Udvalget til Valgs Prøvelse 2012-13
UVP Alm.del Bilag 3
Offentligt
1228800_0001.png
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT
OM FREMMØDE TIL UDVALGSMØDER
Sammenfatning:
Notatet lægger foranlediget af foreløbige drøftelser i Udvalget for
Forretningsordenen og Præsidiet op til en drøftelse om fremmødet til
udvalgsmøder på udvalgsformandsmødet den 10. april 2013. Notatet
beskriver en række faktorer, som kan indgå under en sådan drøftelse.
1. Indledning
Udvalget for Forretningsordenen foretog på sit møde den 12. december 2012
en foreløbig drøftelse af udvalgsmødedeltagelsen, og Præsidiet drøftede
fremmødet til udvalgsmøder på et møde den 20. februar 2013.
Det blev under møderne i Udvalg for Forretningsordenen og Præsidiet bl.a.
nævnt, at et lavt fremmøde især var problematisk under udvalgenes
modtagelse af deputationer.
Et lavt fremmøde kan dog også være et dårligt signal at sende i andre
sammenhænge f.eks. samråd med ministre og udvalgsarrangementer som
høringer, studieture og besøg til udvalget.
Et evt. generelt fald i fremmødet til udvalgsmøder kan muligvis ses i
sammenhæng med øget arbejdsmængde og -tempo for
folketingsmedlemmerne samt medlemmernes prioritering af andre dele af
folketingsarbejdet end det traditionelle udvalgsarbejde, f.eks. de dele, som
relaterer sig til medier, men andre forhold kan formentligt også spille ind.
Nedenfor er beskrevet en række faktorer, som kan indgå under en drøftelse
på udvalgsformandsmødet om fremmødet til udvalgsmøder.
2. Fremmødet til udvalgsmøder
Udvalgsmedlemmer har ikke mødepligt. Udvalgssekretariatet fører ikke
statistik over fremmødet til udvalgsmøder, og fremmødet bliver ikke registeret
i udvalgenes protokol. Det er Udvalgssekretariatet indtryk, at fremmødet til
udvalgsmøder generelt har været faldende de seneste år. Udvalgsmøder med
meget få deltagere såvel under deputationer som samråd forekommer.
6. marts 2013
Ref.: 05-000758-49
1/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan efter folketingsvalget i 2011 og det dermed følgende regeringsskift
være sket forskydninger i omfanget af de enkelte udvalgs aktiviteter, som kan
have betydning for, om fremmødet i de enkelte udvalg er steget eller faldet.
Udvalgssekretariatet bekendt stammer seneste undersøgelse af
mødedeltagelsen i udvalgene fra folketingsåret 1992-93, jf. Henrik Jensen,
Arena eller aktører – En analyse af Folketinget stående udvalg (1995). Det
fremgår heraf, at det gennemsnitlige antal mødedeltagere for næsten alle
udvalg ligger omkring 8 eller derover. Antallet af udvalgspladser i udvalgene
(dvs. udvalgsmedlemmer samt stedfortrædere) var på daværende tidspunkt -
bortset fra 3 udvalg - 28 eller 29.
3. Antallet af stående udvalg og disses størrelse
Folketinget har senest i 2011 drøftet og taget stilling til antallet af stående
udvalg og disses størrelse.
Det fremgår af Udvalget for Forretningsordenens betænkning og indstilling
af11. maj 2011 (B 135, 2011-12, 1. samling), at Folketingets Præsidium
havde gjort sig en række overvejelser om behovet for en reform af
udvalgsstrukturen. Overvejelserne fandt sted på baggrund af et oplæg fra
administrationen, som indeholdt et idekatalog om bl.a. udvalgsinddelingen,
udvalgenes opgaver og antallet af udvalgsmedlemmer. Gruppeformændene
havde imidlertid givet klart udtryk for, at der ikke var ønske om en større
reform af udvalgsstrukturen.
B 135 indeholdt i overensstemmelse hermed kun forslag om oprettelsen af et
Ligestillingsudvalg og et Udvalg for Landdistrikter og Øer samt nedlæggelse
af Det Politisk-Økonomiske Udvalg. B 135 blev enstemmigt vedtaget af
Folketinget den 19. maj 2011, og Folketinget har dermed p.t. 26 stående
udvalg.
B 135 indeholdt endvidere bl.a. på baggrund af drøftelser på
gruppeformandsmøder forslag om, at stedfortræderordningen for de stående
udvalg blev ophævet samt en tilsvarende udvidelse af antallet af ordinære
medlemmer af de stående udvalg.
Baggrunden herfor var, at der i det daglige udvalgsarbejde ikke blev skelnet
mellem ordinære medlemmer og stedfortrædere. Stedfortrædere havde ret til
at deltage i udvalgsarbejdet på linje med udvalgsmedlemmer, dog uden
stemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelse i betænkninger. Udadtil
kunne det imidlertid have betydning for de enkelte folketingsmedlemmer, om
de var egentlige udvalgsmedlemmer eller alene stedfortrædere i et udvalg.
2/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da de stående udvalg hidtil typisk havde haft 12 stedfortrædere blev antallet
af ordinære medlemspladser med vedtagelsen af B 135 øget tilsvarende, dvs.
til i alt 29 medlemmer - dog bortset fra de fire udvalg, der ikke hidtil havde haft
stedfortrædere (UFO, FIU, IFU og UVP).
De 26 stående udvalg har dermed i dag i alt 710 udvalgsposter til fordeling
blandt Folketingets 179 medlemmer. Hertil kommer fordelingen af en række
poster i andre udvalg og delegationer m.m.
4. Udvalgenes mødetidspunkter
De stående udvalg har et fast ugentligt mødetidspunkt, hvor der normalt
afholdes udvalgsmøde i Folketingets mødeperiode. Udvalgenes
mødetidspunkter er kun i begrænset omfang sammenfaldende og falder ikke
sammen med de tidspunkter, hvor folketingsgrupperne normalt afholder
gruppemøder. Udvalgsmøder afholdes med respekt for afstemningerne i
salen, og et udvalg afholder ikke møder, når en sag vedrørende udvalgets
sagsområde bliver forhandlet i salen.
Udvalgsmedlemmerne har dermed et rimeligt godt grundlag for at inddrage
udvalgsmøderne i kalenderplanlægningen. Det bemærkes dog, at
mødeindkaldelser for udvalgsmøder normalt først udgives ugen før
udvalgsmødet, og at dagordenspunkterne for de enkelte udvalgsmøder ikke
kendes før da. En opgradering af dokumentsystemet pr. 1. januar 2013
muliggør dog, at mødeindkaldelser kan udgives for udvalgsmøder flere uger
frem. Nyheder om åbne samråd kan udgives, når tidspunktet for samråd er
fastlagt. Mange udvalg arbejder også med forskellige former for
kalenderoversigt om udvalgets kommende møder og aktiviteter.
For enkelte udvalg kan det være et problem, som kan have betydning for
fremmødet, at udvalgsmøder ikke kan afholdes på udvalgets faste
mødetidspunkt, fordi ministeren er forhindret i at afholde samråd på dette
tidspunkt.
5. Udvalgenes arbejdsformer
En væsentlig del af udvalgsarbejdet består af standardiserede sagstyper som
f.eks. samråd, modtagelse af deputationer og behandling af lov- og
beslutningsforslag. Disse sager afvikles efter faste og indarbejdede
procedurer, som er med til at sikre en effektiv afvikling, men som måske ikke
altid tilfører udvalgsmedlemmerne nyt. Det er endvidere karakteristisk, at
disse sager som udgangspunkt ikke behandles af udvalget på udvalgets eget
initiativ. Det bemærkes, at selv om samrådsspørgsmål stilles på udvalgets
vegne, sker det ofte på initiativ af et eller få udvalgsmedlemmer.
3/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvalgene har dog også mulighed for på eget initiativ at afholde andre typer
møder og arrangementer, som f.eks. lukkede ekspertmøder, hvilket også
sker, men dog i et begrænset omfang.
En meget stor del af udvalgenes arbejde foregår i skriftlig form uden om
udvalgsmøderne, f.eks. spørgsmål til skriftlig besvarelse og svar herpå,
stillelse af samrådsspørgsmål, modtagelse af skriftlige henvendelser og
indlevering af indstillinger og betænkningsbidrag til lov- og beslutningsforslag.
Der foregår kun i mindre grad en egentlig politisk drøftelse i udvalgene.
6. Beslutningsprocedurer i udvalgene
Beslutningsprocedurerne i udvalgene har i praksis udviklet sig i pragmatisk
retning, og fremmødet til udvalgene har - i modsætning til salen - i realiteten
ingen betydning for udvalgenes beslutningsevne.
Et udvalg er, jf. forretningsordenens § 7, stk. 4, beslutningsdygtigt, når over
halvdelen af dets medlemmer er til stede.
I praksis bliver der imidlertid meget sjældent afholdt egentlige afstemninger i
udvalgene. I så fald er det almindelig praksis, at man accepterer stemmer
afgivet af udvalgsmedlemmer, der ikke fysisk er til stede (stolene tæller). Det
vil sige, at et medlem – oftest ordføreren i den pågældende sag – der er til
stede, kan tegne alle sin folketingsgruppes medlemmer i udvalget. Og det vil
normalt også blive accepteret, at et medlem fra et regeringsparti
repræsenterer de øvrige regeringspartiers medlemmer i udvalget. Normalt
accepteres også tilkendegivelser fra fraværende medlemmer, hvis de er givet
til udvalgsformanden før mødet.
7. Udvalgsformandens rolle
Af Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg (juli 2012) fremgår,
at udvalgsmanden har en væsentlig rolle i forhold til udvalgets udadvendte
aktiviteter, hvor udvalget er Folketingets ansigt udadtil. Det gælder f.eks. i
forbindelse med rejser og besøg og de dele af udvalgsmøderne, som
offentligheden har adgang til, eller som indebærer gæster til udvalget, f.eks.
åbne samråd, deputationer og høringer.
For så vidt angår udvalgenes modtagelse af deputationer, fremgår det
nærmere af vejledningen, at udvalgsformanden bør tilstræbe, at deputationer
får mulighed for og tid til inden for de givne rammer at afgive deres
synspunkter og informationer til udvalget og efterlades med et indtryk af at
være godt modtaget af Folketinget. Der fremgår endvidere, at der under
foretræder bør være et rimeligt fremmøde i udvalget.
Det fremgår om samråd af vejledningen, at det er udvalgsformandens opgave
at sørge for, at et samråd afvikles så effektivt som muligt for såvel udvalget
4/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som ministeren, og således at spørgeren får svar på sit samrådsspørgsmål,
og (ved åbne samråd) at tilhørere og seere får et godt udbytte af samrådet.
5/5