Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
TALE
Tale til samråd d. 12. marts storskala-loven i Grønland
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål I (stillet af CHF)”I forbindelse med Grønlands vedtagelse af storskalalovenbedes ministeren redegøre for, hvordan storskalalovens reg-ler om acceptable løn- og ansættelsesforhold harmonerermed den definition, som regeringens embedsmandsudvalghar opstillet for social dumping på side 26 i rapporten fraudvalget om modvirkning af social dumping? I denne defini-tion anføres, at social dumping bruges til at "beskrive for-hold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvil-kår, som ligger under det sædvanlige danske niveau".Svar:Grønlands Selvstyre har overtaget arbejdsmarkedsområdet.Grønlands Landsting har dermed den lovgivende kompeten-ce, og Grønlands Landsstyre har den udøvende kompetence.Den danske stat har ikke nogen lovgivende og udøvendekompetence på arbejdsmarkedsområdet i Grønland.Det betyder bl.a., at Folketinget ikke har kompetence til atdefinere, hvad social dumping er i Grønland, og hvordan deti givet fald skal bekæmpes.Hvorvidt den danske definition af social dumping ville kun-ne overføres til Grønland, vil derfor være en grønlandsk be-slutning.I storskalaloven blev der - efter ønske fra bl.a. den grønland-ske fagbevægelse – indsat en bestemmelse, der sikrer enmindsteløn, der svarer til grundlønnen i overenskomster ind-
gået af de grønlandske parter. Det er den vej Grønland harvalgt.
2
Samrådsspørgsmål O (stillet af CHF)”Hvordan forholder ministeren sig til 3F's formand Poul ErikSkov Christensens udtalelser om, at han finder det "uaccep-tabelt" og "skamfuldt" at regeringen accepterer og blåstem-pler de arbejdsvilkår medarbejderne i Grønland kan se fremtil med denne storskalalov?Svar:Jeg har forstået, at formand for Grønlands største faglige or-ganisation, SIK, Jess G. Berthelsen i forbindelse med stor-skalalovens vedtagelse har udtalt, at ”SIK har sat et vellykketaftryk på loven”.Fx har vi i Danmark ikke tradition for lovbestemt mindstelønpå det danske arbejdsmarked, som man nu har indført i stor-skalaloven. Den vej har Grønland valgt. Det respekterer dendanske regering.Forstår til fulde dansk fagbevægelse engagement i arbejds-markedsforhold også udenfor Danmarks grænser.
3
Spørgsmål J, K, S og T behandles efter hinanden, da handler om organisati-onsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger.
Samrådsspørgsmål J (stillet af CHF)”Ifølge storskalaloven er det kun en faglig organisation i detland, hvor medarbejderen er hjemmehørende, der kan indgåaftaler. Betyder det, at medarbejderne skal komme fra sam-me land og hvis der kommer medarbejdere fra flere lande, atantallet af kollektive aftaler skal svare til antallet af nationa-liteter, der arbejder på det pågældende område?”Svar:Det grønlandske Landsstyre har i den forbindelse oplyst, atdet ikke er korrekt, at det kun er en faglig organisation i detland, hvor den udenlandske arbejdstager er hjemmehørende,der kan indgå aftaler.En udenlandsk arbejdstager kan vælge at være medlem af enfaglig organisation fra det land, hvor den pågældende erhjemmehørende.Men en udenlandsk arbejdstager kan også vælge at væremedlem af en grønlandsk faglig organisation i stedet for enudenlandsk faglig organisation fra arbejdstagerens hjemland.En grønlandsk faglig organisation kan indgå en kollektivoverenskomst for udenlandske arbejdstagere. En sådan over-enskomst kan omfatte udenlandske arbejdstagere fra et en-kelt eller flere lande.Endvidere kan et projektselskab indgå sådanne kollektiveoverenskomster med flere grønlandske faglige organisatio-ner.Storskalaloven medfører ikke, at et projekts medarbejdere al-le skal komme fra samme land. Nogle af medarbejderne vil
4
være grønlandske, og andre kan komme fra forskellige andrelande.Hvis et projekts medarbejdere kommer fra flere lande, med-fører storskalaloven heller ikke, at der skal være en kollektivoverenskomst for hvert af medarbejdernes hjemlande.
5
Samrådsspørgsmål K (stillet af CHF)”Kan der i Grønland etableres en faglig aktion af de grøn-landske faglige organisationer for at kræve kollektiv over-enskomst på et højere niveau? Kan der i givet fald etableresf.eks. sympatikonflikter i Danmark til støtte herfor?”Svar:Det grønlandske Landsstyre har oplyst, at ”engrønlandskfaglig organisation vil kunne foretage kollektive kampskridttil støtte for indgåelse af en overenskomst på et højere ni-veau i det omfang, der er adgang dertil efter grønlandskeregler om kollektiv arbejdsret”.Hvis der etableres en sympatikonflikt i Danmark til støtte forindgåelse af en kollektiv overenskomst i Grønland eller i etandet land, vil det være op til Arbejdsretten i Danmark at af-gøre, om den er lovlig.
6
Samrådsspørgsmål S (stillet af FS)”Betyder Storskalalovens § 10 at grønlandske fagforeningerafskæres fra at stille et lovligt krav til de pågældende uden-landske virksomheder om at indgå en grønlandsk overens-komst, og afskæres de fra at forfølge dette krav ved lovligekampskridt?”Svar:Det grønlandske Landsstyre har oplyst, at en grønlandsk fag-lig organisation vil kunne foretage kollektive kampskridt tilstøtte for indgåelse af en overenskomst på et højere niveau idet omfang, der er adgang dertil efter grønlandske regler omkollektiv arbejdsret.Det grønlandske Landsstyre har endvidere oplyst, at på detgrønlandske arbejdsmarked, afgøres det efter grønlandsk ret,hvad der er lovlige krav om indgåelse af overenskomster. Oghvad der er lovlige kampskridt til støtte for indgåelse afoverenskomster.
7
Samrådsspørgsmål T (stillet af FS)”Kan de udenlandske arbejdere, der er beskæftiget med an-lægsarbejder i storskalaprojekter frit melde sig ind i grøn-landske fagforeninger, og såfremt det kan lade sig gøre,hvilken forhandlingsret har de grønlandske fagforeninger dapå vegne af de pågældende arbejdere?”Svar:Der er som i Danmark forenings- og aftalefrihed i Grønland.Dvs. at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan ind-gå overenskomster, og der kan iværksættes kollektive kamp-skridt til støtte for krav om overenskomst.Det fremgår udtrykkeligt af storskalaloven, at der i øvrigtgælder almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland for uden-landske ansatte, udenlandske faglige organisationer og kol-lektive overenskomster.Det grønlandske Landsstyre har supplerende oplyst, at deudenlandske arbejdstagere frit kan melde sig ind i grønland-ske fagforeninger, og at den grønlandske fagforening kanindgå en kollektiv overenskomst for de udenlandske arbejds-tagere. En sådan overenskomst kan omfatte udenlandske ar-bejdstagere fra et enkelt eller flere lande.
8
Samrådsspørgsmål N (stillet af CHF)”Da et storskalaprojekt må forventes at kræve et betydeligttilsyn med arbejdsmiljøet bedes ministeren redegøre for,hvordan denne arbejdsmiljøindsats i Grønland finansieres, dadet er det danske Arbejdstilsyn, som er tilsynsmyndighed?”Svar:Lad mig indledningsvist slå fast, at arbejdsmiljøforholdeneselvfølgelig skal være i orden på de kommende storskalapro-jekter i Grønland.Når projekterne går i gang, skal Arbejdstilsynet derfor ogsåføre det nødvendige tilsyn med, at arbejdsmiljølovgivningenbliver overholdt.Det vil medføre en ekstra indsats fra Arbejdstilsynet – sær-ligt i anlægsfasen – fordi der er tale om store projekter og til-svarende store arbejdspladser.Regeringen vil naturligvis sikre, at Arbejdstilsynet har denødvendige ressourcer til indsatsen.Men der går et stykke tid, inden det første spadestik tages, ogjeg vil gerne understrege, at som det ser ud nu, så er det enrelativ beskeden udgift, der skal findes finansiering til.Arbejdstilsynets umiddelbare vurdering er, at de samledemerudgifter vil udgøre ca. 2 mio. kr. årligt. Disse beløb gæl-der for detenekendte projekt. Hvis der realiseres yderligereprojekter, vil Arbejdstilsynets merudgifter stige tilsvarende.Så det er ret beskedne beløb, der er tale om.Og regeringen vil nu se på, hvordan Arbejdstilsynets tilsyns-indsats i forbindelse med storskalaprojekterne skal finansie-res.
9
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at det først ogfremmest er de projektansvarlige og de enkelte arbejdsgive-res ansvar, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med gældenderegler.
10
