PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget til Valgs Prøvelse 2012-13
UVP Alm.del Bilag 3
Offentligt

Vejledning til formænd

for Folketingets stående udvalg

GUIDE TIL ARBEJDET

I FOLKETINGETS

UDVALG

2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledning til formænd for

Folketingets stående udvalg

Juli 2012

Redaktion: Jørgen Nielsen

Oplag: 600 stk.

Tryk: Grafisk Rådgivning Aps

Foto: Anders Hviid, Henrik

Sørensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VEJLEDNING TIL FORMÆND

FOR FOLKETINGETS STÅENDE UDVALG

INDHOLD

10.

11.

12.

13.

14.

Formål .................................................................................................................................................................. 5

Udgangspunkt ................................................................................................................................................. 5

Udvalgsformandens rolle ............................................................................................................................. 6

Sekretariatsbistand til udvalg ................................................................................................................... 7

Udvalgsmøder .................................................................................................................................................. 7

Beslutningsprocedurer ................................................................................................................................. 9

Udvalgsbehandling af forslag .................................................................................................................. 10

Samråd ............................................................................................................................................................. 12

Deputationer ................................................................................................................................................. 16

Udtalelser om EU-sager ............................................................................................................................. 17

Udvalgsberetninger .................................................................................................................................... 18

Studierejser m.m. ......................................................................................................................................... 19

Høringer ........................................................................................................................................................... 21

Besøg til udvalg ............................................................................................................................................ 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. FORMÅL

Præsidiet besluttede i april 2011, at der

skulle udarbejdes en vejledning til nye ud-

valgsformænd.

Denne 2. udgave af Vejledning til formænd

for Folketingets stående udvalg er udgivet på

baggrund af evaluering af åbne samråd på

Præsidiets møde med udvalgsformænd- og

næstformænd den 25. april 2012 og efterføl-

gende drøftelse i Præsidiet den 23. maj 2012.

Der er i forhold til 1. udgave fra 2011 foreta-

get ændringer i afsnit 1-3 og 8.

Formålet med vejledningen er at give udvalgs-

formænd – herunder ikke mindst nyvalgte

udvalgsformænd – et godt grundlag for og et

praktisk redskab til at kunne udføre arbejdet

som udvalgsformand. Vejledningen kan

samtidig medvirke til en vis ensartethed i

udvalgenes arbejdsform. Vejledningen giver

imidlertid også råderum for, at de enkelte

udvalgsformænd kan sætte deres personlige

præg på udvalgsarbejdet, og at de enkelte

udvalg inden for visse rammer kan træffe

nærmere beslutning om udvalgets procedurer

og arbejdsform.

2. UDGANGSPUNKT

Vejledningen indeholder en beskrivelse af

væsentlige regler, procedurer og praksis for

den del af udvalgsarbejdet, som især har

betydning for udvalgsformænd.

Vejledningen tager udgangspunkt i denne

overordnede beskrivelse af udvalgsformæn-

denes arbejde:

• Udvalgsformanden skal fremme udvalgsarbejdet mest muligt, jf. Folke-

tingets forretningsorden, § 8 a, stk. 1.

• Udvalgsformanden har en væsentlig funktion i forhold til at tilrette-

lægge og afvikle udvalgsarbejdet og udvalgsmøderne, herunder at

give de enkelte udvalgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parla-

mentariske arbejde i udvalgene og imødekomme mindretals ønsker

til udvalgsarbejdet med respekt for et flertals beslutningsdygtighed.

• Udvalgsformanden skal sikre, at udvalgsarbejdet foregår inden for de

gældende formelle rammer for udvalgsarbejdet.

• Udvalgsformanden skal på god og effektiv vis lede udvalgsmøder og

andre møder m.m. i udvalgsregi.

• Udvalgsmanden har en væsentlig rolle i forhold til udvalgets udad-

vendte aktiviteter, hvor udvalget er Folketingets ansigt udadtil.

Det gælder f.eks. i forbindelse med rejser og besøg og de dele af

udvalgsmøderne, som offentligheden har adgang til, eller som inde-

bærer gæster til udvalget, f.eks. åbne samråd, deputationer og høringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. UDVALGSFORMANDENS ROLLE

Udvalgsformanden er overordnet ansvarlig for

afviklingen af udvalgsarbejdet.

Udvalgsformandens opgaver består bl.a. i at

være en god og effektiv mødeleder og sørge

for, at udvalget træffer de formelle beslutnin-

ger, som er nødvendige for at afvikle udvalgs-

arbejdet. Udvalgsformanden repræsenterer

udvalget udadtil i udvalgsrelaterede anlig-

gender, herunder over for minister, medier og

offentlighed. Udvalgsformanden har en aktiv

rolle i forbindelse med udvalgets planlæg-

ning og drøftelse af prioriteringer og samlede

aktiviteter i løbet af folketingsåret, herunder

høringer og studierejser.

Udvalgsformanden tager – bistået med råd og

vejledning af udvalgssekretæren – stilling til

sager af principiel eller politisk karakter, som

opstår i forbindelse med udvalgsarbejdet.

I udvalgsformandens fravær fungerer

næstformanden som formand. Hvis næst-

formanden også er fraværende, fungerer

det først valgte medlem i udvalget (den

førstnævnte i det største valgforbund) som

formand.

Udvalget kan nedsætte et fast underudvalg

til at forberede udvalgsaktiviteter som f.eks.

besøg, rejser, høringer, informationstiltag,

procedurer m.m. Et underudvalg kan medvirke

til at sikre sammenhæng i og overblik over

aktiviteterne i udvalget samt bred opbakning

til de initiativer og beslutninger, udvalget

iværksætter. Udvalget kan også nedsætte

underudvalg til at følge en bestemt sag eller

et bestemt emne. Underudvalg nedsættes

efter almindelig flertalsbeslutning i udvalget,

og udvalget bestemmer selv, hvor mange

medlemmer der skal være i underudvalget. Et

underudvalg kan f.eks. bestå af ordførerne for

folketingsgrupperne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. SEKRETARIATSBISTAND TIL

UDVALG

Alle udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær

og en udvalgsassistent, som er ansat i Folke-

tingets Administration.

Udvalgssekretærerne bistår udvalget, udvalgs-

formanden og de enkelte udvalgsmedlemmer

og varetager den løbende daglige drift af

udvalgsarbejdet efter faste indarbejdede for-

retningsgange.

Udvalgsformanden aftaler hovedlinjerne i

tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet med

udvalgssekretæren, herunder hvilke sager

udvalgsformanden ønsker forelagt, og hvilke

sager der delegeres til udvalgssekretæren.

En stor del af udvalgsarbejdet foregår i skrift-

lig form uden drøftelse på udvalgsmøder, og

uden at udvalgsformanden normalt bliver in-

volveret. Det gælder f.eks. udvalgsspørgsmål

til skriftlig besvarelse og modtagelse af

skriftlige henvendelser.

Udvalgssekretæren har også til opgave at

give individuel bistand og rådgivning til de

enkelte udvalgsmedlemmer (og andre folke-

tingsmedlemmer) om det parlamentariske ar-

bejde inden for udvalgets sagsområde. Denne

bistand foregår typisk på det pågældende

medlems initiativ og i fortrolighed mellem

medlemmet og udvalgssekretæren, uden at

udvalgsformanden bliver inddraget.

5. UDVALGSMØDER

Udvalgsmøderne danner grundlaget for

arbejdet i udvalgene, selv om en stor del af

udvalgsarbejdet foregår i skriftlig form.

De stående udvalg har et fast ugentligt

mødetidspunkt, hvor der normalt afholdes

udvalgsmøde i Folketingets mødeperioder.

Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-

manden, hvis det viser sig nødvendigt at

fravige det faste mødetidspunkt, f.eks. ved

hastende sager og i travle perioder.

Udvalgssekretariatet udarbejder og udgiver

dagsordener for udvalgsmøderne. Dagsor-

denen indeholder de sager, som er klar til

behandling i udvalget, f.eks. afholdelse af

samråd, modtagelse af deputationer og be-

handling af lov- og beslutningsforslag. Første

udgave af dagsordenen bliver som hoved-

regel udgivet senest fredag i ugen inden

udvalgsmødet. Udvalgssekretæren inddrager

udvalgsformanden, inden væsentlige eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

principielle dagsordenspunkter bliver optaget

på dagsordenen. Det kan f.eks. være en sag,

som et udvalgsmedlem ønsker drøftet i udval-

get, eller andre sager, som udvalgsformanden

ikke allerede er bekendt med.

Udvalgssekretæren orienterer forud for ud-

valgsmødet udvalgsformanden om sagerne på

dagsordenen. Det sker typisk, ved at udvalgs-

sekretæren sender en kommenteret dagsor-

den til udvalgsformanden dagen før udvalgs-

mødet. Den kommenterede dagsorden kan

f.eks. indeholde en kort beskrivelse af eventu-

elle problemstillinger vedrørende dagsordens-

punkter, udkast til talepunkter samt forslag

til udvalgskonklusioner. Det kan også være

nyttigt, at udvalgsformanden før udvalgsmø-

det holder et kort møde med udvalgssekretæ-

ren, hvor de sammen gennemgår dagsordenen.

Udvalgsformanden leder udvalgsmøderne, for-

deler ordet og konkluderer. Udvalgssekretæ-

ren sørger for, at der efter udvalgsmødet

finder den opfølgning sted, som er besluttet

på udvalgsmødet, f.eks. at der stilles opføl-

gende skriftlige spørgsmål til ministeren.

Udvalgsmøderne foregår som udgangspunkt

for lukkede døre. Det vil sige, at kun udvalgs-

medlemmer, udvalgets sekretariat og – hvis

der er samråd – ministeren med eventuelle

embedsmænd må være til stede. Udvalget kan

beslutte at holde åbne møder, hvor offentlig-

heden, herunder journalister, har adgang, eller

lade dele af møder være åbne, f.eks. samråd.

Forhandlingerne i lukkede udvalgsmøder er

fortrolige, og det er ikke tilladt at referere

synspunkter, vurderinger og argumenter, som

andre udvalgsmedlemmer eller ministeren

har fremført på udvalgets møde. Et udvalgs-

medlem kan dog referere, hvad medlemmet

selv har sagt på mødet. Det accepteres som

udgangspunkt også, at et udvalgsmedlem

refererer udvalgets forhandlinger over for

andre medlemmer af sin folketingsgruppe.

Der bliver ikke skrevet referat af udvalgsmøder

(undtagen i Europaudvalget), men udvalgs-

sekretæren fører protokol over udvalgets be-

slutninger. Tv- eller lydoptagelse af åbne sam-

råd bliver lagt ud på Folketingets hjemmeside.

Udvalgssekretæren sender efter et udvalgs-

møde et opfølgningsresumé til udvalgets med-

lemmer til orientering. Resumeet indeholder

kortfattet information om mødets afvikling

og trufne beslutninger. Fortrolige oplysninger

fremgår dog kun af protokollen, som kun

udvalgets medlemmer har adgang til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. BESLUTNINGSPROCEDURER

Udvalgsformanden konkluderer udvalgets

beslutninger på baggrund af drøftelserne i

udvalget.

I praksis bliver der meget sjældent afholdt

egentlige afstemninger i udvalgene. I så fald

er det almindelig praksis, at man accepterer

stemmer afgivet af udvalgsmedlemmer, der

ikke fysisk er til stede (det kaldes, at ”stolene

tæller”). Det vil sige, at et medlem – oftest

ordføreren i den pågældende sag – der er til

stede, kan tegne alle sin folketingsgruppes

medlemmer i udvalget. Og det vil normalt

også blive accepteret, at et medlem fra

et regeringsparti repræsenterer de øvrige

regeringspartiers medlemmer i udvalget.

Normalt accepteres også tilkendegivelser

fra fraværende medlemmer, f.eks. hvis de er

givet til udvalgsformanden før mødet. Denne

uformelle regel anvendes, medmindre nogen

gør indsigelse mod, at der træffes beslutning

på denne måde.

Hvis der gøres indsigelse mod den uformelle

afstemningsform – hvad der i praksis sker

yderst sjældent – må der foretages afstem-

ning i overensstemmelse med forretnings-

ordenens § 8, stk. 4, hvorefter et udvalg er

beslutningsdygtigt, når over halvdelen af

dets medlemmer er til stede. En beslutning

er herefter taget, når flere har stemt for end

imod (det vil sige, at ”hovederne tæller”).

Udvalget kan, hvis det viser sig nødvendigt

(f.eks. i mødefri perioder), træffe beslutning

efter skriftlig procedure. Det sker i så fald

normalt, ved at udvalgsformandens indstilling

til beslutning udsendes til udvalget med en

frist for eventuelle bemærkninger og indsigel-

ser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. UDVALGSBEHANDLING AF

FORSLAG

Udvalgsformanden sikrer i samarbejde med

Udvalgssekretariatet, at udvalget tilrettelæg-

ger arbejdet med lov- og beslutningsforslag

på en hensigtsmæssig måde og i overens-

stemmelse med de frister, der fremgår af

forretningsordenen. Så vidt muligt skal der

sikres en grundig udvalgsbehandling og tages

hensyn til ministerens henholdsvis forslags-

stillernes ønsker og organisationers og

andres mulighed for at orientere udvalget om

deres synspunkter på forslag.

Udvalget drøfter og fastlægger normalt en

tidsplan for udvalgsbehandlingen på det

første udvalgsmøde efter første behandling

af forslaget. Det sker på baggrund af et ud-

kast udarbejdet af udvalgssekretæren. Tids-

planer kan variere fra forslag til forslag. En

tidsplan omfatter typisk en frist for udvalgs-

medlemmerne til at stille spørgsmål til minis-

teren, en frist for ministeren til at svare og en

frist for at stille ændringsforslag. Tidsplanen

indeholder oftest også en dato for udvalgets

politiske drøftelse af forslaget, en frist for

aflevering af skriftlige bidrag (betænknings-

bidrag), som udvalgsmedlemmer ønsker med

i betænkningen, samt en dato for, hvornår

udvalget forventer at afgive betænkning.

Ved fastlæggelse af tidsplanen tager udvalget

normalt hensyn til eventuelle tilkendegivelser

om processen fra ministeren, når det drejer

sig om regeringens lovforslag, og forslagsstil-

lerne, når det drejer sig om private forslag.

Udvalget vil under drøftelsen af tidsplanen

også kunne drøfte eventuelle forslag om sær-

lige initiativer under udvalgsbehandlingen,

f.eks. teknisk gennemgang ved ministeren

og embedsmænd fra ministeriet, høring eller

studiebesøg.

Udvalget kan på et senere tidspunkt justere

tidsplanen, hvis det bliver nødvendigt.

En stor del af udvalgsbehandingen af lov- og

beslutningsforslag foregår i skriftlig form uden

drøftelse på udvalgsmøder, og uden at ud-

valgsformanden bliver involveret. Det gælder

f.eks. udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse

og modtagelse af skriftlige henvendelser.

Afgivelse af betænkning over et forslag

sættes på dagsordenen for et udvalgsmøde

i overensstemmelse med den fastlagte tids-

plan. Forud for dette møde har Udvalgssekre-

tariat udarbejdet et udkast til betænkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget imødekommer som hovedregel

ønsker fra udvalgsmedlemmer om at udsætte

betænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundes

med, at medlemmerne har brug for mere tid

til at arbejde med forslaget, eller at en folke-

tingsgruppe endnu ikke har truffet beslutning

om sin indstilling til forslaget.

Det er som hovedregel en forudsætning for,

at udvalget afgiver betænkning, at alle

spørgsmål stillet til forslaget inden for spørgs-

målsfristen er besvaret, og at eventuelle æn-

dringsforslag, der ønskes stillet, er indarbej-

det i betænkningsudkastet.

Udvalgets afgivelse af betænkning er ofte

opdelt i to dele: En politisk drøftelse og selve

betænkningsafgivelsen. På det første møde

foretager udvalget en politisk drøftelse, og på

det efterfølgende møde afgiver udvalget

formelt betænkningen. Andre gange foregår

den politiske drøftelse og betænknings-

afgivelsen dog på samme møde under samme

dagsordenspunkt.

Udvalgets politiske drøftelse kan spænde

vidt: Fra på den ende side at være en reel

politisk drøftelse/forhandling om lovfor-

slagets indhold, herunder formuleringen af

politiske bemærkninger og ændringsforslag,

til på den anden side blot at være en kon-

statering af, at udvalget er klar til at afgive

betænkning.

Udvalgsformanden spørger under selve

betænkningsafgivelsen folketingsgrupperne

i rækkefølge efter størrelse om gruppernes

indstilling til eventuelle ændringsforslag og

herefter om indstillingen til lovforslaget i dets

helhed.

Hvis ikke alle indstillinger og politiske

bemærkninger er modtaget inden eller på ud-

valgsmødet, kan udvalget fastsætte en kort

frist – typisk til senere samme dag eller den

følgende dag – for at aflevere indstillinger og/

eller politiske bemærkninger (betænknings-

bidrag) til udvalgssekretæren.

Betænkningen anses for at være afgivet,

når de ordførere, som er til stede på udvalgs-

mødet, har meddelt udvalgsformanden deres

indstillinger til forslaget og eventuelle æn-

dringsforlag.

Udvalgssekretariatet færdiggør herefter

betænkningen og offentliggør den med hen-

blik på anden behandling af forslaget.

I nogle tilfælde bliver et lovforslag henvist

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til fornyet udvalgsbehandling efter anden

behandling. Hvis lovforslaget ønskes til tredje

behandling, skal udvalget afgive en tillægs-

betænkning over forslaget, inden det kan gå

til tredje behandling.

8. SAMRÅD

Et udvalg kan bede en minister om at besvare

spørgsmål mundtligt under et samråd i et

udvalgsmøde.

Det er udvalgsformandens opgave at sørge

for, at et samråd afvikles så effektivt som

muligt for såvel udvalget som ministeren, og

således at spørgeren får svar på sit samråds-

spørgsmål, og (ved åbne samråd) at tilhørere

og seere får et godt udbytte af samrådet.

Samrådsspørgsmål kan kun stilles af udval-

gets medlemmer.

Samrådsspørgsmål skal som udgangspunkt

være af holdningsmæssig karakter. Faktuelle

forhold med relation til samrådsspørgsmålet

kan ofte med fordel afklares ved spørgsmål

til ministeren til skriftlig besvarelse, før der

indkaldes til samråd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgeren kan efter ønske få sit navn angivet

som spørger på samrådsspørgsmål.

Spørgeren angiver, om samrådet ønskes

afholdt for lukkede eller åbne døre. Udgangs-

punktet er, at samråd er lukkede. Et mindre-

tal på 3 udvalgsmedlemmer har adgang til

at få gennemført et samråd for åbne døre. I

praksis afholdes langt hovedparten af samråd

for åbne døre.

Samrådsspørgsmål om samme emne (even-

tuelt stillet af forskellige udvalgsmedlemmer)

bør afvikles i samme samråd.

Samrådsspørgsmål stillet til to eller flere

ministre i samme sag bør begrænses. Hvis

en ministers sagsområde kun udgør en lille

andel i den pågældende sag, bør den primære

minister kunne besvare samrådsspøgsmålet

alene med skriftligt bidrag fra den anden

minister.

Samråd, som vedrører flere udvalgs sagsom-

råder, bør afholdes af det primære udvalg,

som inviterer andre relevante udvalg til at

deltage i samrådet.

Udvalgssekretæren orienterer udvalgsfor-

manden om samrådsspørgsmål, da disse

indebærer, at udvalget anmoder ministeren

om at møde frem for udvalget i et samråd.

Hvis udvalgssekretæren vurderer, at et sam-

rådsspørgsmål giver anledning til principiel

overvejelse, inddrager udvalgssekretæren

udvalgsformanden, før samrådsspørgsmålet

stilles.

Udvalgssekretæren aftaler tidspunktet for

samrådet med ministersekretariatet og spør-

geren. Samråd afholdes som udgangspunkt

på udvalgets sædvanlige mødetidspunkt

(eventuelt på udvalgets alternative mødetids-

punkt). Ressortministeren for et udvalg bør,

medmindre særlige forhold gør sig gældende,

være indstillet på at møde i samråd i udval-

get på udvalgets sædvanlige (eller alterna-

tive) mødetidspunkt, senest 2-3 uger efter et

samrådsspørgsmål er stillet, således at sagen

ikke mister aktualitet. Udvalget kan med

fordel generelt afstemme udvalgets forvent-

ninger til ministerens deltagelse i samråd

med ministeren.

Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-

manden, hvis der ikke kan opnås enighed om

tidspunktet for samrådet, eller hvis det viser

sig nødvendigt at afholde samrådet uden for

udvalgets normale mødetidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan være hensigtsmæssigt – generelt

eller konkret – at afstemme tidsrammen for

samråd mellem udvalg, minister og spørger

med henblik på at udnytte tiden så effektivt

som muligt.

Det enkelte udvalg kan eventuelt træffe

beslutning om tidsrammer for samråd og

procedurer i udvalget under åbne samråd,

så de er tilpasset udvalgets arbejdsform og

de emner, der behandles i udvalget.

Udvalgsformanden kan tilstræbe en tids-

ramme, hvorefter et samråd f.eks. normalt

ikke overstiger en times varighed. Det forud-

sætter, at ministerens indledende besvarelse

er rimelig kortfattet, så der er god tid til

opfølgende spørgsmål fra udvalget.

Udvalgssekretariatet udgiver en nyhed om

samrådet på Folketingets hjemmeside, når

tidspunktet for samrådet er fastlagt. Ny-

heden indeholder en gengivelse af samråds-

spørgsmålet og praktiske oplysninger ved-

rørende afholdelsen af samrådet.

Udvalgsformanden leder afviklingen af sam-

rådet på udvalgsmødet og fordeler ordet.

Ved åbne samråd oplyser udvalgsformanden

indledningsvis kort om emnet for samrådet,

og hvem der har indkaldt til samrådet, og at

samrådet bliver tv-transmitteret. Samrådet

kan i så fald følges direkte på Folketingets

tv-kanal og internettet. Hvis der ikke er tv-

kapacitet til samrådet, bliver det kun lyd-

optaget.

Udvalgsformanden bør tilstræbe, at tiltale-

formen under de åbne samråd nærmer sig

tiltaleformerne i Folketingssalen. Udvalgs-

medlemmer bør omtales ved fornavn og

efternavn og ministre ved deres ministertitel.

Udvalgsformanden giver først det udvalgs-

medlem, som har stillet samrådsspørgsmålet,

mulighed for kort at begrunde samrådet.

Udvalgsformanden giver herefter ministeren

ordet for besvarelse af samrådsspørgsmålet.

Hvis der er stillet flere samrådsspørgsmål til

samme samråd, vil udvalgssekretæren forud

for samrådet have aftalt med spørgeren og

ministersekretariatet, om ministeren skal

besvare samrådsspørgsmål et ad gangen

eller kan besvare samrådsspørgsmålene

samlet. Tilsvarende gælder, hvis et samråds-

spørgsmål undtagelsesvis er stillet til flere

ministre. Udgangspunktet er, at ministeren,

medmindre særlige forhold gør sig gældende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indledningsvis kan besvare alle samråds-

spørgsmål under et.

Efter ministerens indledende besvarelse af

samrådsspørgsmålet styrer udvalgsforman-

den med god og effektiv mødeledelse afvik-

lingen af opfølgende spørgsmål fra udvalgets

medlemmer. Udvalgsmedlemmernes indlæg

under samrådet bør være rimelig kortfattede

og skal som udgangspunkt formuleres som et

spørgsmål til ministeren, men kommentarer,

som ikke indeholder spørgsmål, kan også

forekomme. Spørgsmål skal holdes inden for

emnet for samrådsspørgsmålet. Udvalgsfor-

manden kan vælge at lade flere (f.eks. 3)

udvalgsmedlemmer stille spørgsmål, før

udvalgsformanden giver ministeren ordet

for besvarelse. Ministerens besvarelse af de

stillede spørgsmål bør være rimelig korfattet.

Samrådet forsætter, indtil der ikke er flere

udvalgsmedlemmer, som beder om ordet, og

ministeren har besvaret de stillede spørgs-

mål. Udvalgsformanden bør afslutte samrå-

det, hvis udvalgsmedlemmers spørgsmål eller

ministerens svar ikke bidrager med nyt til

samrådet, f.eks. hvis spørgsmål og svar bliver

gentaget. Udvalgsformanden kan tilstræbe,

at et samråd som udgangspunkt ikke over-

stiger ca. en time. Udvalgsformanden kan

eventuelt henvise udvalgsmedlemmer til at

følge op på samråd med spørgsmål til skriftlig

besvarelse eller med at indkalde til nyt samråd.

Udvalgsformanden spørger efter samrådet –

når ministeren og tilhørerne har forladt loka-

let – om samrådet giver udvalget anledning

til bemærkninger eller ønsker om opfølgning

i udvalget, f.eks. i form af spørgsmål til minis-

teren. Udvalgssekretæren sørger for, at even-

tuel aftalt opfølgning sker, herunder at der

stilles spørgsmål, hvor ministeren anmodes

om at oversende et eventuelt talepapir til

brug for samrådet.

Samråd er som udgangspunkt af orienteren-

de karakter. Hvis udvalget – hvad der i praksis

sker yderst sjældent – efter ønske fra ministe-

ren eller et eller flere udvalgsmedlemmer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

træffer en beslutning i tilknytning til sam-

rådet, skal udvalget orientere ministeren

herom og beslutningen føres ind i udvalgs-

protokollen. Folketingets Ombudsmand kan

ikke behandle en sag, som der er truffet

beslutning om i Folketinget. Ombudsmanden

er ikke udelukket fra at behandle en sag, når

et samråd herom har været orienterende.

Tv- eller lydoptagelse af et åbent samråd

bliver efter samrådet lagt ud på Folketingets

hjemmeside.

forretningsordenens § 8, stk. 5.

Udvalgsformanden skal overordnet tilstræbe,

at foretræder afvikles på en effektiv måde

set fra udvalgets side. Samtidig bør forman-

den tilstræbe, at deputationer får mulighed

for og tid til inden for de givne rammer at

afgive deres synspunkter og informationer til

udvalget og efterlades med et indtryk af at

være godt modtaget af Folketinget. Der bør

under foretræder være et rimeligt fremmøde

i udvalget.

Folketingets udvalg imødekommer som ud-

gangspunkt anmodninger om foretræde for

udvalget. Udvalg kan dog generelt eller kon-

kret træffe beslutning om at afslå anmodning

om foretræde, eksempelvis hvis et foretræde

vedrører en konkret verserende sag.

Udvalgssekretariatet behandler anmodninger

om foretræde og aftaler tidspunkt for disse.

Udvalgssekretæren inddrager normalt kun

udvalgsformanden, hvis en anmodning om

foretræde giver anledning til principiel over-

vejelse.

Forud for foretrædet orienterer Udvalgssek-

retariatet skriftligt deputationen om ret-

ningslinjerne for foretræder.

9. DEPUTATIONER

Udvalg kan modtage en eller flere personer

(en deputation), f.eks. repræsentanter for en

forening eller en organisation, i foretræde i

forbindelse med et udvalgsmøde, jf. forret-

ningsordenens § 8, stk. 5. Formålet med et

foretræde er at påvirke udvalget i forbindelse

med udvalgets behandling af et lov- eller

beslutningsforslag eller at gøre udvalget op-

mærksom på et anliggende inden for udval-

gets sagsområde.

Udvalgsformanden skal sikre, at foretræder

afvikles i overensstemmelse med de ret-

ningslinjer, som er fastsat af Præsidiet, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget modtager deputationer på udval-

gets sædvanlige mødetidspunkt.

Udvalget modtager deputationer for lukkede

døre.

Udvalgsformanden byder indledningsvis

deputationen velkommen og anmoder den

om at præsentere deltagerne i deputationen.

Udvalgsformanden giver herefter deputatio-

nen adgang til at afgive en kortfattet rede-

gørelse for deputationens synspunkter.

Udvalgsformanden skal tilstræbe, at mod-

tagelsen af en deputation ikke overstiger 15

minutter. Deputationen er allerede på forhånd

gjort opmærksom på denne tidsramme i

forbindelse med bekræftelsen af foretrædet.

Udvalgsformanden kan afbryde deputatio-

nen, hvis deputationens redegørelse trækker

så langt ud, at der ikke bliver tid til spørgsmål

fra udvalget.

Efter deputationens indledende redegørelse

styrer udvalgsformanden afviklingen af

spørgsmål fra udvalget til deputationen.

Spørgsmålene stilles normalt i spørgerunder,

det vil sige, at der kan stilles flere spørgsmål

fra udvalgets medlemmer, før deputationen

får lejlighed til at svare. Udvalgsformanden

kan afskære yderligere spørgsmål, hvis fore-

trædet samlet set overskrider 15 minutter.

Der finder ikke forhandling sted under

foretrædet. Deputationen kan ikke stille

spørgsmål til udvalget. De synspunkter, som

deputationen fremfører, indgår i udvalgets

fortsatte arbejde og udvalgsmedlemmernes

overvejelser.

Når deputationen har forladt lokalet, spørger

udvalgsformanden, om foretrædet giver an-

ledning til bemærkninger eller ønsker om op-

følgning i udvalget, f.eks. i form af spørgsmål

til ministeren. Udvalgssekretæren sørger for,

at eventuel aftalt opfølgning sker.

10. UDTALELSER OM EU-SAGER

Europaudvalget kan anmode et udvalg om at

afgive en udtalelse om en EU-sag, hvor det

efter Europaudvalgets vurdering er særlig

ønskeligt at inddrage udvalget.

Det kan f.eks. dreje sig om grøn- og hvidbøger

fra Kommissionen, væsentlige nye forslag til

EU-lovgivning og reformer af EU-politikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan også dreje sig om kontrol med at

overholde nærhedsprincippet.

Udvalget er herefter forpligtet til at afgive en

udtalelse om sagen inden for den frist, der er

fastsat af Europaudvalget.

Udvalgssekretæren sætter sagen på dags-

ordenen for et udvalgsmøde, med henblik på

at udvalget kan drøfte sagen og udvalgets

behandling af sagen. I forbindelse med

behandlingen af sagen kan udvalget anmode

Folketingets EU-konsulent om at præsentere

sagen for udvalget på et udvalgsmøde.

På samme eller et senere møde afgiver ud-

valget en udtalelse, som indeholder politiske

tilkendegivelser fra udvalget eller et flertal

henholdsvis mindretal i udvalget.

Udvalget kan udpege et medlem til at

fremlægge udvalgets udtalelse for Europa-

udvalget.

Udvalg kan også af egen drift behandle EU-

sager og afgive udtalelser om disse.

11. UDVALGSBERETNINGER

Udvalgsmedlemmer kan fremsætte ønske

om, at udvalget afgiver en beretning over et

forslag eller andre sager, som udvalget be-

handler. En beretning afslutter Folketingets

behandling af sagen.

Udvalgssekretariatet sætter efter aftale med

udvalgsformanden sådanne sager på dags-

ordenen for et udvalgsmøde, så udvalget kan

drøfte sagen og ønsket om at afgive en be-

retning. På samme eller et senere møde kan

udvalget afgive beretning, hvis der er flertal

for det.

En beretning indeholder politiske tilkende-

givelser om den pågældende sag fra udvalget

eller et flertal henholdsvis mindretal i udval-

get. Tilkendegivelserne kan f.eks. være ud-

formet som en opfordring til den pågældende

minister om at tage nærmere beskrevne

initiativer m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. STUDIEREJSER M.M.

Udvalgsformanden kan f.eks. i begyndelsen

af folketingsåret tage initiativ til, at udvalget

drøfter udvalgets samlede prioritering og

aktiviteter i det kommende år.

Udvalgsformanden kan herunder tage initiativ

til, at udvalget drøfter forslag til indenlandske

og udenlandske studierejser og -besøg.

Udvalgsformanden kan sammen med ud-

valgssekretæren udarbejde konkrete forslag

eller opfordre udvalgsmedlemmer til at frem-

komme med forslag til studieture.

Forud for beslutninger om studierejser bør ud-

valgsformanden sikre, at der sker en grundig

drøftelse i udvalget af formål og forventet

udbytte.

Udvalget skal i den indledende fase af plan-

lægningen af en studietur drøfte og tage

stilling til det faglige indhold af, formålet med

og det forventede udbytte af studieturen. Det

vil sige, hvad emnerne for studieturen er,

hvilke møder og besøg udvalget ønsker

gennemført, og hvad udvalget vil opnå med

studieturen. Udvalgets ressortministerium vil

ofte være behjælpeligt med faglig bistand til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brug for disse beslutninger og til brug for den

videre planlægning af studieturen. Udvalget

skal også tage stilling til, hvor studierejsen

skal gå til og på hvilket tidspunkt, deltageran-

tallet og forventede udgifter for studieturen

sammenholdt med udvalgets rejsebevilling.

De fleste stående udvalg har et årligt dispo-

sitionsbeløb til udenlandske studieture m.m.

på 220.000 kr. (2012). Udvalgene har ikke på

tilsvarende vis selvstændige bevillinger til

indenlandske studieture m.m. Udvalgene kan

gennemføre sådanne, men hvis de budget-

terede udgifter til en indenlandsk studietur

overstiger 50.000 kr., skal tilladelse gives af

Folketingets formand.

Udvalgsformanden kan tage initiativ til, at

udvalget nedsætter et underudvalg til at

forberede studieturen sammen med ud-

valgssekretæren.

Udvalgsformanden bør endvidere forsøge at

sikre, at der er en forholdsvis bred tilslutning

i udvalget til beslutninger om studieture,

at studieture gennemføres med deltagelse

af et rimeligt antal udvalgsmedlemmer,

der repræsenterer det politiske spektrum i

Folketinget, og at afbud fra tilmeldte udvalgs-

medlemmer søges begrænset mest muligt.

Udvalgssekretariatet står for den praktiske

planlægning og koordinering af studieture og

-besøg og sørger herunder for, at studieturen

foregår i overensstemmelse med Folketingets

rejseregler og praksis m.m.

Udvalgssekretæren inddrager udvalgsfor-

manden, hvis der opstår væsentlige proble-

mer eller spørgsmål under planlægningen.

Udvalget får forelagt programudkastet, når

det er udarbejdet.

Udvalgssekretæren udgiver efter nærmere

aftale med udvalgsformanden en nyhed om

studieturen, som beskriver formålet med

studieturen og indeholder oplysninger om

program, deltagere og budget. Tilsvarende

oplysninger og (efterfølgende) regnskabstal

fremgår endvidere af oversigten over udvalgs-

rejser på Folketingets hjemmeside.

Udvalgsformanden fungerer – bistået af

udvalgssekretæren – som delegationsleder

under udenlandske og indenlandske studie-

ture. Udvalgsformanden medvirker herunder

til, at de enkelte møder og besøg afvikles

på en hensigtsmæssig måde, så udvalget

får et godt udbytte af studieturen. Udvalgs-

formanden bør på behørig vis takke værter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og overrække de gaver, som ”protokollen” i

Folketinget foreskriver. Udvalgsformanden

tager også stilling til væsentlige spørgsmål

og problemer, som måtte opstå under af-

viklingen af studieture.

Udvalget drøfter normalt udbyttet af studie-

ture og -besøg på et efterfølgende udvalgs-

møde.

Ved studieture til udlandet udarbejder ud-

valgssekretæren et udkast til et kort resumé

af studieturen. Udvalget drøfter og god-

kender resumeet, hvorefter det bliver sendt til

Folketingets Præsidium til orientering og lagt

ud på Folketingets hjemmeside.

punkter og oplægsholdere, og tidspunktet for

høringen.

Udvalgsformanden tilstræber, at der i

udvalget er en forholdsvis bred tilslutning

til beslutninger om høringer, at høringer

gennemføres med deltagelse af et passende

stort antal udvalgsmedlemmer, der repræsen-

terer det politiske spektrum i Folketinget, og

at afbud fra tilmeldte udvalgsmedlemmer

begrænses mest muligt.

Udvalgssekretariatet står herefter for at

arrangere høringen. Udvalgssekretæren

inddrager udvalgsformanden eller et under-

udvalg, hvis der opstår væsentlige spørgsmål

og problemer under tilrettelæggelsen af

høringen.

Udvalget får forelagt et programudkast til

godkendelse.

Udvalgssekretariatet udgiver efter nærmere

aftale med udvalgsformanden en nyhed om

høringen, som beskriver formålet med hørin-

gen, program og oplægsholdere m.v.

Under høringen fungerer udvalgsformanden

bistået af udvalgssekretæren som møde-

leder, medmindre andet er besluttet i

13. HØRINGER

Udvalgene kan afholde høringer med henblik

på at få belyst en sag, et forslag eller en rele-

vant problemstilling, når udvalgene vurderer,

at der er et behov herfor.

Udvalgsformanden eller et underudvalg

sikrer, at udvalget i den indledende fase så

vidt muligt tager stilling til de væsentligste

spørgsmål vedrørende en høring, bl.a. formål,

form og hovedindhold, herunder program-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvalget. Udvalgsformanden bør herunder

medvirke til, at høringen afvikles på en hen-

sigtsmæssig måde, så udvalget får et godt

udbytte af høringen, at inviterede oplægs-

holdere kommer ordentligt til orde, og at

tilhørere (og eventuelle seere) efterlades med

et godt indtryk af høringen.

Udvalget evaluerer normalt høringen på et

efterfølgende udvalgsmøde.

En eventuel tv-optagelse af høringen eller an-

den dokumentation af høringen bliver efter-

følgende lagt ud på Folketingets hjemmeside.

14. BESØG TIL UDVALG

Udvalgsformanden bør være indstillet på –

eventuelt sammen med andre udvalgsmed-

lemmer – at afholde møder med udenlandske

parlamentarikere m.v., som gerne vil besøge

Folketinget og møde repræsentanter for

udvalget. Udvalgssekretariatet står for den

nærmere koordinering og planlægning af

sådanne besøg og bistår udvalgsformanden

under møderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GUIDE TIL ARBEJDET

I FOLKETINGETS

UDVALG

2012

Folketinget

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

www.folketinget.dk

[email protected]