Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr.343 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra UllaTørnæs (V).
9. april 2014J.nr. 2013-560911/2013-4020
”Ministeren bedes redegøre for hvor mange personer, der har et økonomisk incita-ment til at arbejde, når kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset, sammenlignet med2001 og 2011?”Endeligt svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodet om bidrag til besvarelse af BEU(alm. del) spørgsmål 343 om kontanthjælpsreformen. Der er tidligere afgivet et fo-reløbigt svar.Økonomi- og Indenrigsministeriet har svaret følgende:”Det økonomiske incitament til at arbejde – frem for at modtage overførselsind-komst – kan måles ved den såkaldte nettokompensationsgrad. Nettokompensati-onsgraden udtrykker den disponible indkomst som overførselsindkomstmodtager iprocent af den disponible indkomst som beskæftiget.Den disponible indkomst i de to alternativer – overførselsmodtager og beskæftiget– beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget henholdsvis overfør-selsindkomstmodtager i et helt kalenderår. Beregningerne tager blandt andet højdefor transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelsersom boligstøtte, økonomisk friplads til børn i daginstitution mv.Hvis nettokompensationsgraden er under 100 pct., er rådighedsbeløbet som over-førselsmodtager således mindre end rådighedsbeløbet som beskæftiget.Tabel 1 viser således antallet af personer med en nettokompensationsgrad på under100 pct. i hhv. 2001, 2011, 2013, og når kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset.Der henvises i øvrigt til Fordeling og incitamenter 2013, Økonomi- og Indenrigs-ministeriet, juli 2013, for en dokumentation af beregninger af nettokompensations-grader.
Tabel 1. Personer fordelt efter nettokompensationsgrader i 2001, 2011,
2013, og når kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset
NettokompensationsgradAlle1.000personer2001*)20112013Kontanthjælpsreformfuldt indfaset2.4982.3192.3192.319Andel,pct.**)100100100100Under 100 pct.1.000personer2.4622.3012.3002.301Andel,pct.**)98,699,299,299,2100 pct. og deroverPersoner35.60018.60019.00018.500Andel,pct.**)1,40,80,80,8
Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 2013 samtgældende regler i 2013, og den isolerede virkning af kontanthjælpsreformen fuldt indfaset. Det er beregningsteknisklagt til grund, at alle personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager kontant-hjælp i overførselsalternativet, er jobparate. Det er ligeledes beregningsteknisk lagt til grund, at alle personer under30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager uddannelseshjælp i overførselsalternativet, eruddannelsesparate. Beregningerne er baseret på en række beregningstekniske antagelser og behæftet med usikkerhed.Note: *) De beregnede nettokompensationsgrader for 2011 og efterfølgende år er ikke fuldt sammenlignelige med talfor 2001, da metoden til fastlæggelse af den potentielle timeløn for fuldt ledige m.fl. er justeret i den mellemliggendeperiode. **) Andel af 18-64-årige ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.
Når nogle personer har meget høje kompensationsgrader, kan det skyldes, at denumiddelbare indkomstnedgang ved at gå fra beskæftigelse til overførselsindkomstbliver helt eller delvist opvejet af udgifter til transport til og fra arbejde, der falderbort, højere boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution.Det er dog værd at hæfte sig ved, at dagpenge og kontanthjælp ikke uden viderekan vælges som alternativ til beskæftigelse. Det skyldes blandt andet rådighedsfor-pligtelsen og aktiveringsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.Andre forhold vil også have betydning for, at nogle er i beskæftigelse, selv om deøkonomisk set har meget lidt ud af det. Det gælder fx tilfredsstillelsen ved at bidra-ge aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollegaer og betydningen afat kunne forsørge sig selv. Samtidig kan det at være i arbejde bane vejen for et bed-re lønnet job over tid.”Jeg kan henholde mig til økonomi- og indenrigsministerens svar og beklage det se-ne svar.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen2