Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. december 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 112 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HansAndersen (V).
14. januar 2013J.nr. 2012-10920
”I forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 375, folketingsåret 2011-12 be-des ministeren oplyse følgende:Hvad er grundlaget for de anvendte beløb i regneeksemplet?Hvordan er man nået frem til at fastsætte overførselsindkomster til 200.000 kr. oglønindkomster på 400.000 kr.?Kan man gå ud fra, at der så nogenlunde er tale om et gennemsnit af de personer,der er på overførselsindkomst i dag?Kan man generelt benytte tallet 300.000 kr. som den positive virkning på de offent-lige finanser, hver gang en ledig overgår til beskæftigelse? Er det fx det tal, Fi-nansministeriet/Beskæftigelsesministeriet selv benytter, når påvirkningen skal ud-regnes?Vil tallet også være 300.000, hvis blot 50.000 eller 10.000 ledige kom i arbejde, el-ler vil der så være tale om et andet regnestykke i forventning om, at nogle grupperkommer lettere i arbejde end andre, så de 10.000 første typisk har en anden gen-nemsnitsløn end den store gruppe på 100.000?”
Beskæftigelsesministeriet fik i spørgsmål 375 hjælp til besvarelsen af Finansmini-steriet. Jeg har derfor også anmodet Finansministeriet om hjælp til besvarelsen afdisse spørgsmål.Finansministeriet oplyser:” Øges arbejdsudbuddet fra personer, der i udgangspunkt er uden beskæftigelse,styrkes de offentlige finanser som følge af sparede overførselsindkomster samtøgede skatteindtægter. Hertil kommer øgede indtægter fra afgifter mv., der følgeraf et øget rådighedsbeløb.Bidraget til styrkelsen af de offentlige finanser afhænger af niveauet for overfør-selsindkomst, herunder supplerende ydelser, fx boligstøtte, tilskud til nedsat dagin-stitutionsbetaling mv., samt af niveauet for lønindkomst. Fx gælder at bidraget tilstyrkelse af de offentlige finanser – alt andet lige – er lavere hvis overførselsind-komsten eller lønindkomsten er lavere. Bidraget til styrkelse af de offentlige finan-ser vil endvidere være lavere, hvis det i givet fald forudsætter offentlige merudgif-
ter – fx til løntilskud eller udgifter til opkvalificering – at bringe folk i beskæftigel-se.Det fremgår afsvar på Beskæftigelsesudvalget spørgsmål nr. 375 af 16. august2012,at de offentlige finanser – med udgangspunkt i et forenklet regneeksempel –kan styrkes med i størrelsesordenen 300.000 kr., når en person overgår fra overfør-selsindkomst til (privat) beskæftigelse. I det forsimplede regneeksempel er der ta-get udgangspunkt i en årlig lønindkomst på 400.000 kr. og en overførselsindkomstpå 200.000 kr.Forudsætninger om lønindkomst og overførselsindkomst i det forsimplede regne-eksempel kan ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige årsløn i den privatesektor i ADAM er knap 400.000 kr. i 2013. Maksimumsatserne for dagpenge, ef-terløn og i et vist omfang førtidspension overstiger 200.000 kr. i 2013-niveau.Modsat er satserne for kontanthjælp lavere end 200.000 kr. Udover de egentligeforsørgelsesydelser modtager mange indkomstoverførselsmodtagere dog også sup-plerende ydelser, herunder boligstøtte, som typisk bortfalder eller indkomstaftrap-pes, når man kommer i beskæftigelse.Bidraget til styrkelse af de offentlige finanser på 300.000 kr. fra det forsimplederegneeksempel kan således ikke anvendes generelt for alle personer, der faktisk el-ler hypotetisk overgår fra overførselsindkomst til (privat) beskæftigelse. I nogle til-fælde vil bidraget kunne være større, i andre tilfælde vil bidraget kunne være min-dre, som det også fremgår afsvar på Beskæftigelsesudvalget spørgsmål nr. 375 af16. august 2012.Bidraget til styrkelse af de offentlige finanser med 300.000 kr. årligt anvendes pri-mært som en forsimplende tommelfingerregel, jf. også notatetRegneprincipper ogmodelanvendelse i Finansministeriet,som kan findes på Finansministeriets hjem-meside.Ved beregning af konsekvenserne af konkrete reformer mv. tages der mere konkretstilling til, hvilke grupper der påvirkes, herunder bidraget til de offentlige finanseraf øget beskæftigelse mv. fra de enkelte grupper.Det er ikke muligt generelt at sige noget om sammenhængen mellem det gennem-snitlige bidrag fra øget beskæftigelse og antallet af ekstra personer, der kommer ibeskæftigelse, idet dette vil afhænge af, hvilke grupper, der kommer i beskæftigel-se, herunder hvad deres eventuelle overførselsindkomst og potentielle lønindkomstskønnes at være.”
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2
