BEU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 391: MFU spm. om en kontanthjælpsmodtager kan pålægges pligt til selv at skulle kontakte kommunen på første udeblivelsesdag, til beskæftigelsesministeren

”Hvis en kontanthjælpsmodtager udebliver fra aktivering, kan han så pålæggespligt til - ved en skriftlig erklæring/aftale, når han henvender sig første gang – selvat skulle kontakte kommunen på første udeblivelsesdag via enten mail, sms, tele-fon, at indtale på kommunens telefonsvarer eller pr. brev med en forklaring og be-grundelse på udeblivelsen og for evt. partshøring? Kan kontanthjælpen så stoppesstraks herefter, såfremt kontanthjælpsmodtageren ikke lader høre fra sig selv påtrods af aftale herom ved første samtale? Hvis det ikke kan lade sig gøre med dennuværende lovgivning, vil ministeren så arbejde for at indføre denne mulighed ifremtiden?”

En kontanthjælpsmodtager, som udebliver fra aktivering, vil få fradrag i hjælpenfor det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvist, og indtil personenigen opfylder sin pligt til at møde op i aktiveringen.Hvis personen ikke havde en rimelig grund til udeblivelsen, udbetaler kommunenførst hjælp fra det tidspunkt, hvor personen igen opfylder sin rådighedspligt ved atmøde op i aktiveringen.En person, som undlader at give meddelelse til jobcenteret om sygdom i tilfælde,hvor personen er givet et tilbud om aktivering, vil på grund af sygdom som ud-gangspunkt have en rimelig grund til ikke at deltage i aktiveringen. Hjælpen ned-sættes med en punktsanktion, hvis personen undlader at give jobcenteret besked omsygdom.Der er i reglerne ingen formkrav om, at sygemelding fx skal ske pr. mail eller tele-fonisk. Afgørende er, at borgeren vejledes om, hvilke krav kommunen stiller tilborgeren i forbindelse med sygemelding ved afgivelse af tilbud.Udover pligt til at meddele sydom i forbindelse med tilbud, er der i reglerne i øv-rigt ingen krav til, at personen fx skal kontakte kommunen på første udeblivelses-dag via enten mail, SMS, telefon mv. Kommunen kan imidlertid godt stille kravom, at personen udover ved sygdom skal henvende sig på første udeblivelsesdag.

Det er i denne forbindelse afgørende, at kommunen har vejledt personen om dettekrav, og at kommunen iagttager den almindelige forvaltningsretlige grundsætningom, at der skal være proportionalitet mellem midlet og målet, når forvaltningsmyn-digheder anmoder om oplysninger til brug for at vurdere en sag.For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår hjælpen kan stoppes, henvises til svaretpå BEU spørgsmål 390.I øvrigt kan det oplyses, at der med lovforslag L 224 (forslag til en reform af kon-tanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgel-sespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) er stilletforslag om en sanktion i form af skærpet rådighed, jf. forslaget til en ny § 40 a i lovom en aktiv socialpolitik. Efter forslagets indhold vil en person, der visiteres somuddannelses- eller jobparat, miste retten til hjælp i op til 3 måneder, hvis personengentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rå-dighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser enmanglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommu-nen vil samtidig med afgørelsen skulle give personen et tilbud, daglige samtaler el-ler pligt til dagligt fremmøde i jobcentret. Personen vil kun få hjælp for de dage,hvor den pågældende deltager i de pålagte aktiviteter.

Spørgsmål nr. 391:

Endeligt svar: