Samrådsspørgsmål AE-AH, stillet den 24. juni 2013 efter ønske fra Hans Andersen(V).Samrådsspørgsmål AE:Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren vidsteom de mulige økonomiske konsekvenser af den udvidelse af mulighederne for til-skud til jobrotation, som fulgte af bekendtgørelse nr. 209 af 1. marts 2013 om for-søg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet inden ændringen trådte i kraftden 4. marts 2013. Ministeren bedes herunder kommentere oplysningerne i Rit-zaus telegrammer fra fredag den 21. juni ”Mette Frederiksen var advaret om hul ijoblov”, ”Arbejdsmarkedsstyrelsen: Vi var advaret om hul i lov”, ”Virksomheder pa-rat til at udnytte jobhul i stor stil”, ”Supermarkeder: Job-hul for godt til at væresandt” samt ”HK Handel: Jobhul kunne have kostet 2,5 milliarder” og hendes kend-skab til de nævnte oplysninger inden ændringen i bekendtgørelsen trådte i kraft.Samrådsspørgsmål AF:Ministeren bedes redegøre for, hvornår og af hvem mini-steren blev advaret om de økonomiske konsekvenser af den udvidelse af mulighe-derne for tilskud til jobrotation, som ændringen af bekendtgørelsen kunne indebæ-re. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvorfor ministeren ikke reagerede pådisse advarsler?Samrådsspørgsmål AG:Ministeren bedes redegøre for, hvilken dialog der harværet mellem Beskæftigelsesministeriet og andre styrelser og andre ministerier omden udvidelse af mulighederne for tilskud til jobrotation, som ændringen af be-kendtgørelse indebærer.Samrådsspørgsmål AH:Ministeren bedes redegøre for de fulde økonomiskekonsekvenser af den udvidelse af mulighederne for tilskud til jobrotation, som æn-dringen af bekendtgørelsen indebærer, hvis virksomheder med elever benytter sigaf den nye mulighed, inden den nye bekendtgørelse træder i kraft 1. juli.

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at jobrotation grundlæg-gende er en rigtig god ordning, som giver mulighed for at vi-dereuddanne en ansat samtidig med, at man hjælper en ledigind på arbejdsmarkedet.Arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesregionerne har iden seneste tid gjort opmærksom på, at jobrotationsordningentilsyneladende er på vej til i stærkt stigende omfang at blivebrugt af virksomheder til at ansætte jobrotationsvikarer forelever og lærlinge. Det tager jeg meget alvorligt og blivernødt til at reagere på.Derfor lukker jeg nu muligheden for at ansætte jobrotations-vikarer som erstatning for elever og lærlinge i perioden fra ogmed den 1. juli i år til og med den 31. december 2013. Alle,der har fået tilsagn inden 1. juli, kan fortsætte efter de nugæl-dende regler. Det, mener jeg, trods alt er rimeligt, da vi talerom virksomheder, der inden for rammerne af reglerne har op-rettet uddannelsesforløb og ansat jobrotationsvikarer.Jeg tager ganske enkelt en time out og vil bruge tiden på atoverveje, hvordan jobrotationsordningen på længere sigt skalse ud, så vi sikrer en jobrotationsordning, som opfylder inten-tionen om både at tilskynde virksomheder til at give deres an-satte et uddannelsesløft og de ledige en mulighed for at få fo-den inden for på en rigtig arbejdsplads.

Om forløbet omkring min beslutning om at udstede for-

søgsbekendtgørelsen, kan jeg oplyse følgende:

Den nuværende jobrotationsordning blev etableret af ClausHjort Frederiksen, som i øvrigt ikke længere virker til at havevarme følelser som sin gamle ordning. Det skete med vel-færdsaftalen fra 2006, som fik virkning fra 1. marts 2007 ogsiden hen har der ikke været begrænsninger på, hvilke uddan-nelser der kunne eller ikke kunne indgå i den beskæftigedesopkvalificering i forbindelse med en jobrotationsordning. Dethar således været muligt at modtage jobrotationsydelse forelever og lærlinge, når de som ansatte går i uddannelse. Det

gælder både, når de er i en skoleperiode, og når de er i enpraktikperiode.Baggrunden for forsøgsbekendtgørelsen, som bliver gældendepr. 1. marts 2013, var, at det regionale ankenævn i Midtjyl-land traf en afgørelse den 27. juni 2012, som betød, at der ik-ke længere kunne bevilges jobrotationsydelse i den periode,hvor eleven eller lærlingen er i praktik i virksomheden.Afgørelsen indebar en mere restriktiv praksis for kombinatio-nen af elev- eller lærlingeforløb og jobrotation i Midtjyllandend i resten af landet. Som følge af klage- og ankesystemetsindretning betyder det, at jobcentrene i de øvrige regioner ogde øvrige regionale beskæftigelsesankenævn fortsat kan følgeden regelfortolkning, som de hidtil har lagt til grund for derespraksis.Afgørelsen ville således medføre forskellig praksis mellemkommuner og regioner.Det var ikke hensigtsmæssigt med en uens retspraksis på om-rådet, hvor reglerne blev fortolket forskelligt i regionerne, oghvor der i én region var mere restriktive rammer for jobrotati-on end i andre dele af landet.Desuden modtog Beskæftigelsesministeriet i perioden efterafgørelsen i Midtjylland en række henvendelser om konse-kvenserne af afgørelsen. Henvendelserne kom blandet andetfra Beskæftigelsesrådet i Nordjylland som henvendte sig tilmig efter sommerferien 2012 angående afgørelsen og udtryktebekymring for dens indskrænkende fortolkning og konse-kvenserne for jobrotationsordningen i resten af landet.Jeg tog derfor på baggrund af det samlede billede initiativ tilat skabe ens rammer og regler med en 2-årig forsøgsbekendt-gørelse. I løbet af forsøgsperioden ville det således være mu-ligt at vurdere udviklingen på jobrotationsordningen sidelø-bende med eventuelle ændringer i konjunkturerne.

Til grund for beslutningen blev blandt andet lagt, at det varArbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at forsøgsbekendtgørel-sens økonomiske konsekvenser var udgiftsneutrale, da for-søgsbekendtgørelsen alene fastlagde, at det fortsat var muligtat kombinere jobrotation og elev- eller lærlingeforløb i helelandet.Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderede ikke på daværende tids-punkt, at forsøgsbekendtgørelsen ville føre til, at virksomhe-der i større omfang ønskede at kombinere jobrotationsvikarermed elever, fordi dette allerede var en mulighedførforsøgs-bekendtgørelsen. Forsøgsbekendtgørelsen tilsidesatte så at si-ge alene afgørelsen i det regionale ankenævn i Midtjylland.Det er rigtigt, at DA kritiserede forsøgsbekendtgørelsen, daden var i høring, og jeg blev selvfølgelig også orienteret omDA’s høringssvar.Da forsøgsbekendtgørelsen havde til formål at sikre ensartederammer for jobrotation i hele landet, og da det fortsat var Ar-bejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at de økonomiske konse-kvenser ved forsøgsbekendtgørelsen var udgiftsneutrale, æn-drede dette ikke på min beslutning om at gå videre med for-søgsbekendtgørelsen.I den seneste tid har der været meldinger, som tyder på, at for-søgsbekendtgørelsen har ført eller vil føre til utilsigtet brug afjobrotationsordningen. LO henvendte sig til Arbejdsmarkeds-styrelsen i en mail af 28. maj 2013, hvor de oplyste, at LO harfået tilbagemeldinger fra HK og FOA med eksempler på, atbåde kommuner og private virksomheder vil øge brugen afjobrotationsordningen som led i elev- og lærlingeforløb. Be-skæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland henvendte sigendvidere i en mail af 29. maj 2013 til Arbejdsmarkedsstyrel-sen om, at regionen oplever et stigende problem med, at job-centrene administrerer ordningen forskelligt for så vidt angår

mulighederne for at gennemføre jobrotation i forbindelse medelevuddannelser.Beskæftigelsesregionerne og LO, samt DA og HK vurdereralle, at der er risiko for utilsigtede brug af jobrotationsordnin-gen.Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer i forlængelse heraf, at for-søgsbekendtgørelsen tilsyneladende har haft den utilsigtedevirkning, at der er kommet stor fokus på muligheden for atbruge jobrotationsvikarer i kombination med elever og lærlin-geforløb, og at dette kan medføre risiko for, at virksomhedermere systematisk vil benytte jobrotationsordningen til at kon-vertere ordinære elevforløb til kombinationsforløb med jobro-tation, hvor elever indtræder som beskæftigede umiddelbart,inden de starter på et elevforløb. Dette er i modstrid med job-rotationsordningens intention om via økonomiske tilskud atstimulere meransættelse af ledige og uddannelse af alleredebeskæftigede.Da der nu er så klare indikationer på, at ordningen er ved atudvikle sig i en retning, som ikke var intentionen, reagerer jegnaturligvis straks og lukker ned.Der er altså ikke tale om, at der er advarsler, der er siddetoverhørig eller stukket under stolen. Arbejdsmarkedsstyrelsenvurderede i forbindelse med udstedelsen af forsøgsbekendtgø-relse tilbage i februar, at forsøgsbekendtgørelsen ikke ville fø-re til problemer, da den alene fastlagde, at det fortsat var mu-ligt at kombinere jobrotation og elev- eller lærlingeforløb i he-le landet, mens DA havde en anden vurdering. Der var medandre ord en forskellig vurdering af, hvilke konsekvenser for-søgsbekendtgørelsen ville have.

Svar på spørgsmål AG

Udover den almindelige dialog mellem Arbejdsmarkedssty-relsen og Beskæftigelsesministeriets departement og ministe-ren, som altid finder sted i Beskæftigelsesministeriet, når derudstedes forsøgsbekendtgørelser, og som jeg har været indepå i min tale, var der i forlængelse af udstedelsen af den nye5

bekendtgørelse og DA’s kritik, dialog mellem Beskæftigel-sesministeriet og Finansministeriet om sagen.Finansministeriet spurgte ind til muligheden for at kombinerejobrotationsydelsen med tilskud til elever, og om bekendtgø-relsen ville give anledning til øgede udgifter til ordningen.Arbejdsmarkedsstyrelsen redegjorde i den forbindelse forsagsforløbet, herunder for, at der ikke tidligere havde væretfastsat regler, der forhindrer, at arbejdsgivere kan modtagejobrotationsydelse i forbindelse med elev- eller lærlingefor-løb, som også indgår i en jobrotation, hvilket var baggrundenfor, at Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderede, at de økonomiskekonsekvenser af forsøgsbekendtgørelsen ikke i sig selv villegive anledning til en udgiftsstigning. I den forbindelse blevdet drøftet med Ministeriet for Børn og Undervisning, hvadreglerne er på området for tilskud til elever.Beskæftigelsesministeriet gjorde overfor Finansministerietopmærksom på, at det ikke er muligt at opgøre, hvor mangeelever eller lærlinge der hidtil har deltaget i ordningen ellersom eventuelt fremadrettet vil gøre det som følge af den nyeforsøgsbekendtgørelse.Endvidere redegjorde Beskæftigelsesministeriet for reglernepå området og – med udgangspunkt i et beregningsteknisk ek-sempel – for de udgifter og indtægter, som en arbejdsgiver vilhave i forbindelse med, at et elevforløb kombineres med enjobrotation.

Svar på spørgsmål AH

Som følge af konjunktursituationen og den øgede opmærk-somhed omkring ordningen, har vi i de sidste par år set en ge-nerel stigning i anvendelsen og dermed udgifterne til jobrota-tionsordningen. På den baggrund og som følge af de initiati-ver vi igangsatte for at øge brugen af jobrotation i løbet af ef-teråret 2012, er bevillingen på finansloven blevet øget fra ca.150 millioner på finansloven for 2012 og til ca. 450 millionerkroner på finansloven for 2013.

Som nævnt vurderede Arbejdsmarkedsstyrelsen, at forsøgsbe-kendtgørelsen ikke ville give anledning til merudgifter, daforsøgsbekendtgørelsen for at sikre en ensartet praksis i landetalene fastlagde, at det fortsat var muligt at kombinere jobrota-tion og elev- eller lærlingeforløb i hele landet.Der foreligger ikke særskilte data om de ansatte, som indgår ijobrotationsprojekterne, da virksomheder for at undgå bu-reaukrati ikke er blevet pålagt at indberette oplysninger omdette. Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange elevereller lærlinge der hidtil har deltaget i jobrotationsordningeneller som har gjort det i forlængelse af forsøgsbekendtgørel-sen af 1. marts 2013, men jeg vil bede Arbejdsmarkedsstyrel-sen om efter sommerferien at gennemføre en hurtig stikprø-veundersøgelse for at undersøge brugen af forløb med eleverog lærlinge i et repræsentativt udsnit af landets jobcentre.Siden 2009 er det kommunerne, der har ansvaret for beskæfti-gelsesindsatsen, herunder for administrationen af jobrotati-onsordningerne. Statens adgang til aktuelle oplysninger omudviklingen på ordningen er derfor afhængig af kommunerneskvartalsvise indberetninger og afregninger af tilskud fra sta-ten.Arbejdsmarkedsstyrelsen har netop i juni modtaget foreløbigeoplysninger om kommunernes løbende afregning for 2. kvar-tal og forskudsrefusionsanmodninger for 3. kvartal.Det kan konstateres, at udgifterne til jobrotation generelt erstigende, blandt andet som følge af, at der i de seneste år tageten række initiativer til at stimulere ordningen.Oplysningerne bekræfter den stigende tendens i brugen afordningen, men rykker ikke væsentligt ved Arbejdsmarkeds-styrelsens hidtidige skøn, der også byggede på en forudsæt-ning om et øget forbrug i resten af året.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skønnede således i starten af 2013før bekendtgørelsen af 1. marts i en teknisk fremskrivning påbaggrund af oplysninger fra kommunerne – at jobrotations-ordningens samlede udgift for året 2013 ville beløbe sig tilca.540 millioner. kronerI dag skønner arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af de se-neste tal fra kommunerne i slutningen af juni for årets førstetre kvartaler, at den samlede udgift i løbet af året 2013 vil bli-ve omkring 555 millioner kroner. Det er beregningstekniskforudsat at kommunernes dispositioner og refusionsanmod-ninger i 4. kvartal svarer til gennemsnittet af de tre foregåendekvartaler.Som følge af den generelle usikkerhed omkring kommunernesrefusionsanmodninger og skøn for ordningen, skønner Ar-bejdsmarkedsstyrelsen på nuværende tidspunkt, at udgifternetil den ordinære jobrotationsordning i 2013 vil udgøre mellem550 og 600 mio. kr.Baseret på de foreliggende oplysninger, har Arbejdsmarkeds-styrelsen ikke kunnet konstatere et væsentligt ændret omfang ide forventede samlede udgifter til jobrotation, siden forsøgs-bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. marts 2013.Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at de fortsat følger ud-giftsudviklingen på jobrotationsordningen nøje via udviklin-gen i kommunernes kvartalsvise hjemtagelse af refusion.

Svar på spørgsmål AE og AF

Om forløbet omkring min beslutning om at udstede for-

søgsbekendtgørelsen, kan jeg oplyse følgende:

Svar på spørgsmål AG

Svar på spørgsmål AH