BEU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, hvilken indvirkning regeringens initiativer om forlængelse af dagpenge og uddannelsesydelsen mv. har haft og vil få set i forhold til, at langtidsledigheden er steget, til økonomi- og indenrigsminister

Folketingetsbeskæftigelsesudvalg har d.28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr.380(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Ulla Tørnæs (V).Spørgsmålnr. 380:”Ministeren bedes redegøre for, hvilken indvirkning regeringens initiativer omforlængelse af dagpenge og uddannelsesydelsen mv. har haft og vil få set iforhold til, at langtidsledigheden er steget, jf. Økonomisk Redegørelse, Maj2013, side 28-29.”Svar:Regeringen har gennemført en række initiativer med henblik på at styrke tilknytning tilarbejdsmarkedet for borgerne der har været ledige længe.Det er lykkedes at holdehånden under beskæftigelsen, og ledigheden er ikke steget de sidstepar år. Udviklin-gen på arbejdsmarkedet har dog ikke været stærk nok til at give plads til de relativtmange, som stod til at opbruge dagpengeretten samtidig. Derfor har regeringen adfle-re omgangeændret på indfasningen af dagpengereformen:I Finanslovsaftalen for 2012 blev dagpengeperiodenmidlertidigt forlænget medet halvt år for personer, der i andet halvår 2012 havde modtaget dagpenge i toår og dermed stod til at opbruge dagpengeretten.Med Finanslovsaftalen for 2013 fik ledige, der opbruger dagpengeretten i før-ste halvår 2013, mulighed for uddannelse og særlig uddannelsesydelse i ethalvt år.MedAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseforlænges den særlige ud-dannelsesordning frem til udgangen af 2013, og der indføres en ny midlertidigarbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014.

Den langsommere indfasning forebygger, at større grupper af ledige opbruger dag-pengeretten på samme tid, og det giver den enkelte bedre mulighed for at finde et job.Initiativernevurderes dog ikke at ville påvirke den samlede beskæftigelse og de lang-sigtede strukturelle effekter af dagpengereformen.Den justerede indfasning af dagpengereformen mv. sikrer et midlertidigt indtægts-grundlag for de ledige. Det betyder, at flere fortsat vil være registrerede som ledige iden registerbaserede ledighedsstatistik.Den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden i andet halvår af 2012vurderesderforisoleret set at trækkei retning af en højere registreretlangtidsledighedi 2012 iforhold til en situation med den oprindelige indfasning af dagpengereformen. Der villedog også med den oprindelige indfasning være en del af de langtidsledige, der grun-det den lave efterspørgsel efter arbejdskraft, ikke ville være kommet i beskæftigelse,men i stedet på kontanthjælpogdermed fortsat være en del af langtidsledigheden.

Ledige på den særlige uddannelsesordning og den midlertidige arbejdsmarkedsydelseindgår i den registerbaserede ledighedsstatistik. Det vurderes således tilsvarende, atindførelsen af de to ordninger alt andet lige vil trække i retning af en højere registreretlangtidsledighed i 2013 og 2014. Idet ydelserne er lavere end det maksimale dagpen-geniveau, vil en sådan effekt dog være noget mindre end ved en egentlig forlængelseaf dagpengeperioden. Tiltagene er fulgt af en ret og pligt til henholdsvis uddannelseog virksomhedsrettede tilbud og nyttejob, som skal bidrage til at bringe de ledige tæt-tere på arbejdsmarkedet.Det bemærkes, at antallet afborgere, der er langtidsledige, ifølge den registerbasere-de statistik ikke er steget i 2012 og i starten af 2013, jf. figur 1.19 iØkonomisk Rede-gørelse,maj 2013. Langtidsledigheden har ligget stabilt siden midten af 2010, på linjemed bruttoledigheden.I spørgsmålet henvises til udviklingen i langtidsledigheden i den interviewbaseredear-bejdskraftundersøgelse, AKU, som anvendes i internationale sammenligninger. AKUer baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. I AKU erlangtidsledigheden selvrapporteret og kan fx også inkludere studerende og efterlønne-re mv., der måske kun ønsker arbejde i få timer. Derved adskiller definitionen sig fraden registerbaserede langtidsledighed, som vurderes at være den mest velegnede tilat beskrive ledighedsudviklingen i fuldtidspersoner, jf. også boks 5.4 iØkonomiskRedegørelse.