Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr.234 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLennart Damsbo-Andersen (S).
21. marts 2013J.nr. 2013-2616
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. februar 2013 fra Gigtforeningenom sygedagpenge, jf. BEU alm. del – bilag 97”.
Gigtforeningen skriver i brev af den 8. februar 2013, at regeringens fremlagte sy-gedagpengemodel medfører en markant økonomisk forringelse for sygedagpenge-modtagere.Det skal hertil bemærkes, at den nye sygedagpengemodel, som regeringen i februarhar lagt frem, sikrer, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal afskaffes,og at sygemeldte får en hurtigere og bedre tværfaglig indsats end i dag. Den nyemodel koster de første år cirka 130 millioner kroner årligt.Den nye sygedagpengemodel indebærer, at sygemeldte, der ikke opfylder betingel-serne for at få forlænget deres sygedagpenge, bliver sikret et ressourceforløb. Detvil sige, at de sygemeldte bliver sikret en tværfaglig og koordineret indsats samti-dig med en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen, og som ikke afhænger afformue eller ægtefællens indkomst.Med den nye model vil der således være et økonomisk sikkerhedsnet spændt udunder alle syge borgere. Ingen sygemeldte skal med den nye sygedagpengemodelbekymre sig om, at de under sygdomsforløbet pludselig står uden offentlig forsør-gelse på en bestemt dato. Vi fjerner det ”sorte hul” på sygedagpenge og den øko-nomiske utryghed hos den enkelte sygemeldte, der følger deraf.Ligeledes skriver Gigtforeningen, at den nye, særlige forlængelsesregel for perso-ner med livstruende og alvorlig sygdom omfatter et tilfældigt udvalg af livstruendeog alvorlige sygdomme.Det skal bemærkes, at diagnoselisten er udarbejdet i samarbejde med Lægeforenin-gen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Di-agnoselisten anvendes i dag til at give patientgrupperne omfattet af listen ret til at
få sat deres sag på standby i forhold til den løbende sygedagpenge-opfølgning ijobcentret.Arbejdet med diagnoselisten har taget udgangspunkt i reglerne om udbetaling ogbeskatning af forsikringer i forbindelse med kritisk og livstruende sygdomme, somde er fastsat iBekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livs-truende sygdom.Jeg har bedt Arbejdsmarkedsstyrelsen om i samarbejde med Sundhedsstyrelsen atvurdere, om der er behov for at revidere diagnoselisten.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2