BEU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. februar om det kommende rådsmøde, til beskæftigelsesministeren

Som altid på forårets rådsmøder er Europa 2020-strategiendet primære punkt på dagsordenen.Underpunkterne a) og b) er mit ressort. Underpunkt c) hørerunder social- og integrationsministerens ressort. Jeg henviseri øvrigt til samlenotatet, der gennemgår indholdet i de for-skellige dokumenter.Beskæftigelsessituationen i de europæiske lande er stadig-væk dyster. Det er udgangspunktet i Fællesrapporten om be-skæftigelse, som skal vedtages på EPSCO-rådsmødet den 27.februar.Beskæftigelsesrapporten er (som bekendt) en del af den årli-ge vækstredegørelse, som er starten på Det europæiske se-mester for 2013. Den er dermed en del af den finanspolitiskeog økonomiske koordinering i EU. Rapporten kortlæggerudviklingen og de største udfordringer på de europæiske ar-bejdsmarkeder og peger på nogle af de initiativer, som lan-dene bør tage for at komme ud af krisen.Den peger på, at landene på nogle områder fortsat skal havefokus på at gennemføre yderligere reformer, for eksempel atinvestere i uddannelse og tage hånd om de unge arbejdsløse.

Jeg vil gerne understrege, at beskæftigelsespolitik er nationalkompetence. Men de europæiske økonomier er tæt forbundetmed hinanden, og vi må arbejde sammen for at få de europæ-iske arbejdsmarkeder til at fungere.Og formålet med Det europæiske semester og Europa 2020-strategien er jo netop, at landene holder hinanden orienteretog til ilden gennem en fælles strategi for fremme af vækst ogbeskæftigelse.Det gøres ved hjælp af beskæftigelsesretningslinjerne, de na-tionale reformprogrammer og henstillingerne til de enkeltelande.Det er positivt, at vi på europæisk niveau samarbejder om atudvikle redskaber til at fremme medlemslandenes økonomi-ske politik og beskæftigelsespolitikken.Fra dansk side tager vi udfordringerne alvorligt. Vi læggervægt på behovet for at gennemføre de nødvendige reformer,så vi kan give flest mulige adgang til arbejdsmarkedet ogmulighed for aktivt at bidrage til samfundet.Det synes vi også er vigtigt, at andre lande gør. Derfor har vistøttet, at man i EU samarbejdet fortsat udvikler redskaberog måder til at sikre, at landene er opmærksomme på re-formbehovet. Og tænker i, hvordan flest mulige kommer ijob, at der er incitamenter til at søge – og blive i – job, at gø-re brug af de bedste redskaber osv.Under punktet skal vi på rådsmødet også vedtagerådskonklusioner, der peger på de områder i beskæftigelses-politikken, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefalinger-ne til medlemslandene. Der er bl.a. reducering af langtidsle-digheden og ungdomsledigheden ved investeringer i uddan-nelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker.

Punkt b er retningslinjer for medlemslandenes beskæftigel-sespolitikker. Kommissionen foreslår, at vi fastholder de ret-ningslinjer, som blev vedtaget i 2010. Det gør man fordi dertale om strukturpolitik, som ikke lige ændrer sig fra år til år,og fordi anbefalingerne har fokus på de udfordringer, vi sta-digvæk står overfor.Fra dansk side støtter vi vedtagelsen af beskæftigelsesrap-porten, rådskonklusionerne og beskæftigelsesretningslinjer-ne.[Unge-pakken]

Punkt 2 på dagsordenen er henstillingen om en unge-garanti(der er en del af ungepakken).Danmark er generelt set positiv overfor Kommissionens un-gepakke. Det er et vigtigt politisk signal at sende, at med-lemslandene gør en aktiv indsats for at nedbringe den storeungdomsarbejdsløshed i Europa, så vi ikke taber en hel gene-ration af unge europæere.I henstillingen om en unge-garanti opfordres medlemslande-ne til at ”sikreat alle unge under 25 år modtager et tilbud afgod kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en lære-plads eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at væreblevet ledig eller at have forladt en formel uddannelse”.Danmark støtter op om en ungegaranti på 4 måneder.Regeringen har erfaring med, at en aktiv og målrettet indsatsoverfor unge tidligt i ledighedsforløbet understøtter, at flereunge kommer i uddannelse og job.I Danmark får unge ydelsesmodtagere en aktiv indsats senestefter 3 måneders ledighed. Man kan således sige, at vi iDanmark allerede har en ungegaranti, der lever op til henstil-lingens krav.3

Målet med dansk beskæftigelsespolitik er, at få unge udenuddannelse i uddannelse og unge med uddannelse i job.Endvidere er målet, at unge uden uddannelse og uden forud-sætninger for umiddelbart at påbegynde og gennemføre enuddannelse, skal opkvalificeres til at kunne påbegynde oggennemføre en ordinær uddannelse.Ungegarantien indeholder elementer, der allerede er imple-menteret med gode erfaringer i den danske beskæftigelses-indsats. Jeg kan kun støtte, at disse erfaringer også gør gavnandre steder i EU. Danmark støtter derfor op om en vedta-gelse af henstillingen med kvalificeret flertal på Rådsmødet.Tak for ordet.