Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
NOTAT
10. juni 2013
Talepunkter til forelæggelse af EPSCO-dagsorden iBEU, den 11. juni 2013Det talte ord gælder
J.nr. 2013-3459JAIC/bik
Jeg vil gerne fremhæve de vigtigste beskæftigelsespunkterpå EPSCO-rådsmødets dagsorden den 20. juni. Jeg henviser iøvrigt, som altid, til det oversendte samlenotat.[Håndhævelsesdirektivet]
Den første sag på dagsordenen, jeg vil fremhæve, er punkt 1om håndhævelsesdirektivet.Desværre kunne jeg alene forelægge sagen til orientering iFEU. Det var oprindeligt ambitionen at forelægge til for-handlingsoplæg, fordi formandskabets ambition har været atnå til foreløbig enighed i Rådet.På ambassadørmødet forrige fredag viste det sig imidlertid,at modsætningerne mellem landene er for store og for fastlå-ste.Det er ærgerligt fordi, at social dumping er et reelt og stortproblem i EU, og man burde kunne blive enige om bedrehåndhævelse. Bedre håndhævelse vil være til gavn for alle,både for lønmodtagere og (ordentlige) virksomheder.Desuden vil direktivet være en vigtig markering af, at densociale dimension er en integreret del af det indre marked.Det ærgrer mig også, fordi et direktiv vil give nogle ekstraredskaber i vores nationale indsats mod social dumping. Enindsats, hvor vi har sat mange ressourcer ind efter finans-lovsaftaler med Enhedslisten.
Direktivforslaget indeholder regler om administrativt samar-bejde, hvor myndighederne bl.a. er forpligtet til at samarbej-de over grænserne for at dæmme op for virksomheder, derikke er reelt etableret i det angivelige hjemland. Og direktiv-forslaget sætter skærpet fokus på, hvad der skal til for at leveop til betingelserne for at udstationere.Når formandskabet har måttet konkludere, at forslaget ikkeer moden til at sætte til politisk forhandling, så er det fordi,at modsætningerne er for store vedr. de centrale bestemmel-ser om tilladte kontrolforanstaltninger og kædeansvar. Isærvedr. tilladte kontrolforanstaltninger er der en gruppe lande,der insisterer på en lukket – eller udtømmende - liste, somoprindeligt foreslået af Kommissionen, og en anden gruppe,der insisterer på en åben liste.Regeringen lægger vægt på, at Danmark i fremtiden skal ha-ve mulighed for at indføre nye foranstaltninger, som man ik-ke kunne forudse. Og derfor tilhører vi dem, der går ind foren åben liste. Jeg synes, at det er besynderligt, at man i et di-rektiv om bedre håndhævelse lægger begrænsninger på med-lemsstaternes mulighed for at indføre foranstaltninger, somde vurderer, er nødvendige.Men vi har været lydhøre over for at overveje, at kombinereen sådan åben liste med et krav om gennemsigtighed. Vi erindstillet på, at når man skal indføre nye foranstaltninger, måman være klar til at begrunde, hvorfor de er i overensstem-melse med EU-retten.Et sådan forslag har formandskabet været inde på som enkompromismulighed, men desværre har det ikke kunnetbygge bro.
2
Som nævnt gør vi allerede meget i vores nationale indsats forat bekæmpe social dumping. Den indsats vil vi fortsætte medinden for de gældende EU-retlige rammer, og så må vi se,om rammerne på sigt ændrer sig.For så vidt angår EPSCO-rådsmødet, bliver sagen nu sat pådagsordenen i form af en fremskridtsrapport fra det irskeformandskab. Så må vi afvente, hvilke ambitioner det kom-mende litauiske formandskab har.***[Supplerende pensioner]
Den næste sag, jeg vil fremhæve, er dagsordenens punkt 2om direktivforslaget om supplerende pensionsrettigheder.Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i FEU.Det irske formandskab har prioriteret sagen højt, og har nusat sagen på dagsordenen til politisk enighed.Hvad går forslaget så ud på?Formålet med forslaget er atfjerne barrierer for arbejdskraf-tens fri bevægelighed,således at vandrende arbejdstagere(ikke at forveksle med udstationerede arbejdstagere), der –som led i deres ansættelsesforhold – indbetaler til en pensi-onsordning eller optjener en ret til pension, bevarer disse ret-tigheder i tilfælde af jobskifte.Det oprindelige forslag skulle gælde for både den grænse-overskridende og den nationale situation.Med det seneste kompromisforslag fra det irske formandskabskal direktivet kun gælde forden grænseoverskridende situa-tion,dvs. hvor en lønmodtager, der er medlem af en pensi-onsordning, skifter job og flytter til en anden medlemsstat.
3
Lønmodtageren sikres med forslaget ret til at bevare pensio-nen som en hvilende ret i pensionsordningen.Det helt centrale i forslaget er altså nu, at vandrende arbejds-tagere får ret til at bevare deres pension som en hvilende ret-tighed i den pensionsordning, de har indbetalt til.Det er der i vidt omfang mulighed for i Danmark i dag. Ogden del af forslaget giver isoleret set ikke problemer for detdanske system.Mere problematisk for Danmark er det, at forslaget indehol-der bestemmelser om kriterier foroptjening af pensionsret.I Danmark er arbejdsmarkedspensioner primært reguleret viakollektive overenskomster, som bl.a. fastsætter kriterier foroptjening af pensionsrettigheder.Typisk er det aftalt, at en lønmodtager skal være ansat i mel-lem 2-9 måneder, før man blive medlem af en ordning ogindbetaler til den. Og typisk skal lønmodtageren være fyldt20 eller 21 år, før der er adgang til ordningen.Formandskabet har i det seneste kompromisforslag fastholdtbestemmelsen om optjeningsbetingelser for adgang til enpensionsordning og foreslår, at der skal gælde en alders-grænse på 21 år og en 2-årig karensfrist. Formandskabetlægger også op til, at medlemslandene med direktivet opfor-dres til at give nationale lønmodtagere samme vilkår somvandrende arbejdstagere.Regeringen støtter som udgangspunkt at man fjerner barrie-rer for folk, der ønsker at arbejde på tværs af grænserne iEU, herunder på pensionsområdet. Og regeringen er positivoverfor tiltag, der styrker pensionsordningerne i EU, ligesomregeringen finder at så mange ordninger som muligt skal væ-re omfattet af direktivet. Hvis direktivet skal give mening,4
skal alle lande være med, så alle lønmodtagere får gavn afdirektivet.Det har hele tiden været indiskutabelt, at de danske arbejds-markedspensionsordninger er omfattet af direktivet, og meddette udgangspunkt finder regeringen, at det er afgørende atværne om arbejdsmarkedets parters mulighed for at forhand-le overenskomsternes bestemmelser om adgang til pensions-ordningerne, også fremadrettet.Dette opfyldes ikke 100 % i formandskabets seneste kom-promisforslag, der for det første indebærer, at overenskom-sterne og pensionskasserne potentielt skal håndtere forskelli-ge optjeningsbetingelser afhængig af, om der er tale om enlønmodtager, der bliver i Danmark, eller en vandrende ar-bejdstager. Og det vil samtidig kunne være administrativtbyrdefuldt for arbejdsgivere og pensionskasser at administre-re forskellige regler for adgang til ordningerne.For det andetvil direktivet indebære, at parternes forhand-lingsmuligheder mht. optjeningsbetingelser vil blive afgræn-set på sigt – også selv om vi kun taler om en begrænsetgruppe.Regeringen er derfor forbeholden overfor denne del af direk-tivet – og regeringen finder som udgangspunkt ikke, at denmerværdi, der kan ligge i at fjerne en hindring for mobilitet,opvejer bekymringerne med hensyn til det danske overens-komstbaserede system.Det er på den baggrund, at jeg har anmodet – og fået - omeuropaudvalgets opbakning til et forhandlingsoplæg, der i devidere forhandlinger frem mod EPSCO, giver regeringenmulighed for at;
lægge afgørende vægt på, at direktivet vil kunne gennem-føres ved kollektive aftaler på de punkter, der udelukkende5
er overenskomstregulerede i Danmark (dvs. adgangsbetin-gelserne), og at der i direktivet sikres mest mulig fleksibi-litet til parterne.lægge vægt på, at så mange ordninger som muligt omfattesaf direktivet, (så det får reel merværdi).***
[EU 2020]
Det næste punkt, jeg vil nævne, handler om det europæiskesemester og forberedelsen af mødet i Det europæiske Råd islutningen af juni.Der er en række underpunkter til dette punkt. Jeg vil koncen-trere mig om de landespecifikke henstillinger, som Rådet –som altid på denne tid af året – skal vedtage. Det er anbefa-linger til, hvordan vi i EU omsætter de overordnede mål i2020 strategien til praksis gennem konkrete initiativer i med-lemslandene.[Landespecifikke henstillinger]
Det er tydeligt for alle, at vi i EU desværre fortsat står over-for for betydelige økonomiske og strukturelle udfordringer.Arbejdsløsheden – særligt for unge – er i flere lande alarme-rende høj. Ligesom der er for mange, der mister fodfæstet påarbejdsmarkedet. Det er udfordringer, der står højt på deneuropæiske dagsorden. Det er udfordringer, som vi er enigeom, vi skal tage alvorligt og gøre noget ved. Og det holder vihinanden op på. Det er det, vi bruger det ”europæiske seme-ster” til.Kommissionen har i forhold til Danmark – som I måske alle-rede har læst om – kun lagt op til tre henstillinger. Heraf énpå arbejdsmarkedsområdet, som er helt på linje med, hvorregeringen mener, at vores indsats skal fokuseres.EU-kommissionen anerkender de betydelige reformer, somDanmark allerede har vedtaget. De fremhæver i den forbin-6
delse specifikt vores reform af førtidspension og fleksjob-ordningen, som forventes at bringe flere fra denne målgrup-pe tættere på arbejdsmarkedet og i arbejde.I forhold arbejdsmarkedsområdet henstilles ordret til Dan-mark at:”Tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelses-potentialet for personer på kanten af arbejdsmarkedet,herunder personer med indvandrerbaggrund, langtids-ledige og lavt kvalificerede arbejdstagere.”
Kommissionens forslag til henstilling peger på de samme ud-fordringer på arbejdsmarkedet, som regeringen allerede harfokus på. Regeringen er derfor også enig i henstillingen, ogser den som et relevant bidrag til det videre arbejde med re-former på arbejdsmarkedet.***[EGF]Det sidste punkt, jeg for god ordens skyld vil nævne, er eu-ropaministerens sag om Den Europæiske Globaliseringsfond.Punktet er forelagt FEU til orientering, efter regeringen den1. marts i år fik mandat til at afslutte forhandlingerne om re-vision af forordningen om Globaliseringsfonden.Sagen er på dagsordenen for EPSCO til drøftelse og evt.vedtagelse, idet der fortsat er uenighed om enkelte spørgs-mål.Europa-Parlamentet skal derefter høres.Det er for tidligt at sige, om det vil lykkes at opnå enighedom fonden.
7
