Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del
Offentligt
1173048_0001.png
1173048_0002.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
31. oktober 2012
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2012 stillet følgende spørgsmål nr.1 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste pr. år at indføre en optjeningspe-riode på 26 uger i dagpengesystemet?”

Endeligt svar:

Inden dagpengereformen var der et optjeningskrav for fuldtidsforsikrede dagpen-gemodtagere på 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år, mensgenoptjeningskravet var på 26 uger. Det vil sige, at før fuldtidsforsikrede dagpen-gemodtagere opnåede ret til dagpenge ved ledighed, skulle de have 52 ugers fuld-tidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Når dagpengemodtagerne derimod hav-de opbrugt deres dagpengeret – på daværende tidspunkt på 4 år – krævede det kun26 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år, før den ledige havde gen-optjent ret til at påbegynde en ny dagpengeperiode.Med reformen i 2010 blev optjenings- og genoptjeningskravene harmoniseret, så-ledes at beskæftigelseskravet for dagpengemodtagere nu er 52 uger inden for deseneste 3 år, hvad enten dagpengemodtageren skal optjene ret til sin første dagpen-geperiode eller en efterfølgende. Da optjeningskravet også oprindeligt var på 52uger var ændringer af optjeningskravet ikke en del af reformen, og omkostningerneved at ændre optjeningskravet er ikke tidligere beregnet.Spørgsmålet er forstået således, at spørgeren ønsker svar på, hvad det vil koste pr.år at indføre en 26 ugers optjenings- og genoptjeningsperiode. Således, at der kræ-ves 26 ugers beskæftigelse indenfor 3 år for at opnå dagpengeret første gang, og 26ugers beskæftigelse for at genoptjene dagpengeret.Optjening af dagpengeret
Det forventes, at en kortere optjeningsperiode vil påvirke adfærden og betyde, atfærre beskæftigede vil forsikre sig, da en kortere optjeningsperiode på 26 uger vilgøre det muligt for nogle at optjene deres dagpengeret i løbet af deres opsigelsespe-riode. Nogle beskæftigede vil derfor ikke forsikre sig, før den dag de bliver opsagt.At belyse de konkrete konsekvenser af en kortere optjeningsperiode er dog ikkemuligt. Det skyldes, at det ikke vides, hvor længe personerne har været i beskæfti-gelse, og hvornår de vælger at melde sig ind i en a-kasse. Derfor vides det ikke, forhvor mange forslaget vil betyde, at de hurtigere får dagpengeret.
Genoptjening af dagpengeret
En generel lempelse af genoptjeningskravet vil både betyde en lempelse af den lø-bende genoptjening og genoptjeningen efter udløb af dagpengeperioden.Indføres der et løbende genoptjeningskrav på 26 uger, vil det betyde, at langt flereledige løbende vil blive genindplaceret i dagpengesystemet, og færre vil opbrugedagpengeretten. Forslaget vil således betyde merudgifter til dagpenge. Det er imid-lertid ikke muligt at skønne niveauet for den konkrete merudgift.Det er muligt at estimere omkostningerne ved hurtigere at genoptjene ret til dag-penge efter udløb af dagpengeperioden. Ifølge lovforslaget om harmonisering afoptjenings- og genoptjeningskravet skønnes ændringen at medføre besparelser påca. 160 mio. kr. årligt før skat, når der ikke tages højde for adfærd. En tilbagerul-ning af genoptjeningskravet skønnes derfor at medføre merudgifter i samme om-fang.Der blev i forbindelse med forslaget skønnet en beskæftigelseseffekt på 2.000 fuld-tidspersoner. Denne positive effekt vil bortfalde med en tilbagerulning af genoptje-ningskravet og dermed også forøge de offentlige udgifter.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2