deres beskæftigelse (fx delvis tilbagetrækning ellerfratrædelsesaftale), eller som allerede var ledige på det tidspunkt. Aldersgrænsenfor at have ret til denne pension er 60 år. Aldersgrænse på 60 år (med planlæg-ningssikkerged) eller 63 år (uden planlægningssikkerhed) for tidlig tilbagetræk-ningspension og aldersgrænsen for ret til almindelig alderspension ved ledighed el-ler efter en periode med delvis tilbagetrækning fastholdes uændret og stiger ikke itakt med stigningen i pensionsalderen.Den tiårige periode, inden for hvilken der kræves otte års obligatorisk bidragsbeta-ling, forlænges til fordel for den ledige under visse omstændigheder, for eksempelnår de ti år inkluderer godskrevne perioder og navnlig særlige ledighedsperioder,som ikke er underlagt obligatorisk bidragsbetaling.Delvis tilbagetrækning er defineret som mindst 24 måneder i en delvis tilbagetræk-ningsordning, uanset om den delvise tilbagetrækning er delvis finansieret af be-skæftigelsessystemet. Et bevis fra beskæftigelsessystemet er som udgangspunktpåkrævet som dokumentation for ledighed.Deltidsbeskæftigelse forud for pensionering efter lov om tidlig tilbagetrækning (Al-tersteilzeitgesetz)Deltidsloven (Teilzeit-und Befristungsgesetzes, TzBfG) gør det muligt for ældrebeskæftigede at få en glidende overgang fra arbejdsliv til pension. Personer, somfortsat er beskæftiget ved deres 55. år, kan halvere deres arbejdstid under visse be-tingelser som en del af den gradvise tilbagetrækning (løbende halvering af arbejds-tiden eller deltidsbeskæftigelse i blokmodellen, dvs. en arbejdsperiode med ufor-mindsket arbejde efterfulgt af en ligeså lang fritagelsesfase).Et afgørende krav er, atperioden med aldersbetinget deltidsbeskæftigelse er direkteefterfulgt af tilbagetrækning og at arbejdsgiveren er villig til at hæve lønnen fordeltidsansatte med mindst 20 procent samt til at betale yderligere pensionsbidrag(disse bidrag er skattefri og fritaget for bidrag til den sociale sikring).Det er ikke muligt at kræve delvis tilbagetrækning, da dette forudsætter en aftalemellem ansatte og arbejdsgiver. Kollektive aftaler er dog mulige.Der er også muligt med en jævn transition fra arbejdslivet til tilbagetrækning gen-nem brug aflønoptegnelser og deltidsbeskæftigelse.DelpensionDanmarkDelpension giver mulighed for delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Delpen-sion er et tilbud til personer mellem 60-65 år, der ønsker at gå ned i arbejdstid.Delpensionen supplerer lønnen svarende til de timer, som arbejdstiden nedsættes.Delpensionsalderen er på nuværende tidspunkt 60 år, og stiger gradvist i de kom-mende år til 63 år. Ordningen er under afvikling, og er endeligt udfaset i 2025.Sverige

Intet svar.TysklandSupplerende indkomstgrænser finder anvendelse foralderspension, der udbetalesfør personen når den almindelige tilbagetrækningsalder (normalt fra 63 år og opef-ter).Hvis en person modtager fuld pension, kan vedkommende tjene op til 450 euroom måneden i supplerende indkomst, før der fradrages i pensionen. Det er tilladt atoverskride den månedlige grænse og tjene til det dobbelte af begrænsningsbeløbetto gange i løbet af et kalenderår(fx pga. ferie og julegratiale). En overskridelse afbeløbsgrænsen betyder ikke automatisk, at retten til pension bortfalder. Pensionenkan blive omdannet til en delpension med en højere supplerende indkomstgrænse.(Se i øvrigt ovenfor om deltidsbeskæftigelse.)