BEU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om en redegørelse for kommunernes forpligtelser i forhold til indsatte i fængslerne, dels når de opholder sig i fængslet, dels i tiden efter deres løsladelse, til beskæftigelsesministeren

Det følger af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., at det er staten, der er den centralemyndighed vedrørende ledelse og administration af fuldbyrdelse af fængselsstraffe.Efter lovens § 3 skal fuldbyrdelse af en straf ske med fornøden hensyntagen såveltil straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte tilat leve en kriminalitetsfri tilværelse. Efter lovens § 7 har en person, der er idømtfængselsstraf, også før straffuldbyrdelsens iværksættelse ret til at få nærmere råd-givning hos Kriminalforsorgen om sine arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, so-ciale og personlige forhold i forbindelse med fuldbyrdelsen. Ved valg af afsonings-institution skal der tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørendearbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.Kommunerne har som udgangspunkt ikke forpligtelser over for indsatte, der ikkeeksempelvis modtager en ydelse fra kommunen forud for afsoning af straf i etfængsel. Deltagelse i eksempelvis et kommunalt aktiveringsforløb eller sygeop-følgning afbrydes, når personen indsættes i fængsel, da der som udgangspunkt ikkelængere er mulighed for at stå til rådighed og møde til sygeopfølgning.Personer, der ikke kan forsørge sig selv, kan - i henhold til bekendtgørelse nr. 559af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsattil afsoning af straf i fængsel eller arresthus - under visse omstændigheder modtagehjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det vil typisk være i følgende situationer:

Det daglige samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de kommunale myndighederom primært praktiske forhold omkring indsættelsen og løsladelsen tager udgangs-punkt i ”Køreplan for god løsladelse”, samarbejdsaftaler som Kriminalforsorgenhar indgået med de enkelte kommuner samt reglerne for koordinering af handle-planer mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Køreplanen beskriver, hvordanKriminalforsorgen og kommunerne mest hensigtsmæssigt samarbejder og koordi-nerer fra indsættelse til løsladelse, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner.”Køreplan for god løsladelse” omfatter ikke varetægtsfængslede og behandler der-med ikke samarbejdet mellem arresthus og kommune omkring løsladelse fra vare-tægt eller i tilfælde af udstået straf ved varetægt. I praksis forsøger man dog at fåvaretægtsfængslede omfattet af de samarbejdsaftaler, der indgås mellem kommu-nerne og Kriminalforsorgen.Det fremgår af en rapport om udslusning og opfølgning efter afsoning fra Rambølloktober 2012, bestilt af Justitsministeriet og Finansministeriet, at der som følge afden forskelligartede organisering i kommunerne er igangsat udarbejdelse af samar-bejdsaftaler mellem de enkelte kommuner og Kriminalforsorgen. I samarbejdsafta-lerne angives det bl.a., hvem Kriminalforsorgens institutioner skal kontakte vedhenvendelse i kommunen. Kriminalforsorgen har oplyst, at der allerede er indgåetsamarbejdsaftaler med 73 kommuner ud af 98, mens aftaler med de resterende erunder udarbejdelse.Det fremgår videre af rapporten, at i forhold til løsladelser fra varetægtsfængsling,eller efter endt afsoning i arrest samt ved afslag på prøveløsladelser bliver der ofte-re – end f.eks. ved løsladelse på prøve – ikke givet besked til kommunen om løsla-delse af borgeren. Dette kan skyldes, at løsladelsesdatoen for varetægtsfængsledeikke kendes, hvilket vanskeliggør koordinationen. Det fremgår videre, at hvad an-går udstået straf ved varetægt, kan dette også komme pludseligt ved afsigelse afdom, hvor det ikke har været muligt at forudsige løsladelsesdatoen.Udslusningskoordinator og mentorer

Med aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 er det aftalt, at der udpegesansvarlige for udslusningskoordination i kommunerne med henblik på at modvirke,at løsladte står på gaden uden bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighedfor at kontakte offentlige myndigheder. Der er afsat i alt 10,4 mio. kr. i 2013-2016til disse formål.Med regeringens nyligt indgåede kontanthjælpsaftale, der netop nu behandles iFolketinget styrkes brugen af udslusningskoordinatorer før, under og efter løsladel-se. Koordinatoren skal hjælpe med at genetablere og understøtte et normalt hver-dagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Udslusningskoordinato-ren kan også hjælpe med overgangen fra fængselslivet til beskæftigelse eller ud-dannelse.

Kommunen skal samarbejde med Kriminalforsorgen sikre, at overgangen kommertil at fungere så smidigt som muligt. Dette sker bl.a. i det samarbejde, der alleredeer mellem kommunerne og Kriminalforsorgen i projekt ”God løsladelse”, udmønteti samarbejdsaftaler, jf. ovenfor.Afsoningsinstitutionen skal hurtigst muligt efter, at tidspunktet for løsladelse bliverkendt, meddele kommunen, at en person løslades, samt oplyse tidspunktet herfor.Kommunen skal f.eks. særligt vurdere behovet for en mentor efter reglerne i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over, når Kriminalforsorgens ind-sats stopper.I regi af Kriminalforsorgen findes allerede en eksisterende mentorordning, somprimært omfatter klienter i tilsyn mellem 15-25 år, men også de tungest belastedepersoner fyldt 25 år, som har et udtalt støttebehov og i et vist omfang indsatte, derer på vej til at blive løsladt. Kriminalforsorgens mentorordning indebærer et tilbudom støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, herunder kommunikations-hjælp, personlig og praktisk hjælp.Det kan være personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde so-cialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold tileget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannel-se eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten tiloffentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, såpersonen har noget at leve af.Derudover har fængselsinstitutionen som sådan til opgave at hjælpe den indsattemed den relevante kontakt til kommunen, således at personens forsørgelse er afkla-ret ved løsladelsen.Hvis der er brug for økonomisk hjælp

I dag skal løsladte i princippet først henvende sig til kommunen og søge om kon-tanthjælp/engangshjælp på løsladelsesdagen. I mange kommuner startes sagerne igod tid, jf. ”God løsladelse” og de indgåede samarbejdsaftaler mellem Kriminalfor-sorgen og kommunerne, men det fremgår af Rambøll-rapporten, at der i visse til-fælde kan gå dage eller op til et par uger, inden pengene er til rådighed.Med kontanthjælpsaftalen forpligtes kommunerne i lovforslaget, der er under be-handling i Folketinget, til senest 14 dage inden løsladelsen at have taget stilling tilden indsattes mulighed for engangshjælp ved løsladelsen, når den indsatte har an-modet herom.Forslaget indebærer, at kommunen og afsoningsinstitutionen skal samarbejde ombl.a. udveksling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for forsørgelse iform af engangshjælp og kontanthjælp mv.I praksis vil forløbet fx kunne være, at afsoningsinstitutionen drøfter personens si-tuation i forbindelse med løsladelsen og efter behov kontakter kommunens udslus-ningskoordinator, der herefter sikrer, at der tages stilling til evt. forsørgelse i for-bindelse med løsladelsen.Det bemærkes, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledningnr. 9250 af 3. juni 3013 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf, ændres3

I forbindelse med kontanthjælpsreformen anbefales kommunen i forhold til korterefrihedsberøvelsesperioder at være opmærksom på, at det af resocialiseringshensynvil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når den pågældende ind-sættes til afsoning.Den omstændighed, at sagerne ikke lukkes automatisk, vil sikre en hurtig afklaringaf personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbar forlængelse af personensløsladelse, hvis pågældende bosætter sig i samme kommune.

Spørgsmål nr. 374:

Endeligt svar: