PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr.

342 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla

Tørnæs (V).

3. juni 2014

Sagsnr.: 2014 - 3431

Spørgsmål nr. 342:

”Ministeren

bedes oplyse antallet af personer, der får forbedret deres disponible

indkomst ved at gå fra beskæftigelse til overførselsindkomst, når kontanthjælpsre-

formen er trådt i kraft?”

Endeligt svar:

Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodet om et bidrag til besvarelse af BEU

(alm. del) spørgsmål 342 om kontanthjælpsreformen. Der er tidligere afgivet et fo-

reløbigt svar.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har svaret følgende:

”Den

økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse

–

frem for at modtage

overførselsindkomst

–

kan måles ved den såkaldte nettokompensationsgrad. Netto-

kompensationsgraden udtrykker den disponible indkomst som overførselsind-

komstmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget.

En nettokompensationsgrad på mere end 100 pct. svarer til, at en person får forbed-

ret sin disponible indkomst ved at gå fra beskæftigelse til overførselsindkomst.

Den disponible indkomst i de to alternativer

–

overførselsmodtager og beskæftiget

–

beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget henholdsvis overfør-

selsindkomstmodtager i et helt kalenderår. Beregningerne tager blandt andet højde

for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser

som boligstøtte, økonomisk friplads til børn i daginstitution mv.

Tabel 1 viser antallet af personer med en nettokompensationsgrad på mere end 100

pct. i 2013, og når kontanthjælpsreformen er trådt i kraft (fuldt indfaset).

Som det fremgår, udgør personer, der får forbedret deres disponible indkomst ved

at gå fra beskæftigelse til overførselsindkomst, en forholdsvis begrænset gruppe.

Gruppen består næsten udelukkende af beskæftigede, der i tilfælde af ledighed ville

være berettiget til dagpenge, og faktiske dagpengemodtagere. Kontanthjælpsrefor-

men påvirker derfor ikke gruppens størrelse væsentligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal bemærkes, at tilskyndelsen til at påbegynde en uddannelse er øget markant

med kontanthjælpsformen. Uddannelse er en god investering for både den enkelte

og for samfundet, da et højere uddannelsesniveau både styrker den enkeltes til-

knytning til arbejdsmarkedet og medfører højere produktivitet og dermed højere

velstand.

Det bemærkes i øvrigt, at opgørelsen er baseret på en række modeltekniske anta-

gelser og skøn og er forbundet med usikkerhed. Der henvises til Fordeling og inci-

tamenter 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013, for en dokumentation

af beregninger af nettokompensationsgrader.

Tabel 1

Personer, der får forbedret deres disponible indkomst ved at gå fra beskæftigelse til over-

førselsindkomst

Antal personer

2013

- heraf beskæftigede

- heraf dagpengemodtagere

og andre overførselsindkomst-

modtagere

Kontanthjælpsreform fuldt ind-

faset

- heraf beskæftigede

- heraf dagpengemodtagere

og andre overførselsindkomst-

modtagere

18.100

15.700

2.400

Andel af 18-64 årige*), pct.

0,8

0,7

0,1

17.600

15.600

2.000

0,8

0,7

0,1

Anm.: Personer med en nettokompensationsgrad over 100 pct. Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011,

der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 2013 samt gældende regler i 2013, og den isolerede virkning af kontant-

hjælpsreformen fuldt indfaset. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at alle personer under 30 år med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, der modtager kontanthjælp i overførselsalternativet, er jobparate. Det er ligeledes

beregningsteknisk lagt til grund, at alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der

modtager uddannelseshjælp i overførselsalternativet, er uddannelsesparate. Beregningerne er baseret på en række

beregningstekniske antagelser og behæftet med usikkerhed. Beskæftigede omfatter fuld- og deltidsbeskæftigede løn-

modtagere, der har været i beskæftigelse enten hele eller dele af året. Af de 15.700 beskæftigede i 2013 var de 4.800

delårsbeskæftigede. Dagpengemodtagere og andre overførselsindkomstmodtagere omfatter fuldt ledige m.fl., dvs.

personer, der ikke har haft ordinær beskæftigelse i løbet af året, men som enten har været i støttet beskæftigelse

(ekskl. fleksjob) eller på egentligt overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, orlovsydelser e.l.),

samt efterlønsmodtagere.

Note: *) Ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på Lovmodellen.

Når nogle personer har meget høje kompensationsgrader, kan det skyldes, at den

umiddelbare indkomstnedgang ved at gå fra beskæftigelse til overførselsindkomst

bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til transport til og fra arbejde, der falder

bort, højere boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution.

Det er dog værd at hæfte sig ved, at fx dagpenge ikke uden videre kan vælges som

alternativ til beskæftigelse. Det skyldes blandt andet rådighedsforpligtelsen og ak-

tiveringsreglerne i dagpengesystemet.

Andre forhold vil derfor også have betydning for, at nogle er i beskæftigelse, selv

om de økonomisk set har meget lidt ud af det. Det gælder fx tilfredsstillelsen ved at

bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollegaer og betydnin-

gen af at kunne forsørge sig selv. Samtidig kan det at være i arbejde bane vejen for

et bedre lønnet job over tid.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg kan henholde mig til økonomi- og indenrigsministerens svar og beklage det se-

ne svar.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen