Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar 2013 stillet mig følgendespørgsmål 190 (BEU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 190:

Vil Fagbladets afdækning af transportfirmaet GLS´ forretningspraksis giveanledning til overvejelser om, hvorvidt der reelt foregår systematisk omgåelseaf reglerne for selvstændige vognmænd i pakkedistributionen?http://www.fagbladet3f.dk/temaer/pakkepost/?side=1http://www.e-pages.dk/3f/1132/30

Svar:

De to artikler, der henvises til i spørgsmålet, anfører, at lav betaling presserGLS-chauffører til at hyre medhjælpere til sort arbejde, dels at chauffører, derkører som selvstændige for GLS, får en betaling på 60 kr. i timen.En transportvirksomhed kan frit vælge mellem at lade opgaver udføre medegne køretøjer og chauffører eller af selvstændige vognmænd med disses egnekøretøjer.Hvis transportvirksomheden vælger at anvende selvkørende vognmænd, erdisse ikke ansatte, men selvstændige erhvervsdrivende. En selvkørendevognmand er defineret ved at være momsregistreret og at afregne over for deneller de virksomheder, vedkommende udfører kørsel for, efter regning. Enselvkørende vognmand er ikke omfattet af regler om løn- og ansættelsesvilkårog får heller ikke pension, feriepenge eller sygedagpenge.Forholdet mellem en virksomhed og dens underleverandører – eksempelvis enselvkørende vognmand - beror på den aftale, der er indgået mellem de to parterom f.eks. pris for kørslen. En sådan aftale er reguleret af de almindeligeaftaleretlige regler.I forhold til arbejdstiden er der ikke særskilte regler for førere af varebiler,herunder de selvkørende vognmænd, men alene for førere af lastbiler og busser(køre-hvile-tid og arbejdstidsdirektivet). Dog gælder færdselsloven § 54, stk. 2

naturligvis, som siger, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøgesført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel påsøvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignendeårsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til atføre køretøjet på fuldt betryggende måde.

Jeg mener naturligvis også, at det er uacceptabelt, hvis der foregår decideredeulovligheder, og det kan være problematisk, hvis der kan stilles spørgsmålstegnved, om en selvkørende vognmand reelt er selvkørende. Det er imidlertid ogsåforbundet med store omkostninger at indføre en mere restriktiv regulering afbranchen, og spørgsmålet er om en yderligere regulering vil afhjælpe deproblemer, der opleves.Det er vanskeligt at se for sig, at man lovgivningsmæssigt satte rammer forindtjeningen for selvstændige – herunder de selvkørende vognmænd. Det vilnæppe heller være muligt at indføre regler for, hvornår en virksomhed måanvende selvkørende vognmænd. Jeg har dog bedt Vejtransportrådet, som harvejtransportbranchens organisationer som medlemmer, om at gennemføre enundersøgelse af konkurrencefladen mellem varebiler og lastbiler med henblikpå overvejelser af, om der skal indføres en egentlig tilladelsesordning forvarebiler i godskørselsloven.Når jeg har modtaget resultatet af undersøgelsen, vil jeg se på, om der er behovfor en regulering, og hvad den i givet fald skulle omfatte. Mit udgangspunkt er,at regulering kun skal indføres, hvis den vil løse de problemer, der er rejstvedrørende kørsel med varebiler, og hvis den ikke vil medføreuforholdsmæssigt store administrative byrder for erhvervslivet. Også her måjeg gøre opmærksom på, at selvom der blev indført en regulering igodskørselsloven, så vil en sådan regulering fortsat ikke kunne fastsætteniveauet for indtjeningen hos en selvkørende vognmand.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at indsats mod eventuelt sort arbejde er etområde, der er højt prioriteret af SKAT.