Tak for ordet.

1.

De spørgsmål, som beskæftigelsesministeren og jeg skal besvare idag, knytter sig alle til den grønlandske storskalalov.Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål L og de eventuelle suppleren-de spørgsmål, der måtte være i den forbindelse, hvorefter beskæftigel-sesministeren vil besvare spørgsmål I-K, M-O og S-U.

2.

Inden jeg går over til at besvare spørgsmål L, vil jeg dog gerne sigeet par indledende ord om kompetencefordelingen mellem Danmark og1

Grønland, idet denne kompetencefordeling er vigtig at have for øje, nårvi i Danmark drøfter spørgsmål, der knytter sig til råstoffer i Grønland.Kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland i dag er en kon-sekvens af, at de grønlandske myndigheder siden 1979 har benyttet sigaf muligheden for at overtage sagsområder. Først med hjemmel ihjemmestyreloven og siden selvstyreloven, som et meget bredt flertal iFolketinget vedtog i 2009 efter et grundigt parlamentarisk kommissi-onsarbejde.Selvstyreloven trådte i kraft den 21. juni 2009 på Grønlands national-dag. Selvstyreloven er fundamentet i samarbejdet mellem Danmark ogGrønland. Den folder principperne ud for et samarbejde i gensidig re-spekt.Et fundament som jeg håber, at også de partier, der forhandlede selvsty-reloven på plads, stadigvæk står vagt om.Tillad mig i den forbindelse at komme med et citat fra daværendestatsminister Lars Løkke Rasmussens tale i Grønlands Landsting den21. juni 2009:”I dag er en frihedens dag. Hvor vi bygger videre på det sunde princip,at beslutninger bedst træffes tæt på de mennesker, de vedrører. I dag eren ansvarets dag. Hvor vi bygger på det sunde princip, at et folk tageransvar for sin egen skæbne og fremtid. I dag er en fællesskabets dag. Etfællesskab, hvor vi løsner de bånd, der måtte snære. Og beholder debånd, der styrker. [...]

Frihed, ansvar og fællesskab. Det er de værdier, det grønlandske selv-styre hviler på. [...] Med selvstyreloven anerkendes det grønlandskefolk som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.[...] Og med selvstyreloven kan Grønland overtage en række nye sags-områder, når man i Grønland beslutter det. Det er op til Grønland selvat bygge til og bygge ud.”

Grønlands Selvstyre har i dag kompetencen på en lang række sagsom-råder, herunder på råstofområdet, som selvstyret overtog den 1. januar2010.Det er derfor selvstyret, der i overensstemmelse med selvstyrelovensordning har den lovgivende og udøvende magt på råstofområdet. Ogselvstyret er ikke under tilsyn af danske myndigheder i udøvelsen afdets kompetencer.Grønland har også overtaget kompetencen vedrørende løn- og ansættel-sesforhold på det grønlandske arbejdsmarked.Det er derfor, at regeringen ønsker at imødekomme Grønlands ønskertil en dansk lovgivning om opholds- og arbejdstilladelser til storskala-projekter i Grønland.Det er faktisk blot en logisk konsekvens af, at vi respekterer den selv-styrelov, som alle partier i Folketinget, bortset fra Dansk Folkeparti,vedtog i 2009, at vi respekterer den kompetencefordeling, der er mel-lem Grønland og Danmark, og at vi respekterer de beslutninger, dertræffes af selvstyret på områder, som selvstyret har overtaget.Som der står i selvstyrelovens bemærkninger, der var en del af beslut-ningsgrundlaget for os alle i Folketinget:”Baggrunden for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlandslandsstyre ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellemGrønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestem-melse i størst muligt omfang inden for rammerne af det eksisterenderigsfællesskab.”Og videre:”Det er regeringens og Grønlands landsstyres fælles ønske, at forhol-det mellem Grønland og Danmark moderniseres og fornyes, og at be-slutningerne om udviklingen af det grønlandske samfund træffes af detgrønlandske folk.”

Grønland har ret til at udøve sin kompetence på disse områder. Hvisman stiller spørgsmål ved det, stiller man spørgsmål ved selve selvsty-reloven. Og det gør regeringen ikke!Her tre et halvt år efter, at selvstyreloven trådte i kraft, er vi nået til ti-den, hvor selvstyret udmønter selvstyreloven i virkeligheden – og eftersin hensigt.

3.

Jeg vil nu gå over til at besvare spørgsmål L, og det spørgsmål kanjeg faktisk besvare helt kort.For så vidt angår de opholdstilladelser med henblik på at arbejde iGrønland, der meddeles efter den for Grønland gældende udlændinge-lov, er sådanne opholdstilladelser ikke begrænset til ophold i nærmerebestemte områder i Grønland.Det vil de opholdstilladelser med henblik på at arbejde i Grønland, somomfattes af det kommende forslag til lov for Grønland om anvendelseaf udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af storskalaprojekter, hellerikke være.Men som det fremgår af min besvarelse af 14. januar 2013 af spørgsmålnr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg, har det grønlandskeDepartement for Erhverv og Arbejdsmarked oplyst, at der i en storska-laprojekttilladelse efter den grønlandske storskalalov vil blive fastsatvilkår om, at udenlandske arbejdstagere skal bo og arbejde i bestemteområder i Grønland, herunder at de udenlandske arbejdstagere genereltskal opholde sig alene i disse områder.Det er med andre ord Grønlands landsstyre, der i medfør af storskalalo-ven vil fastsætte vilkår om, at udenlandske arbejdstagere skal opholdesig inden for nærmere afgrænsede områder i Grønland.Tak.

UDKAST TIL TALE

til brug for justitsministerens besvarelse fredag den 1. februar 2013

af samrådsspørgsmål L fra Beskæftigelsesudvalget

Samrådsspørgsmål L

1.

2.

3.